Kandidatlisten er udvidet med to nye stoffer

Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer er udvidet med to nye stoffer – n-hexan og 4,4′-[2,2,2-trifluor-1-(trifluormethyl)ethyliden]diphenol og dets salte.

Stofferne anvendes hhv. til formulering, polymerforarbejdning, belægninger samt rengøringsmidler og som procesregulator og tværbindingsmiddel. De problematiske egenskaber er angivet i nedenstående tabel.

StofnavnEC-nr.CAS-nr.Problematiske egenskaber
n-hexane203-777-6110-54-3Organtoksicitet ved gentagen eksponering
4,4′-[2,2,2-trifluor-1-(trifluormethyl)ethyliden]diphenol og dets salte  Reproduktionstoksisk

Leverandøren af et kemisk produkt skal oplyse indhold af et stof på kandidatlisten i sikkerhedsdatabladet, hvis koncentrationen er på 0,1 % eller derover.

Hvis stoffet forekommer i en artikel, fx en plastemballage, skal leverandøren oplyse, om indholdet af et kandidatlistestof, hvis koncentrationen er over 0,1 %.

Det er muligt at søge på CAS-numre i søgefeltet i Dansk Kemidatabase, både på totallisten samt i egen produktoversigt. Det er desuden muligt at bruge søgefunktionen ”SVHC_KANDIDATLISTEN” for at få et overblik over alle dine produkter med indhold af stoffer på Kandidatlisten.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?