H- og P-sætninger i mit sikkerhedsdatablad og på min etiket
Efter CLP (den europæiske klassificeringslovgivning for kemikalier) trådte endeligt i kraft og afløste det gamle DSD/DPD klassificeringssystem, så er det nu H- og P-sætninger, som man skal forholde sig til og ikke de gamle R- og S-sætninger.
GHS og CLP
Men hvad er H- og P-sætninger så lige? H- og P-sætninger bruges i næsten alle lande i hele verden og er en del af det internationale klassificeringsregelsæt GHS (Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals), som er fastlagt af FN (The United Nations Economic Commission for Europe (UNECE)).
I dette regelsæt er alle H- og P-sætninger defineret. Regelsættet fungerer som byggeklodser, hvor hvert land eller hver region selv kan fastsætte, hvilke byggeblokke (i form af H- og P-sætninger) som de vil bruge.
I EU har vi i den europæiske klassificeringslovgivning (CLP – The Classification, Labelling and Packaging Regulation) defineret, hvilke H- og P-sætninger, som vi anvender i EU.
Derfor kan man ofte se H- og P-sætninger i sikkerhedsdatablade fra lande uden for EU, som man aldrig ville se på et europæisk produkt.
H-sætninger
Den vigtigste del af H- og P-sætninger er H-sætningerne (forkortet fra Hazard). På dansk hedder de også faresætninger og er sætninger, som forklarer et kemisk produkts fareklassificering, altså om produktet er ætsende, brandfarligt, giftigt, miljøfarligt eller andet.
H-sætningerne/faresætningerne kommer i intervaller:
- 200-299 er de faresætninger som beskriver fysiske farer, såsom eksplosiv, brandfarlig, oxiderende ol.
- 300-399 er de faresætninger som beskriver sundhedsfarer, såsom giftighed, ætsning, sensibilisering, kræft mm.
- 400-499 er de faresætninger som beskriver miljøfarer, såsom akut og kronisk fare for vandmiljøet, fare for ozonlaget mm.
H- og P-sætninger hænger sammen, men da H-sætningerne/faresætningerne som sagt er de vigtigste og defineres ud fra produktets fareklassificering, udvælges P-sætningerne, så de hænger sammen med H-sætningerne/faresætninger og den tilsigtede brug af kemikaliet.
Jo ”lavere” nummer H-sætning/faresætning, jo farligere stof
En tommelfingerregel for H-sætninger/faresætninger, som har med samme fare at gøre, er, at jo lavere nummer jo farligere er stoffet klassificeret.
For eksempel:
Faresætningen H314 ”Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader” er farligere end faresætningen H315 ”Forårsager Hudirritation”.
Faresætningen H300 ”Livsfarlig ved indtagelse” er farligere end faresætningen H301 ”Giftig ved indtagelse”, som igen er farligere end faresætningen H302 ” Farlig ved indtagelse”.
EUH-sætninger
I EU bruges der udover H- og P-sætninger også særlige EUH-sætninger til at formidle andre informationer, såsom risiko for allergi for sensitive personer, risiko for udtørring af huden, risiko for allergi ved isocyanater og epoxyer, udvikling af giftig gas ved kontakt med syre, ætsende ved indånding og indehold af bly eller chrom VI.
Overordnet kan EUH-sætninger inddeles i:
- Fysiske egenskaber (EUH014, EUH018, EUH019 og EUH044)
- Sundhedsmæssige egenskaber (EUH029, EUH031, EUH032, EUH066, EUH070 og EUH071)
- Særregler for supplerende mærkning (EUH201, EUH201A, EUH202, EUH203, EUH204, EUH205, EUH206, EUH207, EUH208, EUH209, EUH209A, EUH210, EUH211 og EUH212)
- Særregler for mærkning af plantebeskyttelsesmidler (EUH401)
Da de er en særlig europæisk lovgivning, vil de ikke findes på sikkerhedsdatablade fra lande uden for EU. Det kan dog nævnes at Australien og New Zealand har tilsvarende AUH-sætninger, som lægger sig op af de europæiske.
P-sætninger
Den anden del af H- og P-sætninger er P-sætningerne (forkortet fra Precautionary). På dansk hedder de også sikkerhedssætninger og er sætninger, som videregiver information, om hvordan man kan forhindre eller minimere skadelige påvirkninger på mennesker eller miljøet.
P-sætningerne kommer i intervaller:
- 100-199 er de generelle sikkerhedssætninger f.eks. medbring beholder eller etiketten ved brug for lægehjælp.
- 200-299 er forebyggelse f.eks. undgå varme og ild.
- 300-399 er reaktion f.eks. hvad man skal gøre ved indtagelse.
- 400-499 er opbevaring f.eks. opbevares tørt, køligt eller under lås.
- 500-599 er bortskaffelse f.eks. hvor bortskaffer man produktet.
Det anbefales i CLP, at man ikke angiver mere end 6 P-sætninger/sikkerhedssætninger på en etiket eller i et sikkerhedsdatablad. Derfor er det vigtigt at udvælge de bedst egnede. Der er dog undtagelser! Hvis det er nødvendigt at angive flere P-sætninger/sikkerhedssætninger for at afspejle farernes art og alvor, så gøres det. Der er dog et hierarki i forhold til, hvilke sætninger som angives. Der er de P-sætninger, som SKAL bruges og er der de P-sætninger, som KAN bruges (her kan prioriteres, så der ikke angives flere end 6 P-sætninger).
I sikkerhedsdatablade eller på etiketter ses ofte sætninger (både H- og P-sætninger) med ”+” imellem. Når flere H-og P-sætninger er forbundet med et ”+” så tæller de kun som én sætning.
Vigtigheden af at forstå H- og P-sætninger
Da H- og P-sætningerne formidler, dels farerne ved produktet og dels information om, hvordan man minimerer risikoen for mennesker og miljø, er de vigtige at læse og forstå!
Det er derfor også et krav, at eventuelle H- og P-sætninger angives på et kemisk produkts etiket, sammen med en række andre oplysninger. Hvis et kemisk produkt er klassificeret som farligt, så er der en række informationer, som skal fremgå af etiketten:
- Produktets navn – og for blandinger de farligste indholdsstoffer
- Indhold i vægt eller volumen (gælder dog kun ved salg til private)
- Leverandørens navn, adresse og telefonnummer
- Piktogrammer, signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger (H- og P-sætninger)
Formålet med disse oplysninger er, at brugerne hurtigt kan se på et produkt, om det kan være farligt, hvordan det er farligt, og hvordan de skal håndtere produkterne på en forsvarlig måde. Fareoplysninger, herunder H- og P-sætninger, skal forebygge ulykker hos brugerne og minimere påvirkningen af miljøet.
Brugeren har ikke altid sikkerhedsdatabladet ved hånden, når det kemiske produkt anvendes, derfor angives dette nedkog af oplysningerne på etiketten. Der er desuden krav til både placering og synlighed af faremærkningen, størrelsen på selve piktogrammerne samt hvilke eventuelle supplerende oplysninger som skal angives. Når kemiske produkter markedsføres i Danmark, skal etiketten være på dansk.
Læs også artiklerne om farligt gods, personlige værnemidler, kemisk risikovurdering eksempel, PCB, arbejdsmiljørepræsentant, støv og CLP her.
Lær Dansk Kemidatabase at kende på 75 sekunder
Tegn et
Gratisabonnement
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Overblik over
21.000 produkter
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Uddannelser
og kurser
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
