Hvad er personlige værnemidler, og hvornår skal de anvendes?

Personlige værnemidler er (CE-mærket) sikkerhedsudstyr, som skal beskytte medarbejderen mod en mulig farlig påvirkning.

STOP - Personlig værnemidler

Tilrettelæggelse af arbejdet med hensyn på sikkerhed

Kan arbejdet ikke på anden måde tilrettelægges, så medarbejderne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler. Det er dog sidste løsning at anvende værnemidler, da de både kan være generende for medarbejderen at bære og dyre for virksomheden at indkøbe og vedligeholde. Vi anbefaler derfor, at virksomheden arbejder efter STOP-princippet.

STOP-princippet:

S – Substitution
T – Tekniske foranstaltninger
O – Organisatoriske foranstaltninger
P – Personlige værnemidler

S – Substitution

Kan nogle kemiske produkter erstattes med mindre farlige produkter, bør dette gøres. Dette gør sig især gældende ved produkter, som fx er omfattet af Kræftbekendtgørelsen eller er alvorligt ætsende. I kan fx bruge faremærkningen på etiketten, oplysningerne i sikkerhedsdatabladet samt evt. kodenumre (MAL-koderne) til dette.

T – Tekniske foranstaltninger

Kan der ikke substitueres, kan der også kigges på tekniske foranstaltninger før der kigges på værnemidler, fx punktudsug, afskærmning, sprøjtekabine m.m. Er arbejdsprocesserne indkapslede, så unødig udsættelse undgås? Er der velventileret omkring arbejdet/processerne? Er arbejdspladsen indrettet til arbejdet med de kemiske produkter? Er der støv, afdampninger, lugte og flygtige organiske opløsningsmidler? Skal der laves målinger for at undersøge, om ventilationen fungerer tilstrækkeligt, og om grænseværdier overholdes?

O – Organisatoriske foranstaltninger

Hvis de tekniske foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til, at medarbejderne undgår påvirkninger, skal der ligeledes ses på de organisatoriske foranstaltninger, inden der ses på værnemidler. Kan arbejdet indrettes, så sidemandspåvirkning undgås, og kan varigheden af arbejdet reduceres? Kan arbejdet planlægges, så det foregår, når der ikke er så mange medarbejdere til stede? Har medarbejderne den korrekte uddannelse/oplæring?

P – Personlige værnemidler

Sidste step er brugen af personlige værnemidler, fx sikkerhedsbriller, beklædning, åndedrætsværn og kemikaliehandsker. Det skal undersøges, hvilke personlige værnemidler, der er nødvendige. Hvordan skal de bruges? Hvornår skal de bruges? Hvordan skal de opbevares? Sørg for at gøre værnemidlerne let tilgængelige, fx ved hjælp af oversigter.

Ved salg af værnemidler skal leverandøren sørge for, at der altid følger en brugsanvisning på dansk med ved leveringen, hvoraf det fremgår, hvordan vedligeholdelse og rengøring skal udføres, og hvordan værnemidlet skal opbevares. Der følger ofte en opbevaringskasse eller beholder med til værnemidlet, der skal bruges til opbevaring.

Det kan du læse mere om på Arbejdstilsynets hjemmeside her.

Hvornår anvendes de forskellige værnemidler?

Når vi taler værnemidler, falder tankerne ofte på handsker eller åndedrætsværn, men der findes en lang række forskellige værnemidler, fx:

  • Åndedrætsværn
  • Handsker
  • Øjen- og ansigtsværn
  • Beskyttelsestøj
  • Værnefodtøj

De forskellige værnemidler yder beskyttelse i forskellige situationer, hvis der er tale om de rigtige værnemidler, materialer og, hvis disse har været korrekt opbevaret og/eller vedligeholdt inden brug.

