Vores kemikere er eksperter indenfor de kemiske risikovurderinger og har set mange eksempler på kemisk risikovurdering – både rigtig gode … og det modsatte.
Der er faktisk 3 fejltagelser, som ofte bliver begået under udarbejdelsen af disse, nemlig:
- Der er ikke ryddet op i de kemiske produkter!
- Man har ikke forholdt sig til de problematiske indholdsstoffer
- Der fokuseres på enkelte produkter fremfor overordnede arbejdsopgaver
Fælles for de 3 nævnte fejl er, at der mangler noget forarbejde!
Der er ikke ryddet op!
På de fleste arbejdspladser, hvor der er kemiske produkter, er der typisk også de produkter, som plejer at være der. Men ingen ved hvorfor, hvad de bruges til eller hvornår de er blevet købt! De står der, fordi de plejer at stå der – og måske kan de en dag bruges?
Lad os være ærlige overfor hinanden …
Den dag kommer ikke!
Kom af med dem – i dag!
Er de også med den gamle orange mærkning – så skulle du have været af med dem i går (faktisk, for 8 år siden).
Kom af med produktet, men IKKE sikkerhedsdatabladet – dette skal nemlig gemmes i 10 år efter sidste levering eller anvendelse!
Man har ikke forholdt sig til de problematiske indholdsstoffer
Hvad er problematiske produkter?
Det er produkter, der er meget sundhedsfarlige (kræftrisikable, allergifremkaldende m.m.) – dette finder du ud af ved at kigge på etiketten og i sikkerhedsdatabladet. Det er selvfølgeligt et vidt begreb, men her menes der produktets mærkning og/eller indholdsstoffer.
Der er større sandsynlighed for at problematiske produkter giver dig opgaver efter udarbejdelse af de kemiske risikovurderinger – så kom det i forkøbet!
Kan du erstatte dem med mindre farlige produkter, inden du går i gang med de kemiske risikovurderinger – så sparer du dig selv for en masse bøvl!
Du fokuserer på enkelte produkter fremfor overordnede arbejdsopgaver
Du kender det – det er nemmere at gøre som vi plejer.
Men når plejer, i dette tilfælde, blev pensioneret d. 1. juli 2019 (bortfaldelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger), så lad ham være!
Arbejdspladsbrugsanvisninger blev ofte udarbejdet ud fra denne opskrift:
Et kemisk produkt → et sikkerhedsdatablad → en arbejdspladsbrugsanvisning
Arbejdspladsbrugsanvisningen beskrev det ideelle arbejde – den måde vi ideelt set gerne ville have, at der blev arbejdet med produktet. Men det er jo sjældent det, som sker i virkeligheden …
Formålet med den kemiske risikovurdering er derimod at kortlægge arbejdsopgaver, for af finde ud af, om kolleger eller medarbejdere udsættes for noget, de ikke skal udsættes for.
Vi leder altså efter hullerne i det kemiske sikkerhedsnet, så vi kan få dem lappet og øge sikkerheden!
Ville du bryde dig om at arbejde over et hullet sikkerhedsnet?
Prøv i stedet følgende køreplan:
En overordnet arbejdsopgave → de produkter som anvendes → en kemisk risikovurdering
Og forskellen er vigtig! For at kunne finde hullerne er det vigtigt, at forholde sig til arbejdsopgaven som den faktisk udføres. I stedet for den måde vi ønsker, den skal udføres på.
Find i stedet din indre Sherlock Holmes frem og vær nysgerrig på dine kollegers arbejde!
Vil du gerne undgå disse faldgruber?
Så få en ”en ekstern kemi-kollega” ud og hjælpe dig – en halv eller hel dag!
Thomas Ringtved Bjerring er civilingeniør i kemi & bioteknologi og har stor erfaring med at rådgive alle typer virksomheder om det kemiske arbejdsmiljø – især udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger! Thomas har naturligvis altid det brede arbejdsmiljø og sikkerheden i fokus.
Hvad kan du bruge en ekstern kemi-kollega til?
På et besøg kan Thomas fx:
- Lave nye kemiske risikovurderinger
- Opdatere dine kemiske risikovurderinger
- Registrere jeres kemiske produkter
- Opdatere sikkerhedsdatablade
- Identificere din skadelige kemi (mhp. substitution)
Fokus for besøget sætter I sammen, så du får mest muligt ud af dit besøg af Thomas!
