Velkommen til Hatice og Jane

Så har vi igen ansat nye medarbejdere til Dansk Kemidatabase.

Vi er glade for, at flere og flere virksomheder vil have styr på deres kemiske arbejdsmiljø med sikkerhedsdatablade, instruktion og kemiske risikovurderinger, så ulykker og lidelser kan forebygges.

Det betyder også, at vi har fået brug for flere kemikere, der kan bistå virksomhederne i Dansk Kemidatabase med 22.000 instruktioner og sikkerhedsdatablade.

Vi er derfor meget glade for over sommeren at have budt velkommen til biokemiker Hatice Merkit og laborant Jane Nielsen, som begge er startet som supportere i Dansk Kemidatabase.

Hatice kommer fra en stilling på Aarhus Universitetshospital, hvor hun har beskæftiget sig med laboratoriearbejde, kvalitetssikring, været oplæringsansvarlig og serviceret en hotline samt håndteret kommunikation skriftligt og mundtligt med eksterne samarbejdspartnere.

Jane kommer fra et job i Metalafdelingen hos Eurofins Miljø som teamkoordinator, hvor hun bl.a. varetog beregning af analyseresultater, kvalitetssikring og produktions- og deadlines-ansvarlig. Derudover havde hun den daglige mailkontakt med diverse kundecentre i hele Eurofins.

Hatice arbejder fra vores Aarhus-kontor, mens Jane sidder på vores Kolding-kontor. De indgår i vores store team af 17 kemikere i Dansk Kemidatabase. 

Mød alle vores kemikere.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?