På Kia og Chrestens vej rundt på virksomheden henvender en medarbejder sig. En leverandør var begyndt at sende et produkt, hvor navnet på emballagen ikke længere stemmer overens med produktnavnet i sikkerhedsdatabladet. Det stemte faktisk heller ikke overens med produktnavnet på leverandørens hjemmeside. Dette havde ikke tidligere været en udfordring.
Der var altså sket det, at leverandøren var begyndt at sende et produkt med en engelsk etiket og et engelsklydende produktnavn. Det engelsklydende produktnavn er der som sådan ikke noget i vejen med, så længe det stemmer overens med produktnavnet i sikkerhedsdatabladet.
For det skal det – stemme overens. Står der fx ét produktnavn på emballagens etiket, så er det altså også det, der skal gå igen i sikkerhedsdatabladet. Og importerer en virksomhed et kemisk produkt til videresalg i Danmark, så har slutbrugeren både krav på, at etikettens ordlyd er på dansk samt krav om at kunne få udleveret et dansk sikkerhedsdatablad.
Vi oplever indimellem, at de oplysninger, som fremgår på en leverandørs hjemmeside og evt. på et kemisk produkts etiket, ikke hænger sammen med det tilgængelige sikkerhedsdatablad. Nogle gange er der faktisk tale om helt forskellige produkter. Her bliver vi ofte mødt med en holdning a la: ”jamen, begge produkter er jo håndsprit – så hvad er forskellen?”.
Ja, ofte minder sammensætningen af produkterne om hinanden, og indimellem er de ens – ikke desto mindre medfører to forskellige produkter et krav om to sikkerhedsdatablade.
Kemikerne bag Dansk Kemidatabase er i løbende dialog med leverandører af kemi og kan være behjælpelige i scenarier som dette.
”Vi trækker på en kemiker fra Dansk Kemidatabase, hvis vi er i tvivl om noget. I dette tilfælde havde vi selv kontaktet leverandøren, men de ville ikke indgå i en dialog. Flere kemikere fra Dansk Kemidatabase udarbejder selv sikkerhedsdatablade og ved derfor, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne. Derfor har de taget den videre dialog med leverandøren ift. denne problemstilling”.
