I mange brancher er åndedrætsværn en helt central del af de personlige værnemidler. De kan beskytte mod alt fra farlige dampe og støv til røg, bakterier og kræftfremkaldende partikler. Men hvad mange ikke ved – eller måske undervurderer – er, at selv en lille utæthed mellem maske og hud kan gøre hele forskellen mellem beskyttelse og falsk tryghed.
Det er dog sidste løsning at anvende værnemidler, herunder åndedrætsværn, da de kan være både generende for medarbejderen at bære og dyre for virksomheden at indkøbe og vedligeholde.
Vi anbefaler derfor, at virksomheden arbejder efter STOP-princippet, som lyder:
S – Substitution
T – Tekniske foranstaltninger
O – Organisatoriske foranstaltninger
P – Personlige værnemidler
Kan arbejdet ikke på anden måde tilrettelægges, så medarbejderne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler som fx åndedrætsværn. Og når dette bruges, skal det sikres, at de yder tilstrækkelig beskyttelse.
Hvad beskytter et åndedrætsværn egentlig imod?
Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der kan beskytte mod indånding af forurenet luft – de kan også anvendes ved iltmangel (luftforsynet åndedrætsværn). Åndedrætsværn skal passe til medarbejderen og opgaven og skal være tætsluttende og yde en god komfort for medarbejderen. Åndedrætsværn findes som hel- eller halvmasker, og der er to overordnede typer af åndedrætsværn:
- Filtrerende åndedrætsværn
- Luftforsynet åndedrætsværn
I denne artikel fokuserer vi på det filtrerende åndedrætsværn.
Filtrerende åndedrætsværn
Det filtrerende åndedrætsværn kan anvendes i situationer, hvor man kender sin forurening og der ikke er iltmangel. Der er desuden en tidsmæssig begrænsning i brugen af de filtrerende åndedrætsværn (3 timer om dagen), da de forårsager en øget belastning af lungerne. Anvendelsestiden kan dog forlænges, hvis der anvendes turboudstyr, som hjælper medarbejderen med at trække vejret gennem filteret.
Det filtrende åndedrætsværn virker på den måde, at medarbejderen trækker vejret igennem et filter, som skal fjerne forureningen. Hvis forureningen ikke kendes, kan der derfor ikke vælges det rigtige filter. Filtrene fås i forskellige kombinationer, så medarbejderen kan være beskyttet mod flere parametre på en gang.
Overordnet set findes der to filtertyper:
- Partikelfilter
- Gasfilter
Partikelfiltrene findes i forskellige beskyttelsesklasser og vælges efter opgaven. Partikelfiltre kan beskytte imod støv, partikler, bakterier og virus afhængigt af klassen (P1-3). Klasse 3 yder den største beskyttelse og klasse 1 yder den laveste.
Partikelfiltre beskytter aldrig mod gasser og dampe, men kan i nogle tilfælde beskytte mod væsketåger/væskeformige aerosoler afhængigt af typen.
I modsætning til partikelfiltre beskytter gasfiltre ikke imod partikler. Hvad et gasfilter beskytter imod angives med et bogstav og et tal (fra 1-3). Bogstavet beskriver, hvilke forureninger filteret beskytter imod og tallet angiver filterets kapacitet, hvor 3 har den største kapacitet (inden det er fyldt og skal kasseres) og 1 har den mindste kapacitet. Et A2-filter beskytter fx imod organiske opløsningsmidler (med kogepunkt over 65 °C) og er et middelkapacitetsfilter.
Et åndedrætsværn er designet til at filtrere eller udelukke skadelige stoffer fra den luft, man indånder. Det kan fx. være:
- Støv (fx α-kvarts, træstøv, asbest)
- Aerosoler og røg
- Gasser og dampe (fx opløsningsmidler)
- Mikroorganismer (fx bakterier og skimmelsvamp)
Men værnet fungerer kun, hvis alt luft trækkes ind gennem filteret. Og det forudsætter, at masken slutter helt tæt til ansigtet.
Tætsluttende åndedrætsværn – eller falsk sikkerhed?
Problemet opstår, når masken ikke slutter tæt. I så fald vælger luften den nemmeste vej – og det er som regel udenom filteret, via utætheder omkring næse, hage eller kinder. Resultatet er, at brugeren indånder farlige stoffer direkte, selvom masken er på, og det kan ske ved fx:
- Skæg eller stubbe under masken
- Forkert størrelse eller pasform
- Forkert justerede stropper
- Forkert placering over næseryg
- Bevægelse (snak, grimasser, sved, bevægelser)
Det ligner beskyttelse – men er det ikke. En utæt maske kan reducere den faktiske beskyttelse signifikant – uden at brugeren selv opdager det. Et åndedrætsværn er et personlig værnemiddel – og det skal derfor sikres, at det passer til personen, som skal beskyttes.
Tæthed er altså ikke en detalje – det er afgørende. Et åndedrætsværn uden tæt pasform giver en falsk tryghed, men ingen reel beskyttelse. Derfor er det helt centralt, at arbejdsgivere sikrer:
- Valg af egnede åndedrætsværn
- At de passer korrekt til brugeren
- At der foretages fit test
- At medarbejdere instrueres og støttes i korrekt brug
Når det gælder god beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer, støv og farlige dampe, er det millimeterne mellem maske og hud, der afgør risikoen.
Har du brug for mere viden om værnemidler eller en gennemgang af dine valgte?