Åndedrætsværn

Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der kan beskytte mod indånding af forurenet luft – de kan også anvendes ved iltmangel.

personlige værnemidler

Åndedrætsværn skal ligesom andre værnemidler passe til medarbejderen og opgaven. Åndedrætsværnet skal være tætsluttende og yde en god komfort for medarbejderen. Åndedrætsværn findes som hel- eller halvmasker. Der er to overordnede typer af åndedrætsværn:

  • Filtrerende åndedrætsværn
  • Luftforsynet åndedrætsværn

 

Det filtrerende åndedrætsværn kan anvendes i situationer, hvor man kender sin forurening og der ikke er iltmangel. Der er desuden en tidsmæssig begrænsning i brugen af de filtrerende åndedrætsværn som værnemidler (3 timer om dagen), da de forårsager en øget belastning af lungerne. Anvendelsestiden kan dog forlænges, hvis der anvendes turboudstyr, som hjælper medarbejderen med at trække vejret gennem filteret. Det filtrerende åndedrætsværn virker på den måde, at medarbejderen trækker vejret gennem et filter, som skal fjerne forureningen. Hvis forureningen ikke kendes, kan der derfor ikke vælges det rigtige filter.

I modsætning til det til filtrerende åndedrætsværn, skal medarbejderen ikke trække vejret igennem et filter (som kan belaste lungerne) ved brug af luftforsynet åndedrætsværn, men den friske luft tilføres til gengæld til medarbejderens maske. Dette værnemiddel medfører ikke den samme belastning af medarbejderens lunger, og der er derfor ikke den samme tidsmæssige anvendelsesbegrænsning forbundet med denne type åndedrætsværn. Det luftforsynede åndedrætsværn kan også både anvendes, når man ikke kender sin forurening eller i miljøer med iltmangel, da den friske luft tilføres til masken.

Handsker

Handsker er værnemidler, som beskytter dine hænder. Der anvendes kemikaliehandsker, når der er risiko for kontakt med kemiske stoffer og materialer. Dette gøres for at forebygge skader og hudproblemer, fx hudallergi.

personlige værnemidler - hvornår skal det anvendes?

Det er ikke alle handsker, der er godkendte kemikaliehandsker – dette fremgår dog af emballage eller datablad. Handsker til arbejde med kemikalier skal være godkendt efter EN 374. I den forbindelse kan der være to piktogrammer på handsken eller på emballagen (dog ikke samtidig).

Nedenstående piktogram viser, at handsken er testet og godkendt som modstandsdygtigt værnemiddel overfor minimum 3 ud af 12 standardkemikalier:

personlige værnemidler

Nedenstående piktogram viser derimod, at handskerne er testede, men ikke kan bestå i forhold til 3 ud af de 12 standardkemikalier:

Handsker med det første piktogram er derfor det bedre valg. Brug derfor personlige værnemidler

Handsker med det første piktogram er derfor det bedre valg. Kemikaliehandsker findes desuden i mange forskellige materialer og størrelser. Alle materialer yder forskellig grad af beskyttelse, afhængig af forureningen, og det er derfor ikke uvæsentligt, hvilken handsketype der vælges. Vinylhandsker yder fx god beskyttelse mod olie og fedt, men dårlig beskyttelse imod opløsningsmidler. Som i mange andre tilfælde, ved valg af værnemidler, er det vigtigt at kende sin forurening for at vælge den rigtige handske. Vi ser ofte eksempler på anvendelse af handsker til håndtering af kemi, som ikke er kemikaliehandsker, men i stedet kun er godkendte til håndtering af fødevarer. I tilfælde som disse er der tale om falsk tryghed – medarbejderen tror, de har beskyttet sig, men handsken er ikke egnet til opgaven.

Undgå falsk tryghed - brug de rigtige værnemidler!

