Se dine kemiske risikovurderinger i Excel-udtræk

Når man på virksomheden har medarbejdere, som udfører arbejdsopgaver, hvor de håndterer kemiske produkter eller udsættes for kemi, skal der udarbejdes kemisk risikovurdering. OG har man mange kemiske produkter, kan et visuelt overblik hjælpe med at overskue både fremdrift og hængepartier. Dette kan du få i Dansk Kemidatabase.

I menuen ”Produkter og kemikalieinstruktioner” har du en oversigt over virksomhedens kemiske produkter og i andensidste kolonne (i dette tilfælde), kan du se, om produktet indgår i en kemisk risikovurdering ved angivelsen af en grøn boble.

Er der et 1-tal i boblen, indgår produktet i én kemisk risikovurdering. Er der et 2-tal i boblen, indgår produktet i to kemiske risikovurderinger osv. Trykker du på boblen, kommer du direkte ind til den/de pågældende risikovurderinger.

I menuen ”Produkter og kemikalieinstruktioner” kan produkterne trækkes over i en Excel-fil ved at trykke på ”Udskriv liste” og vælg ”Excel”. Herved kommer dine produkter over i en Excel-fil sammen med forskellig relevant information, herunder om produktet indgår i en kemisk risikovurdering OG hvor mange.

Kemiske risikovurderinger skal ikke bare udarbejdes …

De skal også revideres …

De kemiske risikovurderinger skal som minimum revideres hvert tredje år ligesom alle andre APV’er (arbejdspladsvurderinger). Hvis du under udarbejdelsen af den kemiske risikovurdering finder forhold, som skal udbedres, kan du selvfølgelig heller ikke vente tre år med at revidere den kemiske risikovurdering. I menuen ”Risikovurderinger” kan du i kolonnen ”Opfølgningsdato” se, hvor langt du er med revisionsopgaven:

  • Rød dato = opfølgningsdatoen er overskredet
  • Gul dato = opfølgningsdatoen nærmer sig
  • Grøn dato = der er stadig god tid, inden der skal revideres

Ved at trykke på kolonnen ”Opfølgningsdato”, kan du sortere, så du fx ser alle de ”grønne datoer” først.

Husk, at der også kan ske ændringer i de arbejdsopgaver- eller processer, som er vurderet i den kemiske risikovurdering, der gør det nødvendigt at revidere, før der er gået tre år.

Der kan også ske ændringer i dine kemiske produkter, der gør det nødvendigt at revidere de kemiske risikovurderinger, som produktet indgår i. Dette kan I følge med i ved at bruge søgefunktionen ”Stjernemarkering” under menuen ”Produkter og kemikalieinstruktioner”. Med denne søgefunktion får I et overblik over, hvilke opdateringer/ændringer der har været på jeres produkter. Særligt Service- og Service Plus abonnenterne kan få et overblik i denne søgefunktion, da vi i Dansk Kemidatabase holder deres sikkerhedsdatablade opdateret i et årligt rul.

Jeres stjerner kan enten være sorte eller røde. Røde stjerner angiver ”kritiske ændringer”, og disse medfører med stor sandsynlighed et behov for at genbesøge den/de risikovurderinger, som produktet indgår i.

Er du ikke kommet i gang med kemisk risikovurdering endnu?

Så kan tilkøbet ”et årligt besøg fra din eksterne kemikollega” måske være noget for dig!

Den eksterne kemikollega er en årligt tilbagevendende hjælp, der bl.a. kan bruges til revision af eksisterende risikovurderinger, udarbejdelse af nye, hjælp til substitution, registrering af kemiske produkter, ajourføring af databasen m.m.

Vi holder øje med, hvornår det igen er tid til et besøg og kontakter jer. Man abonnerer typisk på en halv eller hel dag, men flere dage kan tilkøbes fra år til år afhængigt af behovet.

Ønsker du at høre mere om denne årlige tilbagevendende hjælp, så tøv ikke med at kontakte os.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?