Øjenværn – Øget desinfektion, øget sikkerhed?

I 2020 ramte coronapandemien Danmark, og det betød et øget forbrug af værnemidler, herunder både visirer og beskyttelsesbriller.

Disse øjenværn er ofte ikke engangsudstyr, og grundet viruspandemien blev der øget fokus på at desinficere og rengøre korrekt i forhold til vira og bakterier.

Det har resulteret i kundeforespørgsler omkring rengøring og desinfektion af øjenværn, da flere oplever, at desinfektionsmidler kan forringe brugbarheden ved fx. ændring af overfladestrukturen eller sløring.

Øjenværn er fremstillet af forskellige typer af plastik, der alle har forskellige fysiske og kemiske egenskaber. Det betyder, at det er afgørende at kende materialet af øjenværnet for at kunne vælge det rette desinfektionsmiddel.

Et mismatch mellem øjenværn og valg af desinfektionsmiddel vil netop betyde, at der muligvis vil opstå en reaktion, der forringer kvaliteten af øjenværnet.

Desinfektion

Øjenværn, såsom beskyttelsesbriller, er typisk fremstillet i polycarbonat, mens visirer typisk er lavet af polyetylentereftalat (PET). Men hvilket desinfektionsmiddel skal man så vælge?

Der er et hav af valgmuligheder, og under coronapandemien er ethanol blevet nævnt utallige gang, og mange har brugt sprit til desinfektion af mange typer overflader.

Ethanol 96% er også et fint valg til desinfektion af PET-materialer, som fx visirer. Dog er polycarbonat kun begrænset modstandsdygtigt overfor ethanol og vil derfor ikke kunne desinficeres med ethanol gentagne gange og samtidig beholde kvaliteten af materialet.

Til desinfektion af polycarbonat vil man derimod kunne bruge propanol.

Til begge typer af plast vil man også kunne bruge koldt vand og sæbe.

Begge materialer er kun begrænset modstandsdygtigt over for varmt vand, og når vi taler om desinfektion er modstandsdygtigheden af et materiale afhængig af flere faktorer, såsom koncentration af desinfektionsmidlet, eksponeringstid og temperatur.

Det rigtige match mellem materiale og desinfektionsmiddel er helt centralt for holdbarheden og brugbarheden af øjenværnene.

Læs om kemikaliestyring, kemisk APV og bliv klogere på emnet kemisk risikovurdering skabelon.

Værnemidler

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?

Dansk Kemidatabase kommer snart på engelsk