Siden kravet om arbejdspladsbrugsanvisningerne (APB’erne) bortfaldt den 1. juli 2019, har virksomheder, som har medarbejdere, som håndterer kemi eller udsættes for kemi skullet udarbejde kemiske risikovurderinger.
Eller download vores gratis guide
Udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering er en del af virksomhedens minimums (arbejdsmiljø)forpligtigelser som omfatter:
Dansk Kemidatabase er et kemistyringssystem og rådgivningskoncept, som hjælper din virksomhed med at imødekomme netop disse!
I det følgende har vi fokus på de kemiske risikovurderinger, men du kan læse om alle virksomhedens kemiske minimums (arbejdsmiljø)forpligtigelser i vores guide til netop dette eller tage vores test, som viser dig, om din virksomhed lever op til disse.
En kemisk risikovurdering er en del af den almindelige APV og skal revideres minimum hvert tredje år. Den skal dog også revideres, hvis der sker væsentlige ændringer i din virksomheds brug af kemi, eller hvis I overgår til at bruge nye kemikalietyper.
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal deltage i udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering (også omtalt som den kemiske APV). I virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation (i virksomheder med højst 9 medarbejdere), skal de ansatte deltage i arbejdet med risikovurdering på samme måde. Det er også medarbejderne, som er eksperter i deres arbejdsopgaver.
Når du skal udarbejde disse, kan du følge denne køreplan:
Disse aktiviteter vil vi gennemgå i det følgende.
Start med at kortlægge jeres kemiske produkter. I har måske allerede en liste over jeres produkter, med sørg for at denne er opdateret! Ekstra produkter har det nemlig med at gemme sig i skabe og skuffer! Så afsted med dig – få registeret jeres faktiske produkter. Udarbejder I en kemisk risikovurdering ud fra de produkter, ”I tror”, I har stående, så er opgaven kun halvt løst.
Skil dig af med alle de produkter, som I ikke længere bruger! Har I stadig produkter stående med de gamle orange piktogrammer, så er det også tid til at skille jer med disse. Denne mærkning udgik for flere år siden, så der er også stor sandsynlighed for, at de produkter er for gamle.
Skil jer ved samme lejlighed af med alle de produkter, som I ikke længere bruger. Jo, jo… der kan jo komme en dag, hvor de måååååske kunne være belejlige at have, men i mellemtiden medfører de bare unødvendig administration for dig.
Få nu indhentet de sidste nye udgaver af sikkerhedsdatabladene tilhørende jeres kemiske produkter. Har I ikke de sidste nye oplysninger, så kommer en kemisk risikovurdering til at bygge på forkerte oplysninger.
Har din virksomhed abonnement hos os, kan I tilkøbe funktionen KemReg og foretage registreringen via tablet eller mobil i forbindelse med jeres kemiske risikovurderinger. Læs mere om KemReg her.
Se nu på dine tilbageværende kemiske produkter – hvad bruger I dem egentligt til? Kortlæg jeres overordnede arbejdsopgaver og find ud af, hvilke produkter, der anvendes til hvad. Få både kortlagt, hvilke arbejdsopgaver, hvor der anvendes kemiske produkter, men også de arbejdsopgaver hvor der dannes kemiske påvirkninger (procesgenererede påvirkninger), som støv, gasser, dampe, aerosoler, røg fra svejsning/lodning og partikler fra bl.a. dieseludstødning. De procesgenererede påvirkninger vender vi tilbage til.
Du kan nu gå i gang med udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering!
Formålet med en kemisk risikovurdering er, som tidligere beskrevet, at kortlægge, om jeres medarbejdere udsættes unødigt for kemiske stoffer og/eller materialer. Sagt på en anden måde, så er formålet at kontrollere, om der er huller i medarbejdernes ”kemiske sikkerhedsnet”. Er der det, skal det udbedres – for ingen skal arbejde over hullede sikkerhedsnet!
Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i udarbejdelsen, og en kemisk risikovurdering skal være skriftlig – der er dog ingen formkrav. Der er dog 7 vurderingselementer, der skal overvejes under udarbejdelsen af kemiske risikovurderinger:
Det nemmeste er dog at udarbejde disse i en skabelon – denne leverer vi sammen med hjælpetekster, som gør dig i stand til nemt at løse opgaven. Vi har selvfølgelig indarbejdet de 7 vurderingselementer!
Finder du i forbindelse med udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger ”huller i sikkerhedsnettet”, så skal de udbedres. Har en kemisk risikovurdering kortlagt noget, som fx skal forbedres eller udbedres, skal dette overføres til APV’ens handlingsplan med angivelse af løsning, ansvarlig og tidsfrist. I mellemtiden kan det være nødvendigt at implementere midlertidige foranstaltninger, som fx ekstra værnemidler.
Denne vurdering kan også vise dig, at der er produkter, som I med fordel kan skille jer af med (substitution) – da de er farlige, og I ikke kan beskytte medarbejderne tilstrækkeligt.
Det er altid arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er klædt på til at udføre deres arbejde sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det er vigtigt, at medarbejdernes instruktioner også er baseret på de eventuelle risici, som afdækkes under udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering. Disse er et rigtigt godt værktøj til instruktionen af medarbejderne!
Disse risikovurderinger skal ikke kun omhandle de arbejdsopgaver – eller processer, hvor der anvendes kemiske produkter. Du skal også forholde dig til de påvirkninger som kan dannes eller frigives i forbindelse med en arbejdsopgave – de procesgenererede påvirkninger. Eksempler på procesgenererede påvirkninger er fx træstøv, støv generelt, partikler fra dieselmotorer, røg fra lodning eller svejsning, gasser, dampe m.m.
Det kan være nemt at finde de procesgenerede påvirkninger på virksomheden – men hvordan vurderer du dem i forbindelse med en kemisk risikovurdering? De kommer jo ikke med et sikkerhedsdatablad, som det fx er tilfældet med dine rengøringsmidler eller værkstedsprodukter….
For at gøre det nemmere for dig at vurdere de procesgenerede påvirkninger, har vi, i vores værktøj lavet en lang række hjælpetekster, som gør dig i stand til at vurdere de procesgenererede påvirkninger – så kan du stedet fokusere på udarbejdelsen!
Udarbejder du de kemiske risikovurderinger i lange regneark uden at dele dem på tværs i organisationen? Så har du måske kolleger, som står og skal lave stort set det samme arbejde som dig! Undgå i stedet, at alle skal opfinde den dybe tallerken, effektiviser arbejdet med de kemiske produkter og del viden på tværs med Dansk Kemidatabase!
Så i stedet for at opfinde den – så lån i stedet den dybe tallerken af kollegaen! Du kan blive inspireret af en kemisk risikovurdering lavet i en anden afdeling – du kan faktisk også kopiere tidligere udarbejdede kemiske risikovurderinger og nemt revidere disse, så de passer til netop dine opgaver, så du ikke hele tiden starter fra nul!
Udover at spare tid, gør vidensdeling på tværs det også nemmere at finde et fælles fodslag og omfang i forhold til disse vurderinger. Vidensdelingen understøtter samtidig en fælles forståelse og systematisk tilgang til opgaven. De skal jo ikke kun udarbejdes – de skal også revideres minimum hvert tredje år (eller ved væsentlige ændringer i arbejdet eller de anvendte produkter).
Vi kemikere bag Dansk Kemidatabase, som er eksperter indenfor kemiske risikovurderinger, har arbejdet med mange forskellige virksomheder i mange forskellige brancher og har i den forbindelse set mange eksempler på kemisk risikovurdering – både rigtigt gode og det modsatte. Baseret på dette arbejde har vi kunne se 3 fejltagelser som ofte bliver begået under udarbejdelsen af disse:
• Der er ikke ryddet op i de kemiske produkter!
