Uddannelse

Uddannelsestilbud med udgangspunkt i Dansk Kemidatabase, kemi generelt eller det brede arbejdsmiljø – både med fysisk fremmøde eller online. Vi skræddersyr også målrettede uddannelser til netop jeres virksomheds behov.

For alle abonnenter

Uddannelse i kemisk risikovurdering

Online d. 9. januar 2026 kl. 08:30-12:00
Deltagerne klædes på til at foretage en kemisk risikovurdering på virksomheden med anvendelse af risikovurderingsmodulet i Dansk Kemidatabase.

Formålet med en kemisk risikovurdering er at kortlægge, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så virksomheden kan fjerne eller forebygge risikoen.

På uddannelsen gennemgås følgende emner

  • Hvad er en kemisk risikovurdering, og hvornår skal den laves?

  • Hvilke vurderingselementer skal indgå?

  • Hvor findes oplysningerne i Dansk Kemidatabase?

  • Hvordan kan risikovurderingen bruges, og hvor tit skal den revideres?

Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Indkøberen – virksomhedens kemiske dørmand (spar tid og ressourcer)

Online d. 28. februar 2026 kl. 09:00-11:30
Ved at tage stilling til de kemiske produkter som lukkes ind på virksomheden, letter du din kemistyring og sparer både tid og ressourcer.

Jo flere kemiske produkter, jo mere arbejde for dig!
Som virksomhedens indkøber af kemi kan du ligeledes forhindre, at skadelig kemi kommer ind på virksomheden – både af sundhedsfarlig og miljøfarlig karakter – og dermed sikre et bedre arbejdsmiljø.

Ved at sætte krav til både de kemiske produkter og leverandørerne heraf undgår du, at virksomhedens medarbejdere skal håndtere unødigt skadeligt kemi samtidig med, at du kan undgå en række ekstra forpligtigelser ift. dokumentation, opbevaring, fremtidig substitution m.m.

Bliv også klogere på, hvilke krav du kan sætte til dine leverandører, samt hvad du skal modtage fra dem efter kemiindkøb. Kurset belyser desuden, hvad du skal være opmærksom på afhængigt af, om du køber produkterne i Danmark, indenfor EU eller i resten af verdenen.
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Sikker håndtering af kemi på arbejdspladsen

Online d. 20. marts 2026 kl. 10:00-14:30
Håndterer du kemiske produkter i det daglige arbejde, eller kan du komme i kontakt med disse?

Søger du en grundlæggende forståelse for kemiske risici i hverdagen, vil du gerne kunne aflæse og forstå kemiske mærkninger og sikkerhedsdatablade, være bedre klædt på til at beskytte dig selv og kolleger mod kemiske påvirkninger og bidrage aktivt til et mere sikkert arbejdsmiljø i virksomheden?

Så kan dette kursus hjælpe dig på vej.

Kurset er en generel indflyvning til kemihåndtering, hvor vi gennemgår centrale emner, der giver dig et godt grundlag for at håndtere kemi sikkert. Kurset kommer omkring emner som:

  • Hvorfor skal vi have styr på kemikalierne?
    - betydningen for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed.

  • Eksponeringsveje
    - hvordan vi kan blive udsat for kemi gennem luftveje, hud, øjne og indtagelse.

  • Sundhedsfarer ved kemi
    - akutte og langsigtede helbredseffekter samt eksempler fra praksis.

  • Hvordan ved vi, om kemi er farligt?
    - mærkning af kemikalier, farepiktogrammer, H- og P-sætninger samt brug af sikkerhedsdatablade.

  • Forebyggelse - STOP-princippet
    - substitution, tekniske løsninger, organisering og brug af personlige værnemidler.

  • Opbevaring af kemi og værnemidler
    - korrekt opbevaring, adskillelse af stoffer, rengøring og vedligehold.

  • Undgåelse af farlige sammenblandinger
    - typiske eksempler på uheldige kombinationer og deres konsekvenser.


Kurset kræver ingen særlige forudsætninger eller kemisk baggrund. Det er tilrettelagt, så alle deltagere får en forståelig og praktisk tilgang til sikker omgang med kemi og byder på en blanding af oplæg fra en af vores kemikere, dialog med deltagerne, gennemgang af cases og løsning af små opgaver.
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Kemisk arbejdsmiljøkursus for kemilærere

Online d. 24. april 2026 kl. 14:00-16:00
Skolernes kemilærere håndterer kemi i hverdagen – både i forbindelse med forberedelse til undervisning og i undervisningssammenhæng sammen med eleverne.

Skolens kemilærer ender også ofte som skolens kemiansvarlige pga. af den faglige baggrund. Ønsker du som kemilærer et kursus med fokus på det kemiske arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdet i kemilokalet, så kan dette kursus med følgende program, være noget for dig:

  • Kemisk risikovurdering

  • Krav til værnemidler – briller, handsker og kittel

  • Introduktion til klassificering af fortyndinger og blandinger

  • Affald


Få gennemgået krav og tilgang til de kemiske risikovurderinger med fokus på stofgrupper og opgaver i kemilokalet.

Bliv klædt på ift. værnemidler – både indkøb, anvendelse og opbevaring af værnemidler. Vidste du f.eks., at der er forskel på nitrilhandsker godkendt til kemikaliehåndtering og fødevarehåndtering?

I forbindelse med forsøg laves der også ofte fortyndinger og blandinger. På kurset introduceres du for klassificering af fortyndinger, så du kan udarbejde etiketter.

Håndtering af kemikalieaffald vil også være på programmet.
Læs mere
Tilmeld dig her

Tegn et
Gratisabonnement

Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.

Hvad får du i Dansk Kemidatabase?

I får overblik og adgang til 25.000 produkter med instruktioner og sikkerhedsdatablade samt værktøjer til kemisk risikovurdering, redskab til substitution, adgang til vore kemikere og ekstra moduler m.v

Uddannelser
og kurser

Dansk kemidatabase afholder løbende relevante kurser, og Joblife, som ejer Dansk Kemidatabase, tilbyder en lang række af uddannelser om fysisk og psykisk arbejdsmiljø og herunder også kemi.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.