Vi er glade for at kunne præsentere endnu en stærk fagperson i teamet bag Dansk Kemidatabase.
Emma Brund Johansson er netop startet som kemiker og bliver en del af vores voksende hold, der hjælper virksomheder med at styrke deres kemiske arbejdsmiljø.
Stigende behov for kemisk støtte
Flere og flere virksomheder vælger at digitalisere håndteringen af kemi – og samtidig få professionel rådgivning om de kemiske udfordringer, der opstår i hverdagen. Det betyder også, at vores kemikerteam vokser i takt med efterspørgslen.
Emma bliver en vigtig spiller i arbejdet med:
- Vejledning og support i Dansk Kemidatabase
- Håndtering af over 25.000 instruktioner og sikkerhedsdatablade
- Rådgivning ude på virksomhederne
Hvem er Emma?
Emma er uddannet bioanalytiker og kommer fra en stilling på Sygehus Lillebælt og har et skarpt blik for detaljer. Hun får base på vores kontor i Aarhus og indgår nu i vores dedikerede team af 17 kemikere, der arbejder med at sikre et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø for danske virksomheder.