Kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen – regler, krav og forpligtelser
Virksomheder, der arbejder med kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen, er underlagt en række særlige krav. Formålet er at beskytte medarbejdere mod eksponering for stoffer, der kan forårsage kræft, genetiske skader eller påvirke reproduktionsevnen.
Hvis virksomheden anvender eller håndterer kræftfremkaldende kemikalier, skal der blandt andet tages stilling til substitutionspligt, sikkerhedsforanstaltninger, dokumentation og krav om kræftprotokol.
På denne side får du et overblik over reglerne og de vigtigste forpligtelser ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer.
Hvad er CMR-stoffer – kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske?
CMR-stoffer er en fælles betegnelse for kemiske stoffer, der kan være:
- C – Kræftfremkaldende (Carcinogenic)
- M – Mutagene (kan forårsage genetiske skader)
- R – Reproduktionstoksiske (kan skade fertilitet eller fosterudvikling)
Disse stoffer kræver særlig opmærksomhed, fordi selv relativt lave eksponeringer over tid kan have alvorlige konsekvenser for medarbejdernes helbred.
Hvor finder man CMR-stoffer? Hvad kan være kræftfremkaldende?
CMR-stoffer kan forekomme i mange forskellige produkter og processer, blandt andet:
- Opløsningsmidler
- Industrikemikalier
- Maling og lakprodukter
- Laboratoriekemikalier
- Rengøringsmidler
- Processer som svejsning og arbejde med visse typer støv
Virksomheden skal derfor kende de produkter, der anvendes og vurdere, om de indeholder stoffer med CMR-klassificering.
Hvor finder du listen over kræftfremkaldende stoffer?
Hvis du mistænker, at et eller flere af de kemiske produkter, I arbejder med, kunne være et CMR-stof, så skal du i gang med at undersøge indholdet nærmere. Oplysninger om kræftfremkaldende stoffer findes typisk i:
- Sikkerhedsdatabladets punkt 2 og 3
- CLP-forordningens harmoniserede klassificeringer
- ECHA’s klassificeringsdatabase
- Leverandørernes produktinformation
Det er vigtigt løbende at kontrollere, om produkter er blevet omklassificeret eller har fået nye fareklassificeringer.
Hvad er forholdet til kræftbekendtgørelsen?
Kræftbekendtgørelsen (som den kaldes i daglig tale) fastsætter de særlige regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer og materialer. Bekendtgørelsen beskriver blandt andet krav til substitution, tekniske foranstaltninger, personlige værnemidler, instruktion og dokumentation.
Hvis virksomheden anvender kræftfremkaldende stoffer, bør kravene i kræftbekendtgørelsen altid indgå i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Kræftbekendtgørelsen hedder egentlig Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Bekendtgørelsen inkluderer nu også reproduktionstoksiske stoffer. Læs mere om bekendtgørelsen her
Substitutionspligt – hvornår skal kræftfremkaldende stoffer erstattes?
Et af de vigtigste principper i arbejdsmiljølovgivningen er substitutionspligten.
Hvis et kræftfremkaldende stof eller produkt kan erstattes med et mindre farligt alternativ, skal virksomheden som udgangspunkt altid vælge den mindre farlige løsning. Substitution er ofte den mest effektive måde at reducere risikoen for medarbejderne på.
Substitution kan undlades, hvis virksomheden kan dokumentere, at:
- Der ikke findes egnede alternativer fordi alternativerne ikke er teknisk anvendelige
- Alternativerne medfører større risici end det oprindelige produkt
Vurderingen bør dokumenteres som en del af virksomhedens kemiske arbejdsmiljøarbejde.
Lukkede systemer og indkapsling som alternativ
Hvis substitution ikke er mulig, er det næste princip, at eksponeringen skal reduceres mest muligt. Det kan blandt andet ske gennem:
- Lukkede systemer
- Indkapsling af processer
- Lokaludsugning
- Automatisering
- Begrænsning af medarbejdernes eksponeringstid
Beskyttelse og sikkerhed ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer
Hvis man kommer frem til, at et kræftfremkaldende stof ikke kan substitueres, altså erstattes med et mindre skadeligt produkt, skal virksomheden som beskrevet ovenfor etablere effektive sikkerhedsforanstaltninger med det formål at minimere eksponeringen og beskytte medarbejderne mod sundhedsskadelige påvirkninger.
