Selvom produkter kan købes i det lokale byggemarked eller supermarked, er det ikke ensbetydende med, at de ikke er farlige. Og når du har farlige kemiske produkter stående på hylden, skal de fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum – du skal altså arbejde med substitution.
Der er flere måder hvorpå, du kan arbejde med substitution, fx:
- Fjerne et kemisk produkt
- Erstatte et kemisk produkt med et mindre farligt eller ufarligt produkt
- Ændre en arbejdsproces, så du mindsker en evt. udsættelse
- Kigge på produkters form – granulat er fx nemmere at styre sammenlignet med et pulver
Uanset hvordan du griber det an, så er målet, at den samlede risiko forbundet med arbejdet mindskes.
Vi oplever ofte, at man går i gang med sin substitutionsproces, så kigges der udelukkende på produkternes mærkning, som den fremgår af etiketten.
Dette er da også den nemmeste måde at komme i gang, men dit sikkerhedsnet er noget grovmasket.
Substitution handler ikke kun om at kigge på produktets mærkning, som er bestemt ud fra den europæiske CLP-forordning. Et produkt kan fx sagtens have et indhold af et kræftrisikabelt stof fra den danske Kræftbekendtgørelse, som ikke nødvendigvis vil være fulgt af en fareklassificering, signalord eller et farepiktogram på produktets etiket.
Substitutionspligt
Ses der udelukkede på produktets mærkning, vil et indhold af et stof på den danske Kræftliste ikke nødvendigvis blive opdaget og man vil alligevel ende med at lukke farlige produkter ind og sætte dem på hylden, til anvendelse for medarbejderne.
Produkter med denne type af indholdsstoffer er ikke kun problematiske og omfattet af Kræftbekendtgørelsen, men de medfører også en særlig forpligtigelse ift. substitution.
Her er nemlig tale om en decideret substitutionspligt. Du skal altså komme af med disse produkter, hvis du kan!
KRAN-vurderinger
Men hvorfor ikke undgå, helt at lukke farlig kemi ind på virksomheden?
På den måde undgår du også at stå med en masse mulige substitutionsopgaver senere.
En metode som du kan bruge til at undgå, at lukke farlige kemi ind på virksomheden, er at lave en KRAN-vurdering inden indkøb af et nyt produkt.
KRAN i KRAN-vurdering står for:
Kræft
Reproduktion
Allergi
Nerveskade
Når vi bag Dansk Kemidatabase laver KRAN-vurderinger, noterer vi også om produktet indeholder organiske opløsningsmidler, krav til uddannelse, stoffer fra ”Listen over uønskede stoffer” eller stoffer der optræder på ”Kandidatlisten”.
Vi skriver samtidig en kort anbefaling til de værnemidler, der bør benyttes ved arbejde med produktet samt oplister de sundhedsfarer, der måtte være.
Inden indkøb af et nyt produkt bruges KRAN-vurderingen altså til godkendelse af det kemiske produkt. Succeskriteriet er, at produktet ikke indeholder uhensigtsmæssige stoffer, og at man kan tage de nødvendige forholdsregler.
En del af vores brugere får os derfor til at lave en KRAN-vurdering inden indkøb.
I vores system, Dansk Kemidatabase
Skal brugerne af Dansk Kemidatabase selv i gang med at arbejde med substitution, kan de også bruge systemet aktivt.
I Dansk Kemidatabase er der oprettet omkring 20.000 forskellige kemiske produkter og alle kemiske produkter i Dansk Kemidatabase er forsynet med en farvekode, både i forhold til sundhedsfare og miljøfare.
Når vi scorer et produkt med en farvekode, kigger vi ikke kun på etikettens eller sikkerhedsdatabladets mærkning, men også alle indholdsstofferne.
Optræder et indholdsstof fx på den danske Kræftliste, skriver vi det både ind i vores instruktionsmateriale og forholder os til det ift. farvekoden. Dette gør det nemt at arbejde med substitution.
I forhold til den mulige sundhedsfare forbundet med et produkt scorer vi alle produkter ud fra nedenstående:
| ○ | Mindre farlig |
| ○ ○ | Farlig |
| ○ ○ ○ | Meget farlig |
Et produkt med indhold på den danske Kræftliste vil fx scores med 3 røde prikker.
Så står du fx med en Zink-spray som er scoret med 3 røde prikker, så kan du søge blandt de omkring 20.000 produkter, for at finde en Zink-spray som kun er scoret med 2 gule prikker.
Sådan, du har lige substitueret
Det er desuden nemt at lave et udtræk over virksomhedens kemiske produkter og få et overblik over, hvilke produkter der har indholdsstoffer på myndighedslister, som fx kræftlisten.
Dette gør arbejdet med substitution mere overskueligt og effektivt.
Der kan også tages kontakt til kemikerne i Dansk Kemidatabase, som kan bistå ift. substitution. Med et Service- eller Service Plus abonnement, har vores brugere hhv. 2 og 4 timers gratis kemisk rådgivning årligt.
