Sikkerhedsdatablad - Hvad er, og hvornår bruges det?
Kemiske produkter på virksomheden medfører krav om sikkerhedsdatablade, uanset om der er tale om en stor tank ætsende CIP-middel, smøremiddel på værkstedet eller håndsprit og whiteboard cleaner på kontoret.
Sikkerhedsdatablad
Et sikkerhedsdatablad er et dokument, som samler alle informationerne om et kemisk stof eller blanding. Det har et fast format med 16 hovedpunkter, hver med et bestemt antal underpunkter.
Formatet er lavet således, at man kan kigge i bestemte punkter for at finde information om f.eks. produktets farlighed, hvilke førstehjælpsforanstaltninger man skal bruge i tilfælde af uheld, eller hvad man skal gøre i tilfælde af spild. Oplysningerne i sikkerhedsdatabladene ligger både til grund for instruktionen af medarbejderne samt udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger.
Disse datablade indeholder også ofte mere komplekse informationer om produktets indvirkning på mennesker og miljø. Vi bag Dansk Kemidatabase simplificerer sikkerhedsdatabladenes ofte komplicerede oplysninger ned til et kvalitetssikret og letforståeligt instruktionsmateriale på 2 sider.
Hvad er de vigtigste punkter i et sikkerhedsdatablad?
Punkt 2 - fareklassificering og dets mærkning
Dette er det vigtigste punkt i sikkerhedsdatabladet! Der vil man kunne finde de farepiktogrammer, signalord, faresætninger (H-sætninger), sikkerhedssætninger (P-sætninger) og supplerende faresætninger (EUH-sætninger), som gælder for produktet.
Man skal også være opmærksom på, at selvom der findes H-sætninger i både punkt 3 og 16, så har disse ikke nødvendigvis en stor betydning for produktets farlighed. Denne skal man altid finde i sikkerhedsdatabladets punkt 2.
Selvom der ikke er et farepiktogram i databladet, så kan produktet også stadig være fareklassificeret. F.eks. så vil en fareklassificering som ”Kan skade børn, der ammes” eller ”Skadeligt for vandlevende organismer, med langvarige virkninger” ikke give anledning til hverken et farepiktogram eller et signalord. Her vil der dog fremgå en fareklassificering i form af hhv. H362 eller H412.
I andre tilfælde kan et produkt også anses for at være farligt ift. danske regler. Dette kan ikke nødvendigvis ses af sikkerhedsdatabladets punkt 2. Det kan f.eks. være et indhold af et kræftrisikabelt stof fra den danske Kræftbekendtgørelse, som medfører en række pligter i Danmark bl.a. pligt til at substituere og anvendelsesbegrænsninger i forhold til unge under 18, samt gravide og ammende som også skal angives i databladet.
Et indhold af organiske opløsningsmidler vil kunne medføre pligter og vil også kunne påvirke brugeren uden, at der nødvendigvis fremgår en fare i punkt 2.
Punkt 3 - indholdsstofferne
I sikkerhedsdatabladets punkt 3 kan man finde de ”farlige” stoffer i produktet. Der er regler for, hvilke farer et indholdsstof skal have og hvilke mængder det skal indgå med for, at det skal nævnes i punkt 3, ligesom der er faste regler for, hvornår produktet skal fareklassificeres og mærkes baseret på indholdsstofferne (eller alternativt en test på produktet).
Et indholdsstof kan sagtens se farligt ud, men fordi indholdet i produktet er lavt, bidrager stoffet ikke til produktets mærkning. Ligeledes er mange indholdsstoffer i punkt 3 ikke nødvendigvis ensbetydende med et fareklassificeret produkt.
Punkt 7 - forholdsregler og opbevaring
I sikkerhedsdatabladets punkt 7.1 angives retningslinjer for, hvordan man kan arbejde sikkert med et produkt. Det kan være, om man skal arbejde under god ventilation, om man skal holde produktet væk fra ild, varme og antændelseskilder eller om man skal passe særligt på indånding af dampe/støv eller lignende.
I sikkerhedsdatabladets punkt 7.2 angives opbevaringsbetingelserne, såsom opbevaringstemperatur, stoffer der skal undgås, eller om produktet skal opbevares under ventilation.
Punkt 8 - eksponeringskontrol og værnemidler
I sikkerhedsdatabladets punkt 8.1 angives grænseværdier for indholdsstoffer. Disse grænseværdier skal du forholde dig til i jeres kemiske risikovurdering, hvor produktet indgår. En grænseværdi er ikke en ”klar” grænse imellem sikkert og skadeligt. I Danmark arbejder vi efter forebyggelsesprincippet, om at man skal undgå unødig påvirkning fra kemikalier, og dette kan godt være et niveau, som ligger under grænseværdien. Grænseværdierne i et sikkerhedsdatablad kan bruges som en indikator, om hvor man er og hvor langt ned man gerne skal.
