”Sidste chance” for at UFI-registrere dine produkter


Sælger din virksomhed en kemisk blanding til privat, professionel eller industriel brug, indebærer regler i CLP-forordningen, at du skal indberette bl.a. oplysninger om sammensætningen til giftinformationscentre i alle de EU-lande, hvor blandingen markedsføres, hvad enten din virksomhed er producent, importør eller distributør.

Indtil nu har der været en overgangsperiode for registrering af oplysninger om produkter med krav om UFI i ECHA’s portal, når de er registreret i Produktregistret. Efter 1. januar 2025 skal alle produkter være indberettet til ECHA’s portal. En dato, der nærmer sig med hastige skridt.

Opgaven med UFI-registrering af de kemiske produkter er ikke ny. For visse produkter har det faktisk været et krav siden 2021.

Hvad er en UFI-kode?

UFI står for unik formelidentifikatorog er en identifikationskode, som har til formål at simplificere både identifikation og sporing af farlige produkter på markedet. Koden er en sekvens bestående af 16 karakterer – både tal og bogstaver, og koden skal fremgå af produktets etiket, men kan også fremgå af sikkerhedsdatabladets punkt 1.1 ”Produktidentifikator”.

Et eksempel på en UFI er: YV9K-3J9A-G209-C2T7.

Hvilke produkter er der tale om?

Det er produkter, som er forsynet med et farepiktogram på etiketten, der skal UFI-registreres. Hvis du kan spotte piktogrammer på etiketten af de kemiske produkter, som du har sendt på det europæiske marked, skal de UFI-registreres inden skæringsdatoen.

Men, men, men – ingen regel uden udtagelse …

Hvis produktet er et rent stof (ikke en blanding med flere indholdsstoffer) eller, hvis produktet kun er mærket med ét af nedenstående piktogrammer (GHS01, GHS04, GHS09), så er produktet undtaget:

Men andre faremærkede produkter skal UFI-registreres i ECHA’s PCN-portal, hvorefter relevante myndigheder får besked. I Danmark får Giftlinjen den relevante information.

Hvis en person kommer til skade under anvendelsen af et faremærket kemisk produkt, kan sundhedspersonalet spore det kemiske produkt vha. UFI’en og dermed kende produktets kemiske sammensætning ved relevans ift. en behandling.

Har du allerede UFI-registreret dine kemiske produkter, skal du være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er tale om en engangsforestilling. Det kan nemlig være nødvendigt med en ny UFI-registrering, hvis der ændres i produktets sammensætning/recept. For blandinger, der ikke er indberetningspligtige, eller som er undtaget, kan der desuden foretages en frivillig indberetning.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?