MAL-koder? Hvad er det, og hvad benyttes systemet til?
I 1993 blev der udarbejdet et særligt kodenummer-system med navnet: Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov (MAL). Dette kodesystem har til formål at angive, hvordan man bedst beskytter sig mod den sundhedsrisiko, der kan være i arbejdet med bestemte produkter.
MAL-koder
Det er ikke alle produkter, der har en MAL-kode, men produkter indenfor kategorierne lim, lak, maling, trykfarver, fortyndingsmidler og lign. vil have en MAL-kode. Bekendtgørelsen om arbejde med produkter med en MAL-kode har præciseret, at følgende produkter er omfattet:
- Malevarer, herunder autolakker, og malevarelignende overfladebelægninger, fx acrylatgulve
- Limer (klæbemidler), herunder organiske opløsningsmidler, der anvendes til sammenføjning:
- ved bygningsarbejde eller
- i autobranchen, på karosserier og flydele
- Udfyldningsmidler, herunder fugemidler, tætnings- og spartelmasser samt kit til:
- bygningsarbejde eller
- i autobranchen, på karosserier og flydele,
- Trykfarver, serigrafifarver og andre produkter, der anvendes til grafiske trykprocesser,
- Fortyndingsmidler, der anvendes til ovennævnte produkter,
- Produkter, der bruges ved klargøring og afslutning ved arbejde med ovennævnte produkter, herunder affedtningsmidler, afvaskemidler og farvefjernere.
MAL-koder vil stå på produktets emballage og produktets sikkerhedsdatablad.
Selve MAL-koden består af 2 tal, der er forbundet med en bindestreg, og hvert af disse tal har en helt særlig betydning, fx: 00-1
Hvordan bruger vi i Dansk Kemidatabase MAL-koden?
Et produkts eventuelle MAL-kode er en af de parametre som vores kemikere skeler til, når vi udarbejder vores to-siders instruktionsmateriale og skal vælge egnede værnemidler. Instruktionerne i Dansk Kemidatabase er ikke lavet på baggrund af et automatisk udtræk fra sikkerhedsdatabladene og under fanen værnemidler, vil der altså aldrig stå: ”brug egnet åndedrætsværn”, som der ofte står i sikkerhedsdatabladene. For hvad er et egnet åndedrætsværn i den givne arbejdssituation?
Dansk Kemidatabases kemikere vælger bl.a. værnemidler ud fra arbejdssituationen (fx påføringsmetode), produktets mærkning og indholdsstoffer. Dansk Kemidatabases kemikere anvender i den forbindelse også MAL-koden og kodenummerbekendtgørelsen, når der vælges værnemidler til de kvalitetssikrede instruktioner.
Hvordan læses MAL-koder?
Tallet før bindestregen informerer om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af de dampe, der kommer fra flygtige stoffer i produktet (dvs. stoffer der let afdamper herunder organiske opløsningsmidler.). Tallet før bindestregen inddeles i koderne: 00-, 0-, 1-, 2-, 3-, 4- og 5-, og jo højere tallet er jo større behov for ventilation og brugen af åndedrætsværn.
I nedenstående tabel er en graduering af koden før bindestregen og eksempler på indholdsstoffer i produkter.
Tallet efter bindestregen informerer om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes:
- Når der er risiko for at produktet kommer i direkte kontakt med hud og øjne (fx ved sprøjtetåge)
- Når der er risiko for at indånde dråber eller støv fra produktet
- Når der er risiko for utilsigtet indtagelse af produktet
Tallet efter bindestregen er inddelt i koderne: -1, -2, -3, -4, -5, -6. Jo højere tallet er, jo højere større behov sikkerhedsforanstaltninger, skal der træffes. I dette tilfælde fastlægger tallet altså, hvilke personlige værnemidler, der skal bruges i arbejdet med et bestemt produkt, og tallet efter bindestregen angiver hvilken risiko for skader, der er ved direkte kontakt med hus og øjne, indånding eller utilsigtet indtagelse af produktet.
I tabellen herunder ses sammenhængen mellem kodenummeret og risikoen for skaden. Der er også givet et eksempel på produkt:
Hvordan kan du bruge MAL-koder?
Der er lovkrav om, at virksomheder som håndterer farlig kemi udarbejder de såkaldte kemiske risikovurderinger, og i den forbindelse vurderer om hele arbejdsprocesser udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I sådan en proces kan en MAL-kode være et værktøj til at vurdere, om de værnemidler, der anvendes på arbejdspladsen, faktisk er de tilstrækkelige værnemidler.
Under udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, skal der også overvejes om substitution/erstatning er mulig. Når der arbejdes med produkter, der har en MAL-kode, vil det være meningsfyldt at vælge det produkt med den laveste kode i en substitutionsproces, da det vil være det produkt med mindst risiko for sundhedsskade.
Udover at en MAL-kode kan være en hjælp i en substitutionsproces under udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, findes også en bekendtgørelse vedrørende MAL-koder. I bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter (BEK nr. 302 af 13/05/1993) kap. 3, § 12 står der, at et produkt ikke må anvendes hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende produkt.
På en arbejdsplads er der også krav om oplæring og instruktion. En arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejderne får den nødvendige og hensigtsmæssige instruktion, så de kan udføre arbejdet farefrit.
Så ved instruktion og oplæring af en arbejdsproces, der involverer produkter med en MAL-kode, er det centralt både at være bekendt med, hvad den kemiske risikovurdering tilsiger om processen, men også kodenumrene i MAL-koden. Medarbejderne skal ikke være i tvivl om, hvordan de på bedste vis udfører arbejdet farefrit, og herunder er valget af værnemidler et vigtigt element.
Hvem giver produkterne deres MAL-kode?
Når produkter skal have deres MAL-kode er det enten importøren, fremstilleren eller forhandleren, der fastsætter kodenummeret efter Bekendtgørelsen om fastsættelse af kodenumre (BEK nr. 301 af 13/05/1993), hvor beregningsmetoder er beskrevet til at kunne angive en MAL-kode. Importøren, fremstilleren eller forhandleren har pligt til at angive MAL-koden på enten emballagen eller på anden vis give modtageren MAL-koderne skriftligt.
Der er også pligt til, hvis et produkt skal blandes med andre produkter, fx ved tilsætning af fortyndingsmiddel, at der både skal være en MAL-kode for produktet alene, men også for den brugsklare blanding. Dette er også en vigtig pointe i forbindelse med instruktion af medarbejdere.
Læs om P sætninger, kemisk risikovurdering eksempel, PCB, arbejdsmiljørepræsentant, støv og CLP her. Læs om Arbejdstilsynets værktøjer til MAL-koder her.
Lær Dansk Kemidatabase at kende
Tegn et
Gratisabonnement
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Overblik over
21.000 produkter
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 17.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Uddannelser
og kurser
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