• Man har ikke forholdt sig til de problematiske produkter
• Der fokuseres på enkelte produkter, fremfor overordnede arbejdsopgaver
For at komme godt i gang med disse vurderinger er det vigtigt at gøre et godt forarbejde inden jeres kemiske risikovurdering. Fælles for de 3 nævnte fejl er, at der mangler noget forarbejde!
På de fleste danske arbejdspladser står der flere produkter, end dem som faktisk bliver anvendt. Hvorfor er de der? Fordi de plejer at være der!
Der kan være tale om fejlkøb, produkter som tidligere har været anvendt eller noget helt andet. Så hvorfor beholder vi dem? Fordi vi en dag måååååske kommer til at bruge dem.
Lad os være ærlige overfor hinanden – den dag kommer ikke!
Udarbejd et overblik over hvilke af disse produkter, I faktisk bruger og hvad I bruger dem til, altså hvilke arbejdsopgaver de indgår i – det er vigtigt i forhold til udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering.
Tjek samtidigt op på om I har produkter stående med de gamle orange piktogrammer. Hvis det er tilfældet, så få disse bortskaffet, da denne mærkning udgik i 2017. Nedenstående piktogrammer er udgået:
Disse piktogrammer er de gældende:
Skil dig forsvarligt af med produkter af denne slags, som ikke længere anvendes, men skil dig ikke af med sikkerhedsdatabladene. Disse skal du nemlig gemmes i 10 år efter sidste levering eller anvendelse. Når du sletter et produkt fra din bruger i Dansk Kemidatabase ender produktet automatisk i jeres eget arkiv – på den måde holder Dansk Kemidatabase styr på disse produkters sikkerhedsdatablade – også dem du ikke længere anvender.
Ved at gennemgå din kemi, får du både et overblik over dine kemiske produkter og deres anvendelse (hvilke arbejdsopgaver de indgår i) – dette er vigtigt i forhold til udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering.
Indhent nu opdaterede sikkerhedsdatablade på de resterende produkter. Baserer du dine vurderinger på oplysninger i forældede sikkerhedsdatablade, risikerer du fx at overse relevante risici. Selvom der er tale om produkter, som du har anvendt i mange år, kan fx produkters indholdsstoffer ændre klassifikation eller produkter kan ændre sammensætning, som også kan påvirke produkters klassifikation, mærkning.
Hvis du fx troede at et produkt kun var irriterende ved hud- eller øjenkontakt, men det derimod var ætsende – så kan det have stor betydning for resultatet af en kemisk risikovurdering eller flere. De skal afdække eventuelle risici i forbindelse med arbejdet med kemien – derfor skal den udarbejdes på baggrund af opdaterede oplysninger. Med et Service eller Service Plus abonnement sørger vi for at holde dine sikkerhedsdatablade opdaterede.
Hvad er problematiske produkter? Det er produkter der er meget sundhedsfarlige (kræftrisikable, allergifremkaldende m.m.). En del sundhedsfarer vil fremgå af etiketten – desværre er der også en del som ikke altid kan gennemskues ved at læse etiketten. Et overblik over de problematiske produkter er dog også vigtigt i forbindelse med udarbejdelsen af en kemisk risikovurdering!
Et produkt kan fx have et indhold af et kræftrisikabelt stof fra den danske Kræftbekendtgørelse, som ikke nødvendigvis vil være fulgt af en fareklassificering, signalord eller et farepiktogram på produktet. Ses der udelukkende på produktets mærkning, vil sådanne tilfælde altså ikke blive opdaget.
Vores værktøj til kemisk risikovurdering, gør det nemt for dig at forholde dig til, hvordan dine produkter er sundhedsfarlige – også de sundhedsfarer som er svære at gennemskue via etiketten. Vores kemikere udarbejder let-forståeligt og kvalitetssikret materiale for alle dine kemiske produkter. For hvert produkt kan du under feltet ”Sundhedsfarer” se, hvordan dine produkter er sundhedsfarlige – også de sundhedsfarer som du ikke nødvendigvis kan gennemskue ved at læse etiketten. Det er også disse kvalitetssikrede informationer, som vores værktøj ”kigger ind i”.
