Fortidens tungmetaller kan give nutids-udfordringer på byggepladsen!
Når virksomhedens medarbejdere arbejder med eller kan udsættes for kemi, skal vi passe særligt på dem! Det ved vi! Derudover skal der udarbejdes en kemisk risikovurdering for at dokumentere dette. Du skal altså kortlægge, om jeres medarbejdere udsættes unødigt for kemisk påvirkning. Sagt på en anden måde, så er formålet at kontrollere, om der er huller i medarbejdernes ”kemiske sikkerhedsnet”. Er der det, skal det udbedres – for ingen skal arbejde over hullede sikkerhedsnet!
Husk ”fortidens kemi”!
Fortidens kemi findes ofte på byggepladsen! Og vi støder særligt på den i forbindelse med renovering eller nedrivning! Her kan medarbejdere fx nemt komme i kontakt med støv, asbest, PCB, PAH’er, tungmetaller m.m. Vi kigger denne gang på tungmetallerne. Tungmetaller, særligt bly, har nemlig været brugt i byggeriet i århundreder! Tungmetallerne har fx været anvendt som pigment, rusthæmmer eller som svampebekæmpelse i malinger.
Så længe den gamle maling ”bare” sidder, hvor den i sin tid blev placeret, udgør den ikke nødvendigvis en udfordring. Men når vi begynder at skille en bygning ad under nedrivning eller renovering, danner vi støv, og så står vi pludselig med en arbejdsmiljøudfordring.
Tungmetaller forsvinder ikke bare
Tungmetaller er grundstoffer og findes naturligt i miljøet. De hverken forsvinder eller nedbrydes uden videre. Når en bygning skilles ad, kan tungmetaller altså spredes til miljøet og medarbejderne, særligt via støvet, hvilket kan give en udfordring. Og når vi skriver udfordring, kan der nærmere være tale om udfordringer afhængig af, hvilke tungmetal(ler) der er tale om.
Bly kan gribe ind i en række af kroppens processer og er giftigt for mange organer og væv, herunder hjerte, knogler, tarmene, nyrerne, og reproduktions- og nervesystem. Det forstyrrer udviklingen af nervesystemet og er derfor særlig giftigt for børn, med potentielt permanente lærings-og adfærdsforstyrrelser.
Tungmetaller som cadmium, bly og kviksølv er stærke miljøgifte, når de slipper ud i omgivelserne med røg, spildevand og affald. De nedbrydes ikke i naturen og er giftige selv i små koncentrationer. Visse tungmetaller kan desuden ophobes i levende organismer (bioakkumulation), mens cadmium ophobes i fx svampe og vandlevende organismer, bl.a. planktonalger. Tungmetaller kan altså ophobes i fødekæden og i sidste ende udgøre en øget risiko for mennesker.
Ikke alle tungmetaller er fortid
Nogle tungmetaller er for længst blevet forbudt at anvende i malinger, fx arsen, mens andre fortsat anvendes. Dette er fx gældende for kobber, nikkel og zink.
Selvom flere tungmetaller ikke længere anvendes i maling, kan vi altså stadig støde på dem i bygninger, hvor de tidligere har været anvendt.
Husk den kemiske risikovurdering!
Husk både at udarbejde den kemiske risikovurdering, når du har medarbejdere, som anvender kemi, men også når du har medarbejdere, som udsættes for den kemi, som dannes eller frigives, fx på byggepladsen i forbindelse med nedrivning eller renovering. Har din miljøkortlægning vist, at der er tungmetaller i bygningsmassen, som dine medarbejdere skal håndtere, skal du også udarbejde en kemisk risikovurdering ift. tungmetallerne. Her er Dansk Kemidatabase et stærkt værktøj!
Lær Dansk Kemidatabase at kende på 75 sekunder
Tegn et
Gratisabonnement
Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.
Overblik over
21.000 produkter
Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.
Uddannelser
og kurser
Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.