Handsker bruges oven på sund og intakt hud, og det er vigtigt ikke at anvende en handske længere end højst nødvendigt. Når der arbejdes med handsker på, bliver huden varm og fugtig. Udover at det er generende, er huden også mere modtagelig for påvirkninger fra kemiske stoffer. Er det nødvendigt at have handsker på i længere tid, eller har en medarbejder større tendens til håndsved, kan det være en god idé med en underhandske af bomuld. Bomuldshandsken kan absorbere en del af sveden og kan derefter vaskes og genbruges. Kemikaliehandsker skal dog ikke genbruges!

Engangshandsker bruges én gang!

Sørg for at skifte handsker ofte. Er der revet hul i handsken, kan vand og kemikalier komme ind, og så er medarbejderen dårligere stillet end uden brug af handsker. Jeres værnemidler skal være i orden!

Øjen- ansigtsværn

Øjen- og ansigtsværn skal anvendes i forbindelse med en arbejdsopgave, hvor der er risiko for påvirkning med:

  • Dampe og gasser
  • Stænk og sprøjt
  • Støv og partikler
  • Aerosoler/væsketåger

 

Overordnet findes der tre forskellige typer af øjenbeskyttelse:

  • Almindelige beskyttelsesbriller
  • Kapselbriller/tætsluttende briller
  • Ansigtsværn/visir
Overordnet findes der tre typer af øjenbeskyttelse som personlig værnemidler

Øjenværnet vælges, som andre værnemidler, efter opgaven. En almindelig beskyttelsesbrille beskytter fx fint ift. stænk, men ikke i forhold til støv og partikler, hvor kapselbriller yder en bedre beskyttelse.

Det er vigtigt, at det rigtige øjenværn vælges til den rigtige opgave, og at brillerne ikke begrænser synsfeltet, så der er en øget risiko for andre arbejdsulykker. Hvis en medarbejder bruger synskorrigerende briller, skal øjenværnet enten være stort nok til, at der er plads til brillerne eller også skal der bruges øjenværn med korrigerende linser.

personlige værnemidler - hvornår skal det anvendes?

Inden et øjenværn tages i brug, skal det kontrolleres, at der ikke er fejl og mangler og øjenværnet skal som andre værnemidler rengøres og vedligeholdes. Læs mere om, hvordan du desinficerer dit øjenværn her eller hos Arbejdstilsynet her.

Beskyttelsestøj

I gruppen af værnemidler findes også beskyttelsestøj. Det anvendes, når der er risiko for påvirkninger fra kemi af hele kroppen og findes i mange afskygninger, fx:

  • Kittel
  • Overtræksdragt
  • Regntøj
  • Plastforklæde
  • Svejseærmer

I det nedenstående er eksempler på arbejdsopgaver, der typisk vil kræve beskyttelsestøj. Det kan fx være:

  • Når der sprøjtemales
  • Når der arbejdes med andre kemiske produkter, der spredes til luften
  • Når der arbejdes i laboratorie
  • Når der er risiko for ekstrem tilsmudsning
  • Når der rengøres med skumudlægning

Værnefodtøj

Ofte bliver sikkerhedsfodtøjet ikke betragtet som værnemidler. I forbindelse med arbejdet med kemikalier vil der typisk være tale om kemikaliebestandigt værnefodtøj, antistatisk/gnistsikkert fodtøj, skridhæmmende fodtøj eller ved elektrodesvejsning fodtøj med el-isolerende såler. Kemikaliebestandigt fodtøj skal bruges, når der er risiko for at træde i kemikalier, fx olier, syrer eller baser. Det bruges fx på værksteder og i produktioner. Skridhæmmende fodtøj skal bruges, hvor man er udsat for skridfare, fx i køkkener eller fødevareindustrien. Antistatisk/gnistsikkert værnefodtøj bruges, hvor der er eksplosionsfare, fx i miljøer med eksplosive gasser, dampe eller støv i luften. Disse miljøer findes blandt andet på skibe med olietanke og på olieraffinaderier.

Egnet åndedrætsværn - hvad er det?