Ikke nok med at mange af vores kemiske produkter står der, fordi ”det plejer de at gøre”. I forbindelse med udarbejdelsen af kemiske risikovurderinger, så har vi også en tendens til at gøre det som ”vi plejer at gøre”. I dette tilfælde er der tale om, at man udarbejder en kemisk risikovurdering, som vi udarbejdede de gamle arbejdspladsbrugsanvisninger (kravet om disse bortfaldt d. 1. juli 2019).
Et kemiske produkt → et sikkerhedsdatablad → en arbejdspladsbrugsanvisning
Problemet er bare, at arbejdspladsbrugsanvisningen beskrev det ideelle arbejde – den måde vi ideelt set gerne ville have, at der blev arbejdet med produktet. Men det er jo sjældent, det som sker i virkeligheden…
Formålet med en kemisk risikovurdering er derimod at kortlægge arbejdsopgaver, for af finde ud af, om kolleger eller medarbejdere udsættes for noget, de ikke skal udsættes for. Vi skal altså forholde os til den måde, som der faktisk arbejdes med vores kemi.
Sagt på en anden måde, så leder vi efter hullerne i det kemiske sikkerhedsnet, så vi kan få det lappet og dermed øge sikkerheden! Vil du undgå at arbejde over et hullet sikkerhedsnet?
100 kemiske produkter er altså ikke ensbetydende med 100 kemiske risikovurderinger! Langt fra!
En overordnet arbejdsopgave → de produkter som anvendes → en kemisk risikovurdering
Forskellen mellem disse to køreplaner er vigtig! For at kunne finde hullerne i sikkerhedsnettet er det vigtigt, at forholde sig til arbejdsopgaven som den faktisk udføres. I stedet for den måde vi ønsker, den skal udføres på.
Så find i stedet din indre Sherlock Holmes frem og vær nysgerrig på dine kollegers arbejde – hvordan arbejder de egentligt med kemien?!
Kigger vi isoleret set på de kemiske produkter, fremfor at se på deres anvendelse, fx i forbindelse med en arbejdsopgave eller arbejdsproces, så kan vi overse en række risici! Her taler vi ikke kun om den kemi, som ”dannes” – de procesgenererede påvirkninger som støv, røg og damp. En række fysiske- eller sundhedsrisici kan også udvikles. Dette kan fx være tilfældet, når kemiske produkter ikke håndteres efter hensigten.
Ved sammenblanding af kemiske produkter kan der fx udvikles varme, brandfarlig atmosfære, giftige gasser eller farlige dampe. Der kan fx udvikles farlige klordampe, når klorholdige produkter blandes med sure produkter, fx under rengøring.
I forlængelse af ovenstående kommer vi her med lidt flere eksempler på sammenblandinger af kemi, som kan danne dampe og gasser:
Ligeledes kommer her også en række eksempler på sammenblandinger af kemi, som danner varme eller kan skabe risiko for eksplosion:
Risici for disse sammenblandinger kan være relevante ift. udarbejdelsen af kemisk risikovurdering. Alle de listede risici vil dog ikke gøre sig gældende på alle virksomheder.
Når en virksomhed skal i gang med at udarbejde en kemisk risikovurdering, har vi ofte hørt ovenstående! Jamen…. vi bruger jo værnemidler, så vi har styr på det!
