Når man arbejder med kræftrisikable produkter, så har man pligt til at substituere (erstatte) produkterne med alternative produkter, som ikke er kræftrisikable.
Dette er en del af den danske kræftbekendtgørelse, hvor der står:
”Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det efter §§ 13-14 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller er mindre farligt”.
Dette er for at beskytte medarbejderen på arbejdspladsen, og også eleverne og de studerende, når det gælder ungdomsuddannelser.
På virksomhederne oplever vi et øget fokus på arbejdet med substitution. Men hvordan står til på uddannelsesinstitutionerne?
I forhold til i eleverne, så står der i vejledningen til ”Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser”: “Det skal så vidt muligt undgås, at eleverne anvender farlige stoffer og materialer, såsom stoffer eller materialer, der kan eller er mistænkt for at kunne fremkalde kræft”.
Indikatoren Phenolphthalein
Et kendt eksempel på et kræftrisikabelt stof, som stadigvæk anvendes mange steder i uddannelsessystemet (og almindelige virksomheder), er Phenolphthalein.
Når man har et produkt med over 1% Phenolphthalein i, så vil produktet være klassificeret med H350 ”Kan fremkalde kræft” og allerede fra et indhold på 0,1% og derover, så er produktet omfattet den danske kræftbekendtgørelse, og dermed reglerne om bl.a. erstatning med et mindre farligt produkt.
Phenolphthalein er en meget anvendt pH-indikator, som er farveløs indtil ca. pH 8,2, hvor den skifter til pink og videre til violet.
I stedet for Phenolphthalein kunne man erstatte med Thymolblåt, som skifter fra sennepsgul til turkis ved ca. pH 8,0 og videre til blå.
Thymolblåt er uklassificeret og er dermed et godt alternativ til det kræftrisikable Phenolphthalein.
