Tre centrale bekendtgørelser på kemiområdet er opdateret

Arbejdstilsynet har udstedt nye versioner af tre centrale bekendtgørelser om henholdsvis ”arbejde med kemiske agenser”, ”foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer” og ”grænseværdier i arbejdsmiljøet”. De nye bekendtgørelser erstatter de tidligere udgaver og samler de gældende regler på områderne.

For de fleste virksomheder betyder opdateringerne ikke, at de daglige arbejdsgange skal ændres fra den ene dag til den anden. Men bekendtgørelserne er en god anledning til at sikre, at virksomhedens kemiske arbejdsmiljø fortsat lever op til de gældende krav.

Det gælder blandt andet:

  • at kemikalielisten er opdateret med de produkter, der anvendes
  • at sikkerhedsdatablade er ajourførte
  • at de kemiske risikovurderinger afspejler de aktuelle arbejdsprocesser
  • at medarbejderne har den nødvendige instruktion og adgang til den relevante dokumentation
  • at eventuelle luftmålinger og vurderinger fortsat tager udgangspunkt i de gældende grænseværdier.

Bekendtgørelserne omfatter:

  • Bekendtgørelse nr. 581 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
  • Bekendtgørelse nr. 582 om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer.
  • Bekendtgørelse nr. 613 om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet.

Selvom de fleste krav er velkendte, er det en god idé løbende at gennemgå virksomhedens kemistyring og sikre, at dokumentation, risikovurderinger og instruktioner fortsat er opdaterede.

Det giver både et bedre grundlag for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og gør virksomheden bedre rustet ved et eventuelt tilsyn fra Arbejdstilsynet.

Er din kemistyring opdateret?

Er du i tvivl om, hvorvidt virksomhedens kemistyring lever op til de gældende regler? Vores kemikere hjælper gerne med et grundigt eftersyn og konkrete anbefalinger til, hvor der eventuelt kan optimeres.

Hold dig opdateret

Som Service- og Service Plus abonnent kan I blive opdaterede på nyheder inden for det kemiske arbejdsmiljøområde ved at deltage gratis på webinaret ”Nyt om kemi”.

Næste webinar afholdes d. 10. september kl. 9-10.

Hvis du ikke har et Service- eller Service Plus abonnement til Dansk Kemidatabase, kan du stadig deltage på webinaret mod et mindre gebyr.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?