Træstøv findes ikke kun på byggepladsen!

Træstøv dannes, når træ forarbejdes ved fx opskæring, pudsning eller fræsning. Derfor finder man bl.a. især træstøv på byggepladser og snedkerværksteder. Men hvad med skolepedellen, som skal klargøre skolens udendørs bænke, så de er klar, når foråret lover varmere vejr? Inden oliering skal bænkene måske pudses? Eller det knækkede bræt skal erstattes med et nyt, som skal kortes af, så det passer.

Dette er også processer, som genererer træstøv! Men hvordan er det så med træstøv og kravet om at udarbejde kemiske risikovurderinger? Træstøv er jo ikke et kemikalie, så derfor er det vel ikke omfattet af kravene, vel? Eller er det?

træstøv

Hvorfor skal du forholde dig til træstøv?

Træstøv kan irritere luftvejene samt øjnene. Udsættelse for træstøv kan resultere i udviklingen af astma.  Desuden er arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv fra løvtræ samt arbejde, som indebærer udsættelse for andet træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid af Arbejdstilsynet angivet som arbejdsprocesser, der er kræftfremkaldende.

Det genererede træstøv kan fjernes ved at bruge procesudsug på stationære maskiner samt sug koblet på en værkstedsstøvsuger, når der bruges håndholdt værktøj som fx rundsave. Ved at arbejde udenfor og ikke stå i vindretningen, kan man også reducere risikoen for indånding af træstøv. Andre tiltag er brug af personlige værnemidler som støvmasker eller åndedrætsværn med partikelfilter (betegnes P-filter og kommer i tre versioner 1, 2 og 3, som angiver effekten af filteret. Jo højre tal jo højere effekt).

Træstøv og den kemiske risikovurdering

Hvad så med de kemiske risikovurderinger? Der kan jo ikke indhentes sikkerhedsdatablade på træstøv. Kemiske risikovurderinger omfatter også de procesgenererede påvirkninger foruden arbejde med eller risiko for udsættelse for kemikalier. Procesgenererede påvirkninger er bl.a. træstøv samt røg, som dannes under svejsning, dieselpartiker og andet støv, fx fra nedrivning af mineraluld eller bearbejdning af andre materialer som beton. Så har man arbejde, hvor der er risiko for fx indånding af træstøv, skal man altså også udarbejde en kemisk risikovurdering for den eller de arbejdsopgaver.

Dansk kemidatabase er et kemistyringssystem og rådgivningskoncept, som sikrer, at man som virksomhed overholder sine kemiske minimumsforpligtigelser, herunder udarbejdelse af skriftlige kemiske risikovurderinger. Ved udarbejdelse af de skriftlige kemiske risikovurderinger for arbejdsopgaver som omfatter risiko for udsættelse for træstøv, er der i Dansk Kemidatabase en række hjælpetekster, man kan bruge, mens man udarbejder de kemiske risikovurderinger. På den måde bliver man hjulpet på vej, selv om man ikke har et sikkerhedsdatablad at støtte sig til.

Foruden skriftlige kemiske risikovurderinger hjælper Dansk Kemidatabase med at overholde kravene ift.:

  • Liste over virksomhedens farlige kemiske produkter
  • Liste over sikkerhedsdatablade
  • Instruktionsdokumenter, som kan bruges til oplæring og instruktion af medarbejderne
  • Substitution af farlige kemiske produkter

Lær Dansk Kemidatabase at kende

Tegn et
Gratisabonnement

Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.

Overblik over
21.000 produkter

Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.

Uddannelser
og kurser

Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.   

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.