Men fyrværkeri er ikke ufarligt, og derfor er der rigtig mange regler for butikker/byggevaremarkeder eller andre, der sælger fyrværkeri til forbrugere.
Når en butik gerne vil sælge fyrværkeri til private, skal der til det kommunale beredskab først anmeldes opbevaring og salg af konsumfyrværkeri fra en butik eller et salgssted i det fri. Som forhandler skal man bl.a. sikre, at der ikke opbevares mere fyrværkeri end det tilladte, at salgsstedet er indrettet korrekt, og at der er korrekt brandslukningsmateriel ved salgsstedet.
Transport af fyrværkeri er omfattet af regler for transport af farligt gods, og det er måske noget, man godt kan glemme i farten. Så forhandlere, der lige skal have kørt mere fyrværkeri fra et lager til et salgssted, skal huske at følge reglerne for transport af farligt gods for at undgå, at nytåret ender med et brag af en bøde eller endnu værre – en ulykke.
Forbrugere må gerne transportere fyrværkeri, men kun konsumfyrværkeri til eget forbrug, og det vil være klogt kun at transportere den mængde, man lovligt må opbevare på sin bopæl, dvs. 5 kg NEM (Netto Eksplosivstof Mængde, som angiver mængden af krudt i fyrværkeriet).
Konsumfyrværkeri er fyrværkeri, der må bruges af almindelige forbrugere i en begrænset periode fra 27. december til 1. januar.
I Dansk Kemidatabase er der mulighed for at tilkøbe vores transportmodul, så det er nemt for dig og din virksomhed at udforme det transportdokument, som skal følge med transporten til afleveringsstedet.
Læs mere om transportmodulet på vores Abonnementside – afsnittet om transportmodulet finder du under Abonnementstyper.
Læs om P sætninger her.