Nedenfor gennemgås tre sikkerhedsforanstaltninger:
1. Skiltning, afspærring og velfærdsforanstaltninger
Områder med kræftfremkaldende stoffer bør være tydeligt markeret. Afhængigt af risikoen kan det være nødvendigt med:
- Adgangsbegrænsning
- Advarselsskilte
- Særlige omklædningsfaciliteter, herunder vaske- og badefaciliteter
- Særlige rengøringsprocedurer
2. Faremærkning og brug af personlige værnemidler
Korrekt faremærkning er afgørende for sikker håndtering af kræftfremkaldende stoffer.
Produkter skal være mærket efter CLP-reglerne, og medarbejderne skal instrueres i betydningen af farepiktogrammer og faresætninger. Derudover kan det være nødvendigt at anvende:
- Handsker
- Åndedrætsværn
- Beskyttelsesbriller
- Kemikaliebestandigt arbejdstøj
3. Mærkning af affald med kræftfremkaldende stoffer
Affald, der indeholder kræftfremkaldende stoffer, skal håndteres og mærkes korrekt.
Mangelfuld mærkning kan medføre risiko for både medarbejdere, virksomheder der håndterer affaldet og miljøet.
Kræftprotokol – dokumentationskrav ved kræftfremkaldende stoffer
Ved arbejde med visse kræftfremkaldende stoffer skal virksomheden føre en kræftprotokol.
Formålet er at dokumentere, hvilke medarbejdere, der har været udsat for eksponering, og hvilke arbejdsopgaver, der har medført risiko.
Hvad skal kræftprotokollen indeholde?
En kræftprotokol bør som minimum indeholde oplysninger om:
- Medarbejderens navn
- Arbejdsfunktion
- Det anvendte stof eller produkt
- Eksponeringens karakter
- Periode for eksponeringen
Dokumentationen kan være vigtig mange år efter eksponeringen har fundet sted.
Opbevaringskrav: 40 år – og hvad med GDPR?
Kræftprotokoller skal som udgangspunkt opbevares i op til 40 år efter den sidste registrerede eksponering. Baggrunden er, at sygdomme som kræft kan udvikle sig over meget lang tid.
Kravet følger af arbejdsmiljølovgivningen, og selvom kræftprotokollen indeholder personoplysninger, er opbevaringen lovlig efter GDPR, fordi virksomheden er forpligtet til at opbevare oplysningerne ved lov.
Sådan kortlægger du kræftfremkaldende stoffer i dine produkter
I CreceaJoblife oplever vi, at man på mange virksomheder reelt er i tvivl, om de arbejder med produkter, der indeholder kræftfremkaldende stoffer eller andre CMR-stoffer. Derudover kan det være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder, og hvilke produkter der kræver særlig opmærksomhed. Mange arbejdsmiljøansvarlige har spørgsmål som:
- Er et stof omfattet af kræftbekendtgørelsen?
- Skal der føres kræftprotokol?
- Gælder substitutionspligten?
- Er den kemiske risikovurdering opdateret?
Og vi forstår gode disse spørgsmål og usikkerhed. Ofte opstår den, fordi oplysningerne er spredt på tværs af sikkerhedsdatablade, kemikalielister og forskellige myndighedskrav, og fordi man jo bare gerne vil være sikker på, at man gør det hele rigtigt, og er på den sikre side.
Derfor kan det være en fordel at gå systematisk til arbejdet. En systematisk kortlægning bør omfatte:
- Gennemgang af alle sikkerhedsdatablade
- Identifikation af kræftfremkaldende og øvrige CMR-stoffer
- Vurdering af substitutionsmuligheder
- Opdatering af kemiske risikovurderinger og kemisk APV
- Registrering af eventuelle krav til kræftprotokol
- Dokumentation af virksomhedens indsats
Jo tidligere virksomheden får overblik over sine kemiske produkter, desto lettere bliver det at sikre overholdelse af reglerne og beskytte medarbejderne mod unødige risici.
Få styr på kræftfremkaldende stoffer med Dansk Kemidatabase
Dansk Kemidatabase er udviklet til virksomheder, der ønsker sikkerhed for, at de har styr på deres kemikalier og den nødvendige dokumentation.
