Fint, flyvsk og farligt - støv!

Støvet kommer vi i kontakt med overalt! Men medarbejderne i nogle brancher er mere udsat for støv end andre! Særligt medarbejderne på byggepladsen kommer i kontakt med i støvet, uanset om der er tale om nybyggeri, renovering, nedbrydning eller anlægsarbejde. Støv er en ”kemisk påvirkning” – en såkaldt procesgenereret påvirkning, som skal nedbringes mest muligt, så medarbejderne ikke udsættes unødigt for det. Læs mere om metoder til nedbringelse af støvet på byggepladsen her. Grunden til dette er, at støvet er både generende og sundhedsfarligt!

støv

Træ, cement, sten - ”støv-kilden” har mange navne

Støvet kan komme fra mange kilder, og afhængigt af kilden og størrelsen på støvpartiklerne, kan støvet være sundhedsfarligt på forskellig vis. Det er særligt det helt fine støv, som er problematisk, da det kan komme helt ned i lungerne, hvor det kan lave ballade. Her kan fx være tale om træstøv, asbeststøv/fibre eller kvartsstøv. Kvartsstøvet kan fx blive dannet, når man bearbejder materialer som flint, granit, sandsten, og beton eller arbejder med sandblæsning. Støvet fra disse kilder kan være så fint, at det nemt kommer ned i lungernes fine og yderste forgreninger, hvor det over tid kan udvikle alvorlige sygdomme som fx stenlunger, KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) og kræft.

Det fine støv er ikke nødvendigvis kun farligt for de medarbejder, som danner det (fx ved bearbejdning af materialer) eller frigiver det (fx ned nedrivning). Når støvet er fint, er det også særligt flyvsk – det spreder sig altså nemt. Det bliver altså ikke kun farligt for den ene medarbejder – man spreder så at sige ”glæden”. Og det skal undgås!

Det er ikke kun støvet fra ovennævnte kilder, som vi skal være opmærksomme på. Støvet kan komme mange steder fra, fx fra grus, ler, mørtel, cement, gips og mineraluld. Helt generelt kan støvet være generende og forårsage irritation af både hud, øjne og luftveje. Huden kan tørre ud og få eksem, øjnene kan klø og løbe i vand, mens halsen kan føles tør og udløse nys og hoste. Derudover kan nogle typer af støv udløse overfølsomhedsreaktioner som astma og høfeber.

Støv og den kemiske risikovurdering

Er der medarbejdere i virksomheden, som arbejder med eller udsættes for kemi, skal der udarbejdes kemisk risikovurdering. Her er ikke kun tale om den kemi som vi løbende køber i byggemarkedet som spraydåser, limer, fugemasser, cement m.m. Der er også tale om de kemiske påvirkninger, som dannes eller frigives i byggeriet, fx støv og røg fra dieselmotorer samt svejsning. Disse omtales ofte som procesgenererede påvirkninger.

støvet

Men hvordan vurderer du støvet i en kemisk risikovurdering? Støvet kommer jo ikke med et sikkerhedsdatablad, som det fx er tilfældet med produkterne fra byggemarkedet.

For at gøre det nemmere for dig at vurdere fx støvet i forbindelse med den kemiske risikovurdering, har vi, i vores værktøj til kemisk risikovurdering i Dansk Kemidatabase, lavet en lang række hjælpetekster, som gør dig i stand til netop dette! De informationer som du ikke har fået i et sikkerhedsdatablad, forsøger vi altså at levere her. 

Læs om CSRD og aerosoler her.

Lær Dansk Kemidatabase at kende på 75 sekunder

Tegn et
Gratisabonnement

Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.

Overblik over
21.000 produkter

Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.

Uddannelser
og kurser

Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.   

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?