I sikkerhedsdatabladets punkt 8.2. findes de anbefalinger til værnemidler, som man skal bruge for at beskytte sig.
Her kan man opleve at leverandøren i databladet ikke angiver et bestemt handskemateriale eller en bestemt filtertype til et filtrerende åndedrætsværn. Dette skal de faktisk ifølge REACH-forordningen, så det kan man udfordre dem på!
Man skal også være opmærksom på de ofte strengere krav til værnemidler, som gælder for kodenummererede produkter (MAL-koder). Disse er ikke altid afspejlet i sikkerhedsdatabladets punkt 8. Nogle leverandører angiver disse krav til værnemidler i punkt 15.1 i stedet og bibeholder de værnemiddelanbefalinger, som ville gælde uden for Danmark i punkt 8.2.
Punkt 15 - særlige bestemmelser
I sikkerhedsdatabladets punkt 15 vil man ofte finde begrænsninger for anvendelse og referencer til lokal/national lovgivning. Begrænsninger for anvendelse kan være unge under 18, som ikke må arbejde med produktet, medmindre det er en del af en uddannelse eller at der skal laves en kemisk risikovurdering før gravide og ammende må arbejde med produktet.
Referencer til national lovgivning kan være en reference til den danske Kræftbekendtgørelse. Dette resulterer i bl.a. substitutionspligt.
Hvornår er der krav om et sikkerhedsdatablad?
Der er krav om udarbejdelse af et sikkerhedsdatablad, hvis:
- et stof eller en blanding er fareklassificeret efter kriterierne i CLP (Europæiske regler for klassificering og mærkning af kemikalier) eller
- et stof er særligt miljøfarligt efter kriterierne i bilag XIII i REACH-forordningen (Europæiske regler om kemikalier) eller
- et stof er optaget på kandidatlisten (Liste over særligt problematiske stoffer).
Hvis produktet opfylder ovenstående, så skal databladet altid automatisk udleveres til dig som kunden/brugeren.
Der er ligeledes krav om udarbejdelse af et sikkerhedsdatablad, hvis det ikke opfylder ovenstående, men i stedet indeholder:
- mindst ét stof over en bestemt grænse, der er farlig for menneskers sundhed eller miljøet
- mindst ét stof over en bestemt grænse, der har en særlig sundheds- eller miljøfare eller
- et stof, for hvilket der findes en dansk eller EU-grænseværdi
Hvis produktet opfylder ovenstående, så skal databladet altid udleveres på anmodning til af dig.
Hvad kan du forlange af din leverandør?
I EU gælder REACH-forordningen og den definerer nogle krav til et sikkerhedsdatablad:
- Det skal være udarbejdet af en fagligt kompetent person (eller team).
- Det skal bestå af 16 punkter med et antal underpunkter i hver som defineret i REACH forordningens bilag 2.
- Det skal være på et nationalsprog i det land, som produktet sælges i/til.
- Databladet, for et fareklassificeret produkt, skal følge med en levering eller fremsendes før man modtager sit produkt, så man senest har databladet samtidig med, at man modtager produktet.
- Hvis en leverandør ajourfører et sikkerhedsdatablad, skal leverandøren udlevere en ajourført version til alle tidligere modtagere, som har modtaget stoffet eller blandingen inden for de seneste 12 måneder.
- Leverandøren skal angive et handskemateriale og en filtertype til filtrerende åndedrætsværn i databladet, hvis handsker eller filtrerende åndedrætsværn angives som værnemidler, der skal bruges i punkt 8.2.
Der er dog nogle afvigelser fra ovenstående.
Hvis man køber sit produkt ved en leverandør udenfor EU+Norge, så er de ikke forpligtede til at følge Europæisk lovgivning, som beskrevet ovenfor. Dette betyder, at et sikkerhedsdatablad kan være på et andet sprog (ofte engelsk), og at formatet ikke følger antal punkter eller rækkefølgen af disse, som beskrevet ovenfor (f.eks. amerikanske datablade).
I de tilfælde, hvor du køber ved en leverandør uden for EU+Norge, så er du importør til EU og har forpligtelserne, som beskrevet ovenfor. Dette betyder, at du skal lave et sikkerhedsdatablad med de 16 hovedpunkter og de definerede underpunkter på et nationalsprog i de(t) land(e), som du vil bruge/sælge produktet i.
