2024 er lige om hjørnet, og de fleste virksomheder er i gang med at planlægge næste års arbejdsmiljøindsatser – årshjulet for arbejdsmiljøarbejdet. Ja, hvis denne opgave da ikke allerede ER håndteret. Men hvis du alligevel er i gang med at klargøre dit arbejdsmiljøårshjul, så kan du med fordel tænke de nationale arbejdsmiljømål ind i jeres plan.
I 2019 blev den daværende regering og arbejdsmarkedets parter enige om en trepartsaftale for arbejdsmiljø med det formål at fremme et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Denne aftale, som typisk omtales som Arbejdsmiljøaftalen, gælder frem til 2030 og indeholder konkrete måltal for udvalgte brancher og skal sikre at arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning. Der er konkret aftalt fire nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, nemlig:
- Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser – færre skal udsættes for arbejdsulykker
- Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen
- Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger
- Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger
Afhængigt af branche og dens nuværende arbejdsmiljøudfordringer er der opstillet mål inden for en eller flere af de fire nævnte områder. 2030 kan virke som langt ude i fremtiden, men når hverdagen rammer, så går det alligevel hurtigt.
Nationalt mål om kemi
I det følgende vil vi dykke nærmere ned i måltallene for punkt 2 – altså at færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen. På arbejdspladser, hvor der arbejdes med farlig kemi, skal der arbejdes aktivt med at forebygge efter STOP-princippet, så udsættelse for farlig kemi og biologisk materiale reduceres og forebygges. Det er med henblik på, at betydeligt færre medarbejdere indånder farlig kemi eller organisk materiale, samt at betydeligt færre har hudkontakt med kemikalier eller vådt arbejde. De udvalgte brancher, hvor det kemiske arbejdsmiljø skal forbedres, er angivet i nedenstående tabel, hvor branchens reduktionsmål i procent samtidigt er angivet for det kemiske arbejdsmiljøområde:
Men hvordan arbejder man så efter STOP-princippet?
STOP-princippet
STOP-princippet er et hierarki for de forebyggende foranstaltninger, som kan anvendes i forbindelse med håndtering af kemiske produkter – altså et hierarki, der har til formål at forbygge, at virksomhedens medarbejdere udsættes for kemisk påvirkning i forbindelse med deres arbejde. STOP-princippet bruges til at sikre, at man opnår så effektiv en forebyggelse som muligt.
STOP står for:
S – substitution
T – tekniske foranstaltninger
O – organisatoriske foranstaltninger
P – personlige værnemidler
Når der på virksomheden er medarbejdere, som arbejder med kemiske produkter, ses det ofte, at der som første trin gribes til anvendelsen af værnemidler for at forebygge at medarbejderne udsættes for kemi. Med anvendelse af STOP-princippet er anvendelsen af værnemidler sidste udvej, og arbejdet med substitution er første trin. I det følgende gennemgår vi hierarkiets principper:
S – substitution
Se på dine produkter – kan nogle af dine farlige kemiske produkter erstattes med mindre farlige produkter? Kan det lade sig gøre, bør dette gøres. Her er tale om det, der kaldes substitution. Dette gør sig især gældende ved særligt farlige produkter – produkter, som fx er kræftrisikable, alvorligt ætsende eller skadelige i forhold til reproduktionen (evnen til at få børn).
T – tekniske foranstaltninger
Kan du ikke substituere dig ud af en problemstilling, kan der ses på de tekniske foranstaltninger. Er arbejdsprocesserne fx indkapslet, så unødig udsættelse undgås? Er der god ventilation i forbindelse med arbejdet med de kemiske produkter? Og skal der laves målinger for at undersøge, om ventilationen fungerer tilstrækkeligt, og om grænseværdier overholdes? Er du i tvivl, kan målinger være nødvendige.
O – organisatoriske foranstaltninger
Hvis de tekniske foranstaltninger heller ikke er tilstrækkelige til, at medarbejderne skærmes fra de kemiske påvirkninger, skal der ses på de organisatoriske foranstaltninger. Kan arbejdet indrettes, så sidemandspåvirkning undgås? Kan varigheden af arbejdet mindskes, så udsættelsen dermed reduceres? Kan arbejdet organiseres, så det foregår, når der er færre medarbejdere til stede? Har medarbejderne, som arbejder med de kemiske produkter, den nødvendige uddannelse/oplæring?
P – personlige værnemidler
Og så kommer vi til sidste step, nemlig anvendelsen af personlige værnemidler som sikkerhedsbriller, åndedrætsværn, kemikaliehandsker m.m. Her skal det undersøges, hvilke personlige værnemidler der er nødvendige. Hvordan skal de bruges, og hvordan skal de opbevares? Skal der anvendes personlige værnemider, så sørg for at gøre dem let tilgængelige for medarbejderne.
Bag Dansk Kemidatabase er et helt hold af Joblifes kemikere!
Planlægger din virksomhed en indsats rettet mod det kemiske arbejdsmiljøområde, så kan Dansk Kemidatabases hold af kemikere bistå dig i arbejdet. OG HUSK – har du et Service- eller Service Plus abonnement til Dansk Kemidatabase, så har du hhv. 2 og 4 timers (årlig) gratis kemirådgivning, som du kan bruge til arbejdet – dette er udover helt almindelig support i Dansk Kemidatabase.
