Er kemiske produkter forbudt for ”børn”?

Det korte svar er, at mange er – men ikke alle.

Børn og unge under 18 år er selvfølgelig omfattet af de samme arbejdsmiljøregler, når de er en del af arbejdsmarkedet, som alle andre, men de er også dækket af en række særlige regler. Disse regler kan inddeles i 3 hovedkategorier ift. børn og unges alder:

  1. Unge, der er fyldt 15 år og som har afsluttet 9. klasse.
  2. Unge, der er fyldt 13 år eller unge, som ikke har afsluttet 9. klasse.
  3. Børn under 13 år.

Nogle af disse særlige regler beskriver, hvilke kemiske produkter børn og unge må og ikke må arbejde med. Her kigger vi hovedsageligt på gruppe 1, da det er meget begrænset, hvad gruppe 2 må arbejde med, mens gruppe 3 som udgangspunkt ikke må beskæftiges af en arbejdsgiver. I dette skriv tager vi derfor udgangspunkt i gr. 1.

Piktogrammer som du skal kende

Piktogrammer kan du både finde på et kemisk produkts etiket samt i det tilhørende sikkerhedsdatablad. I forhold til unge under 18, så er der 4 piktogrammer, som er meget nyttige af kende, nemlig:

Ser du et af disse piktogrammer, så ved du med det samme, at unge under 18 år ikke må arbejde med eller udsættes for produktet.

H-sætninger/fare-sætninger som du skal slå op

På etiketten og i sikkerhedsdatabladet kan du typisk også se både sikkerhedssætninger (P-sætninger) og faresætninger (H-sætninger). Og der findes en lang række af H-sætninger, der også angiver, at der er anvendelsesbegrænsninger rettet mod de unge under 18 år.

”H’et” står for ”hazard” og kaldes for faresætninger på dansk. Listen over disse H-sætninger er faktisk så lang, så vi kun viser et kort udpluk af disse her:

H-sætningOrdlyd
H314Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader
H221Brandfarlig gas
H317Kan forårsage allergisk hudreaktion

Ønsker du at granske hele listen, så kan du tilgå den HER.

Andre kemiske begrænsninger

Kemiske produkters anvendelsesbegrænsninger vises ikke kun med piktogrammer og H-sætninger. Der findes også andre faktorer, som udløser anvendelsesbegrænsningen. Disse omfatter:

  • Stoffer, materialer og processer, som er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer.
  • Organiske opløsningsmidler optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler i AT-vejledningen om grænseværdier for stoffer og materialer.
  • Materialer, der indeholder 15 % eller mere af opløsningsmidler.
  • Biologiske agenser i gruppe 3 og 4 i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, eller ved andet arbejde, hvor de på grund af arbejdets art eller de forhold, hvorunder det foregår, kan blive udsat for påvirkning fra sådanne agenser.

Alle disse områder kan du blive klogere på ved at læse i diverse bilag, som kan findes HER.

Ingen regel uden undtagelse

Og emnet her er ingen undtagelse. For der findes altså undtagelser.

Er den unge under 18 år fx under uddannelse eller i lære, kan det være nødvendigt for dem at håndtere specifikke kemiske produkter, som falder i ovenstående kategorier for at lære et fag/tage en uddannelse. Der er derfor undtagelser.

Det er dog ikke det samme som at sige, at unge under 18 år, som er under uddannelse eller i lære, bare må arbejde med alle kemiske produkter. Der skal være tale om en nødvendighed for læring. Og i disse tilfælde skal den pågældende unge være både grundigt instrueret og superviseret i arbejdet.

Screen dine produkter i Dansk Kemidatabase

I Dansk Kemidatabases instruktioner angiver vi i feltet ”anvendelsesbegrænsninger”, hvis unge under 18 år som udgangspunkt ikke må arbejde med produkterne. Fremfor at slå denne information op i alle dine instruktioner, kan du bruge vores screeningsfunktion ”Screening: Unges arbejde”, og få et overordnet overblik over, hvilke af dine produkter, der har anvendelsesbegrænsninger ift. unge under 18 år.

Screeningen kan spare dig for arbejdstid, da du ikke selv skal granske de kemiske produkter for at få denne viden samtidig med, at den kan bidrage med tryghed, da du har overblikket.

Se alle vores screeninger ved at skrive ”Screening” i søgefeltet under menuen ”Produkter og kemikalieinstruktioner”.

Har du unge medarbejdere, og er du i tvivl om, hvilke af dine kemiske produkter, der kan være problematiske i deres arbejdssammenhæng, så tag fat i en af vores kemikere.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?