Du kender det måske – når du læser et sikkerhedsdatablad for at finde frem til, hvilke værnemidler der skal anvendes, så står der nogle gange ”brug egnet åndedrætsværn” eller ”brug egnede handsker”. Men hvad betyder ”brug egnet åndedrætsværn” eller brug ”egnede handsker”?

Leverandøren skal faktisk angive en filtertype, hvis et filtrerende åndedrætsværn angives som værnemidler, i sikkerhedsdatabladets punkt 8.2. Leverandøren skal også angive et egnet handskemateriale – det skal stå samme sted. Men det sker ikke altid. Derfor hjælper vi bag Dansk Kemidatabase med at vælge egnede værnemidler og skriver det ind i det instruktionsmateriale, som er tilgængeligt for alle vores kemiske produkter. Vi overfører altså ikke bare tvivlen fra sikkerhedsdatabladene til dig. Vi kommer med forslag til egnede værnemidler – gerne i samarbejde med jer.

Har MAL-koder en betydning for de værnemidler, der skal bruges?

En MAL-kode er to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før stregen viser faren ved indånding og tallet efter bindestregen viser faren ved kontakt med produktet. Jo højere tal, jo større behov vil der være for sikkerhedsforanstaltninger. Jo lavere tal, jo mindre farligt produkt.

Så det korte svar er ja – MAL-koden har betydning for de værnemidler, som skal bruges.

MAL-koder kan eksempelvis ses på emballager for maling, lim og fugemasser. MAL-koder er en af de parametre vi bag Dansk Kemidatabase kigger på, når vi kommer med forslag til værnemidler i vores instruktioner.

Eksempel på en MAL-kode:

eksempel på mal-kode - ift. de personlige værnemidler som bruges

Ved at anvende et produkts eventuelle MAL-kode kan kodenummerbekendtgørelsens bilag hjælpe med at vælge de overordnede kategorier af nødvendige værnemidler. Ved anvendelse af maling med MAL-koden 00-1, som vist på ovenstående eksempel, til maling af lille flade indendørs med sprøjte fortæller MAL-koden os at følgende værnemidler skal anvendes:

00-: Der skal anvendes helmaske med kombifilter (Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker).

-1: Der skal anvendes helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte. Læs mere her hos Arbejdstilsynet.

Læs mere om MAL-koder her.

Vi har brug for værnemidler - men hvem har ansvaret?

Dette er et spørgsmål, som vi ofte får! For når der på virksomheden er arbejdsopgaver, som kræver anvendelse af personlige værnemidler – hvem har så ansvaret for, at de købes, anvendes og vedligeholdes?

personlige værnemidler - hvornår skal det anvendes?

Ansvaret er fordelt på flere i virksomheden, både på arbejdsgiver, arbejdsleder, arbejdsmiljørepræsentant og medarbejder. De forskellige leds ansvar er beskrevet herunder:

Det er arbejdsgiverens ansvar:

  • at anskaffe og betale for de egnede personlige værnemidler
  • at sørge for, at de personlige værnemidler altid anvendes
  • at sørge for, at de ansatte instrueres i brugen af personlige værnemidler
  • at sørge for skiltning, der hvor de personlige værnemidler skal bruges

 

Det er arbejdslederens ansvar:

  • at medvirke til, at personlige værnemidler er til stede, og at de bruges korrekt

 

Det er arbejdsmiljørepræsentantens ansvar:

  • at medvirke til, at alle medarbejdere anvender værnemidler, når det er påkrævet

 

Det er medarbejderens ansvar:

  • at bruge de personlige værnemidler, hvor det er krævet
  • at melde tilbage til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller arbejdsmiljørepræsentanten, hvis der er fejl eller mangler ved de personlige værnemidler

 

Download vores guide til værnemidler her.

Læs mere om personlige værnemidler på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Lær Dansk Kemidatabase at kende

Tegn et
Gratisabonnement

Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.

Overblik over
20.000 produkter

Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 17.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.

Uddannelser
og kurser

Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.   

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Dansk Kemidatabase kommer snart på engelsk