Arbejdspladsbrugsanvisninger? Er der stadig krav om disse?
Det korte svar er nej! Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er) blev ophævet d. 1. juli 2019.
Krav om arbejdspladsbrugsanvisninger
Før denne dato skulle der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger på virksomhedens kemiske produkter ud fra sikkerhedsdatabladet. Der var ikke et formkrav for arbejdspladsbrugsanvisningerne, men der var krav om skriftlighed. Oftest blev arbejdspladsbrugsanvisningerne udarbejdet på de enkelte produkter, men de kunne også sagtens udarbejdes på en gruppe af produkter, de såkaldte gruppe-APB’er. Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger var desuden en dansk særregel.
Når et kemisk produkts farlighed skulle beskrives og uddybes med lokale forhold for brugen af stoffet eller materialet skulle der altså udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. Formålet med arbejdspladsbrugsanvisningen var dels at beskrive produktets farlighed på en letforståelig måde, men også at beskrive hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skulle anvendes i arbejdet med produktet på netop virksomheden.
Hvorfor bortfaldt kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger?
Tilbage i 2015 blev der nedsat en dialoggruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Denne gruppe kiggede på arbejdspladsbrugsanvisningerne og deres anvendelse på de danske arbejdspladser. Gruppen fandt ikke arbejdspladsbrugsanvisningerne tidssvarende og mente heller ikke, at de havde den ønskede effekt for det kemiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.
Arbejdspladsbrugsanvisningerne indeholdt en masse gode informationer, men stod de bare i reolen og samlede støv uden at blive brugt, så udgjorde de en tidsmæssig og administrativ byrde for virksomheden. Brugte medarbejderne dem heller ikke, kom informationen aldrig ud og leve på virksomheden. Dette var særlig vigtigt, da de beskrev, hvordan de kemiske produkter skulle håndteres. Der var også en tendens til, at arbejdspladsbrugsanvisningerne blev udarbejdet inde på kontorgangen, uden medarbejderinddragelse, hvorfor de kunne ende som opslagsværk.
Derfor bortfaldt kravet om arbejdspladsbrugsanvisningerne tilbage i 2019. Selve kravet om arbejdspladsbrugsanvisningerne var en dansk særregel, og da de ikke længere skulle udarbejdes, blev der skelet mere til EU-direktivet.
At udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningerne ikke længere er et krav, betyder nu ikke, at der som sådan er færre krav – kravene er bare nogle andre, og disse kommer vi tilbage til.
Intet krav om arbejdspladsbrugsanvisninger = intet krav om instruktion?
Selvom kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger er ophævet, er informationerne i de gamle APB’er dog stadig meget værdifulde. Medarbejderne skal nemlig stadig modtage arbejdspladsbrugsanvisningernes informationer (instruktion), men der er større metodefrihed og der lægges op til at instruktionen (oplysningerne fra de gamle APB) gives mundtligt. I flere tilfælde vil der dog stadig være krav om understøttende skriftligt materiale i forbindelse med instruktionen, fx:
- Ved arbejde med eller risiko for udsættelse for særligt farlige stoffer og materialer (også mellemprodukter og affald) som kan medføre forgiftning, kræft eller andre alvorlige helbredsskader.
- Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, fx processer med risiko for brand og eksplosion.
- Når den kemiske risikovurdering tilsiger det, fx hvis der arbejdes med mange forskellige farlige kemiske produkter, som kræver forskellige sikkerhedsforanstaltninger som værnemidler.
- Når der går et stykke tid mellem, at man anvender et farligt stof eller materiale.
Da der netop var krav om skriftlighed i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er), fungerer de som et godt som understøttende skriftligt materiale til instruktionen. Dansk Kemidatabase levere bl.a. overskueligt, letlæseligt 2-siders instruktionsmateriale (for over 20.000 produkter) samt sikkerhedsdatablade via QR-koder og stregkoder. Instruktionerne fylder kun to sider og er skrevet på forståeligt dansk.
Krav til indhold
Grundlæggende skulle en arbejdspladsbrugsanvisning have indhold af de nedenstående punkter. Dog var rækkefølgen eller overskrifterne ikke forudbestemt, og der var en vis metodefrihed herom. Det forventedes også, at arbejdsbrugsanvisninger var overskuelige og letforståelige. Kunne medarbejderne ikke gennemskue og/eller forstå arbejdspladsbrugsanvisningerne, var de altså ikke gode nok.
Arbejdspladsbrugsanvisningens indhold
- Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn og evt. produktregistreringsnummer
- Fareidentifikation/mærkning
- Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer
- Førstehjælpsforanstaltninger
- Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand
- Forholdsregler over for udslip ved uheld
- Håndtering og opbevaring
- Forebyggende foranstaltninger herunder personlige værnemidler
- Fysisk-kemiske egenskaber
- Stabilitet og reaktivitet
- Toksikologiske oplysninger/sundhedsfarlige egenskaber
- Transportoplysninger
- Oplysninger om reguleringer, som oplysninger om anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, alderskrav
- Anvendelsesområder på virksomheden
Arbejdspladsbrugsanvisninger vs. kemiske risikovurderinger
Arbejdspladsbrugsanvisninger var tidligere en kemisk minimumsforpligtigelse for virksomhederne, men selve kravet om APB frafaldt 1. juni 2019. Frem til denne dato var virksomhedens minimumsforpligtigelser følgende:
- Liste over virksomhedens kemiske produkter
- Sikkerhedsdatablade
- Krav om arbejdspladsbrugsanvisninger
- Substitution
Man behøvede ikke at lave en decideret kemisk risikovurdering, men beslutningerne blev skrevet i arbejdspladsanvisningerne. Efter kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) blev ophævet, er virksomhedens kemiske minimumsforpligtigelser i stedet:
- Liste over virksomhedens kemiske produkter
- Sikkerhedsdatablade
- Kemiske risikovurderinger
- Instruktion og oplæring
- Substitution
En arbejdspladsbrugsanvisninger og en kemisk risikovurdering er ikke det samme. Forskellene er flere. En arbejdspladsbrugsanvisning (APB) beskrev det ideelle arbejde/måden det var ønsket, at medarbejderne arbejdede med de kemiske produkter. En kemisk risikovurdering kortlægger derimod det faktiske arbejde og har til formål at kortlægge, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så virksomheden kan fjerne eller forebygge risikoen.
Denne forskel er vigtig! For at forholde sig til det faktiske arbejde, kan de kemiske risikovurderinger ikke ”bare” udarbejdes inde fra kontorgangen. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal inddrages i hele processen. I de virksomheder, hvor der ikke er krav om AMO, skal de ansatte deltage i arbejdet med risikovurdering på samme måde. Med denne inddragelse er der også større sandsynlighed for, at det udarbejdede materiale bliver brugt på virksomheden, og at denne vigtige viden kommer ud og leve!
Derudover blev der ofte lavet én arbejdspladsbrugsanvisning (APB) per produkt (der kunne også laves gruppe-arbejdspladsbrugsanvisninger). Vi anbefaler derimod, at der laves én kemisk risikovurdering per overordnet arbejdsopgave, hvor man forholder sig til alle de kemiske produkter som anvendes til arbejdsopgaven.
Læs også krav til kemisk risikovurdering og P sætninger
Tegn et
Gratisabonnement
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Overblik over
21.000 produkter
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 17.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Uddannelser
og kurser
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