Det er dog vigtigt for os at sige, at personlige værnemidler er ”sidste løsning” som forebyggende foranstaltning. Her kan STOP-princippet bruges til at sikre, at I opnår så effektiv en forebyggelse som muligt. STOP-princippet kan nemlig ses som et hierarki for de forebyggende foranstaltninger. STOP står for:
Som tidligere beskrevet har en kemisk risikovurdering til formål netop at afdække om medarbejderne udsættes unødigt for kemi. Er dette tilfældet, skal udsættelsen fjernes, reduceres eller udbedres, fx vha. forebyggende foranstaltninger. Da STOP-princippet er et hierarki for de forebyggende foranstaltninger, hænger det naturligt sammen med kemisk risikovurdering.
I forhold til STOP-princippet ses det altså, at de personlige værnemidler er den sidste udvej. Kan der sættes ind via et af de foregående trin, er det at foretrække. Uanset hvad er formålet med disse trin til forebyggende foranstaltninger at skærme medarbejderne fra udsættelse af kemi.
Se på jeres produkter – kan nogle af jeres farlige kemiske produkter erstattes med mindre farlige produkter? Kan det lade sig gøre, bør dette gøres. Her er tale om det, der kaldes substitution. Dette gør sig især gældende ved særligt farlige produkter – produkter, som fx er kræftrisikable, alvorligt ætsende eller skadelige i forhold til reproduktionen (evnen til at få børn).
Kan I ikke substituere jer ud af en problemstilling, kan der ses på de tekniske foranstaltninger. Er arbejdsprocesserne fx indkapslet, så unødig udsættelse undgås? Er der god ventilation i forbindelse med arbejdet med de kemiske produkter? Og skal der laves målinger for at undersøge, om ventilationen fungerer tilstrækkeligt, og om grænseværdier overholdes? Er du i tvivl, kan målinger være nødvendige.
Hvis de tekniske foranstaltninger heller ikke er tilstrækkelige til, at medarbejderne skærmes fra de kemiske påvirkninger, skal der ses på de organisatoriske foranstaltninger. Kan arbejdet indrettes, så sidemandspåvirkning undgås? Kan varigheden af arbejdet mindskes, så udsættelsen dermed reduceres? Kan arbejdet organiseres, så det foregår, når der er færre medarbejdere til stede? Har medarbejderne, som arbejder med de kemiske produkter, den nødvendige uddannelse/oplæring?
Ooooog så kommer vi til sidste step, nemlig anvendelsen af personlige værnemidler som sikkerhedsbriller, åndedrætsværn, kemikaliehandsker m.m.
Her skal det undersøges, hvilke personlige værnemidler, der er nødvendige. Hvordan skal de bruges og, hvordan skal de opbevares? Skal der anvendes personlige værnemider, så sørg for at gøre dem let tilgængelige for medarbejderne.
Viser en kemisk risikovurdering, at det er nødvendigt at anvende værnemidler, så tjek op, at medarbejderne har de rigtige værnemidler tilgængelige (og er instrueret i at bruge dem rigtigt). I Dansk Kemidatabases værktøj til kemisk risikovurdering, kan du tjekke op på de anbefalede værnemidler med et enkelt klik!
Download vores trinvise guide til udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger. Vores guide hjælper dig på vej – både før, under og efter udarbejdelsen af vurderingerne. Download den her.
Kontakt os på 3010 9630 eller danskkemidatabase@joblife.dk og hør mere om, hvad en kemisk risikovurdering er og, hvordan vores værktøj anvendes – samt hvordan du kommer i gang.
Læs om sikkerhedsdatablad, APV, instruktion og risikovurdering skabelon.
Læs også om dine andre forpligtigelser på Arbejdstilsynet hjemmeside.
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
Dansk Kemidatabase
Viden
Kontakt
T: +45 3010 9630
E: danskkemidatabase@joblife.dk
Telefontid kl. 8 – 16
CVR-nr.: 40657932
Allerød
Joblife A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Danmark
Aarhus
Joblife A/S
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Danmark
Kolding
Joblife A/S
Jupitervej 1
6000 Kolding
Danmark
Odense
Joblife A/S
Ove Gjeddes Vej 35
5220 Odense SØ
Danmark
Aalborg
Joblife A/S
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Danmark
Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.