Med systemet samles sikkerhedsdatablade, kemikalieoversigter og kemiske risikovurderinger ét sted, så det bliver lettere at arbejde systematisk med kræftfremkaldende stoffer og andre CMR-stoffer.
Systemet hjælper blandt andet med at:
- Identificere produkter med kræftfremkaldende stoffer og andre CMR-stoffer
- Søge på relevante myndighedslister, herunder Kræftlisten og Kræftbekendtgørelsen
- Holde sikkerhedsdatablade opdaterede
- Understøtte arbejdet med substitutionspligt og dokumentation
- Skabe overblik ved tilsyn fra Arbejdstilsynet
Dansk Kemidatabase giver adgang til sparring med faglige eksperter
Dansk Kemidatabase er mere end et kemikaliestyringssystem. Bag systemet står et stærkt fagligt team af kemikere og arbejdsmiljøspecialister, som hver dag hjælper virksomheder med at forstå reglerne og omsætte dem til praksis.
Hvis du er i tvivl om, hvordan et produkt skal vurderes, om et stof er omfattet af kræftbekendtgørelsen, om der skal føres kræftprotokol, eller hvordan substitutionspligten skal håndteres, er der dermed rådgivning at hente.
Du får ikke kun adgang til et system – du får adgang til faglig sparring fra eksperter, der arbejder med kemikalier og arbejdsmiljø til daglig.
Det giver ekstra tryghed i en hverdag, hvor reglerne kan være komplekse, og hvor det er vigtigt at være sikker på, at intet bliver overset.
Book en uforpligtende introduktion, og se hvordan Dansk Kemidatabase kan hjælpe din virksomhed med at identificere kræftfremkaldende stoffer, håndtere dokumentationskrav og skabe tryghed i arbejdsmiljøarbejdet.
Lær Dansk Kemidatabase at kende
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor har vi forsøgt at svare på de spørgsmål, der ofte stilles, når vi rådgiver om kræftfremkaldende stoffer.
Hvad er et kræftfremkaldende stof?
Et kræftfremkaldende stof er et kemisk stof eller en blanding, der kan øge risikoen for kræft hos mennesker. Kræftfremkaldende stoffer er klassificeret efter CLP-forordningen og stiller særlige krav til risikovurdering, dokumentation og beskyttelse af medarbejdere på arbejdspladsen.
Hvad er et CMR-stof?
Et CMR-stof er et kemisk stof, der er klassificeret som kræftfremkaldende (Carcinogenic), mutagent (Mutagenic) eller reproduktionsskadeligt (Reprotoxic). CMR-stoffer kan udgøre alvorlige sundhedsrisici og er underlagt særlige regler om håndtering, substitution og dokumentation i arbejdsmiljølovgivningen.
Hvornår er en kræftprotokol påkrævet?
En kræftprotokol er påkrævet, når medarbejdere udsættes for eller risikerer at blive udsat for kræftfremkaldende stoffer eller materialer i arbejdet. Arbejdsgiveren skal registrere de berørte medarbejdere og dokumentere eksponeringen i henhold til Arbejdstilsynets regler.
Hvor længe skal en kræftprotokol gemmes?
En kræftprotokol skal som udgangspunkt opbevares i mindst 40 år efter, at eksponeringen er ophørt. Den lange opbevaringsperiode skyldes, at kræftsygdomme kan udvikle sig mange år efter påvirkningen fra kræftfremkaldende stoffer. Kravet følger af arbejdsmiljølovgivningen. Selvom kræftprotokollen indeholder personoplysninger, er opbevaringen lovlig efter GDPR, fordi virksomheden er forpligtet til at opbevare oplysningerne ved lov.
Hvad betyder substitutionspligt?
Substitutionspligt betyder, at arbejdsgiveren skal undersøge, om farlige kemiske stoffer eller processer kan erstattes med mindre farlige alternativer. Hvis det er teknisk muligt og rimeligt, skal virksomheden vælge den løsning, der giver den laveste risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Læs også vores sider om:
Tegn et
Gratisabonnement
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Overblik over
21.000 produkter
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Uddannelser
og kurser
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.