Vi kemikerne bag Dansk Kemidatabase kan oversætte sikkerhedsdatablade til dansk med indarbejdelse af dansk lovgivning for kemiske produkter i de tilfælde, hvor den udenlandske leverandør ikke vil eller kan levere et datablad på dansk. Vi kan desuden udarbejde disse datablade på en lang række sprog for kemiske produkter, som I selv fremstiller eller importerer fra andre lande med henblik på salg.
Hvor gammelt må sikkerhedsdatabladet være?
Et sikkerhedsdatablad skal være opdateret, men forskellige myndigheder har forskellige definitioner på, hvornår det er for gammelt og skal opdateres. En god tommelfingerregel er, at det ikke må være mere end to-tre år gammelt, ellers risikerer man, at man arbejder ud fra forældede oplysninger og måske introducerer unødige risici.
En leverandør behøver ikke ændre radikalt i et sikkerhedsdatablad hvert andet/tredje år, men de bør angive, at de har været igennem produktets datablad, og hvad de har ændret, hvis noget.
Vi kan hjælpe dig med at holde dine datablade opdaterede. Med et Service- eller Service Plusabonnement bliver virksomhedens kemiske produkter gennemgået årligt. De nyeste sikkerhedsdatablade bliver indhentet via website, mail eller per telefon, hvorefter alle instruktioner gennemgås og opdateres ud fra nyeste oplysninger. Dansk Kemidatabase gør dig desuden opmærksom på de løbende ændringer ændringer.
Hvem skal have adgang og hvor længe skal de gemmes?
Alle medarbejdere på en virksomhed skal have adgang til sikkerhedsdatabladene. De skal gemmes i virksomheden i 10 år efter den sidste anvendelse/levering af stoffet eller blandingen.
Dansk Kemidatabase giver jer let adgang til virksomhedens datablade samt til de kemiske risikovurderinger, instruktioner, instruktionsvideoer med mere fra PC, tablet, smartphones m.m.
Så snart I fjerner et kemisk produkt fra jeres adgang i Dansk Kemidatabase, ender det automatisk i jeres arkiv. Her kan I udover sikkerhedsdatabladet se, hvornår produktet er blevet gemt og slettet på jeres bruger samt se, hvilken afdeling produktet har været gemt på. Du kan på den måde nemt opfylde dokumentationspligten.
Hvad er vores erfaringer med sikkerhedsdatablade?
Baseret på vores arbejde i Dansk Kemidatabase ser vi en del fejl og mangler i danske sikkerhedsdatablade. Ofte skyldes det, at man har lavet en oversættelse fra f.eks. engelsk uden at tage højde for dansk national lovgivning. Ofte overses blandt andet den danske Kræftbekendtgørelse eller bekendtgørelsen om kodenummererede produkter (MAL-kode).
Det medfører en risiko for at medarbejdere arbejder med et kræftrisikabelt stof uden at vide det og dermed uden at tage de nødvendige forholdsregler. Andre fejl i sikkerhedsdatabladene kan være forkert klassificering af produktet baseret på indholdsstofferne eller manglende anbefalet anvendelse.
Det europæiske kemikalieagentur, ECHA, som er den øverste myndighed på området i EU, har undersøgt kvaliteten af disse datablade og fundet fejl og mangler i 50% af de 4500 undersøgte sikkerhedsdatablade.
Dansk Kemidatabases instruktioner er lavet ud fra kvalitetssikrede oplysninger – der er altså ikke tale om et automatisk udtræk af oplysninger fra produkternes datablade. Dansk Kemidatabases kemikere kvalitetssikrer databladenes oplysninger og holder disse op imod diverse myndighedslister samt dansk arbejdsmiljølovgivning. Dette gøres for at fange størstedelen af sikkerhedsdatabladenes eventuelle fejl og mangler, så brugerne af Dansk Kemidatabase trygt kan tage udgangspunkt i disse, hvad enten det er i forhold til instruktion og oplæring eller udarbejdelse af de kemiske risikovurderinger.
Læs her om CSRD, aerosoler, H og P sætninger og APB.
Læs også artiklerne: støv, instruktion, MAL-koder? Hvad er det, og hvad benyttes systemet til?, Farligt gods, personlige værnemidler, kemisk risikovurdering eksempel, PCB, arbejdsmiljørepræsentant og CLP her.
Læs hvordan Arbejdstilsynet anbefaler man bruger sikkerhedsdatablade lige her.
Lær Dansk Kemidatabase at kende på 75 sekunder
Tegn et
Gratisabonnement
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Overblik over
21.000 produkter
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Uddannelser
og kurser
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
