Støv, herunder træstøv, er en af de mest almindelige procesgenererede påvirkninger på de danske arbejdspladser. Vi kommer særligt i kontakt med det i brancher som byggeri, industri, landbrug og håndværk. Træstøv dannes, når træ forarbejdes ved fx opskæring, pudsning eller fræsning, fx når der arbejdes med udstyr som rundsav, båndsav, CNC-fræser, båndpudser eller excentersliber. Derfor finder man især træstøv på byggepladser og snedkerværksteder.
Udfører dine medarbejdere arbejdsopgaver, hvor de genererer eller udsættes for træstøv, kan du både være forpligtiget til at udarbejde en kemisk risikovurdering samt ATEX APV.
Træstøv og kemisk risikovurdering
Når dine medarbejdere udsættes for kemiske stoffer og materialer, skal der udarbejdes en kemisk risikovurdering – også selvom de ikke er påført i ”traditionel forstand”. Træstøv, der opstår som led i arbejdsprocesser – fx ved slibning, skæring eller boring skal betragtes som en procesgenereret kemisk påvirkning.
Men træstøvet kommer jo desværre ikke med et sikkerhedsdatablad som almindelige kemiske produkter. Træstøv kan dog irritere luftvejene samt øjnene. Træstøv kan potentielt trænge dybt ned i luftvejene ved indånding. Især fint træstøv er farligt, fordi det nemt kan spredes i luften og inhaleres – ikke kun af den medarbejder, der udfører arbejdet, men også af kolleger i nærheden.
Udsættelse for træstøv kan resultere i udviklingen af astma. Desuden er arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv fra løvtræ samt arbejde, som indebærer udsættelse for andet træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid af Arbejdstilsynet angivet som arbejdsprocesser, der er kræftfremkaldende.
Når den kemiske risikovurdering udarbejdes, skal den bl.a. tage højde for:
- Mængden og typen af støv.
- Hvordan støvet spredes og påvirker omgivelserne.
- Varigheden og hyppigheden af eksponering.
- Om der findes tekniske, organisatoriske eller personlige værnemidler – og om disse fungerer/ yder tilstrækkelig beskyttelse.
Sagt på en anden måde, så skal de kemiske risikovurderinger kortlægge, om medarbejdere udsættes for noget, som kunne forebygges.
I Dansk Kemidatabase er der en række hjælpetekster, man kan bruge, mens man udarbejder de kemiske risikovurderinger – også på de procesgenererede påvirkninger som træstøv. På den måde er du hjulpet på vej, selv om du ikke har et sikkerhedsdatablad at støtte dig til.
ATEX APV – Når støv kan føre til eksplosionsfare
Støv er ikke kun en sundhedsrisiko – det kan også være en potentiel eksplosionskilde. I omgivelser med tilstrækkelig koncentration af brændbart støv og tilstedeværelse af en antændelseskilde, kan en støveksplosion opstå med alvorlige konsekvenser.
En ATEX APV (arbejdspladsvurdering for eksplosionsfarlige områder) skal udarbejdes, hvis der i virksomheden håndteres eller genereres brændbare stoffer, herunder træstøv, som kan føre til eksplosiv atmosfære.
Eksempler på brændbart støv:
- Træstøv
- Mel og kornstøv i fødevareproduktion
- Metalstøv (aluminium, magnesium)
- Plast- og gummistøv
- Kulstøv
For at vurdere eksplosionsfaren, skal der tages stilling til:
- Hvorvidt støvet er brændbart og kan danne en eksplosiv blanding med luft
- Om der er risici for opbygning af støvlag, som kan blive hvirvlet op
- Potentielle antændelseskilder (gnister, varme flader, statisk elektricitet m.m.)
- Zoneklassificering af området
En korrekt udført ATEX APV reducerer risikoen for ulykker og er lovpligtig i relevante miljøer.
Er du i tvivl, om du er omfattet af kravet om en ATEX APV?
Sammenhæng mellem kemisk risikovurdering og ATEX APV
Konklusionen er altså, at selvom det lyder ”støvet” – så skal støvet tages alvorligt. Træstøv er en dobbelt trussel – både for medarbejdernes helbred og for virksomhedens sikkerhed. Alligevel bliver det ofte overset i det daglige arbejde.
I mange tilfælde er det de samme arbejdsprocesser, der både udgør en kemisk sundhedsrisiko og en eksplosionsfare. Derfor bør virksomheder tænke de to vurderinger sammen.
Den kemiske risikovurdering fokuserer primært på sundhed, eksponering og beskyttelse af medarbejderne, mens ATEX APV’en fokuserer på de fysiske rammer og eksplosionssikring af arbejdspladsen. Ved at identificere støv som en fælles faktor i begge typer vurderinger, kan man opnå en mere helhedsorienteret og effektiv arbejdsmiljøindsats.
