PFAS – ny lovgivning er trådt i kraft

Den store anvendelse og udbredelse af PFAS på verdensplan har gjort det til en stor sundheds- og miljømæssig udfordring.

Derfor har Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, udarbejdet et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i hele EU. Vi forventer, at det kun er begyndelsen, og at der er yderligere lovgivning om PFAS på vej.

PFAS er en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. PFAS er bl.a. blevet brugt til smudsafvisende overfladebehandling af tøj, tæpper og andre tekstiler, det er blevet brugt til imprægnering af papir og pap, og det er blevet anvendt i forbindelse med forkromningsprocesser samt i brandslukningsskum.

Den europæiske lovgivning er altså på vej og i Danmark gik man allerede fra årsskiftet foran med et nationalt forbud. I Danmark forbød man nemlig al salg og import af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser fra 1. januar 2024. Desuden forbydes al anvendelse af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser fra 1. juli 2024.

Ønsker du at undgå PFAS-holdige produkter, så kan du bruge en række miljømærker som pejlemærke. Det drejer sig om mærkninger som ”Fri for fluorstoffer”, ”PFC-fri”, ”PFAS fri”, ”Flourcarbon fri”, ”fluourine-free” og ”fluorfri” og du kan kigge efter disse piktogrammer på diverse produkter:

Vi forventer at der er yderligere lovgivning om PFAS på vej. Du kan læse meget mere om PFAS her

Lær mere om svanemærket her.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?