Er der arbejdsopgaver, hvor medarbejderne unødigt udsættes for kemiske stoffer, og hvor sikkerheden kan forbedres?
Men sætter man 10 medarbejdere til at udarbejde en kemisk risikovurdering på samme arbejdsopgave/proces, vil de ikke nødvendigvis afdække de samme risici, og der kan faktisk være stor forskel på resultatet af den kemiske risikovurdering. Her spiller risikovilligheden ind!
En øget risikovillighed kan selvfølgeligt betyde, at de reelle risici i forbindelse med en arbejdsopgave ikke afdækkes og derefter afhjælpes. En øget risikovillighed fra en eller flere medarbejdere kan også påvirke kulturen på arbejdspladsen og kan betyde, at flere medarbejdere negligerer eventuelle risici – det plejer jo at gå godt, så hvorfor er det vigtigt med det åndedrætsværn?
Hvorfor er der forskel på risikovilligheden?
Det korte svar er… fordi der er forskel på mennesker! Nærmere beskrevet – så er der forskel på vores personlighed. Der findes flere personlighedsmodeller, der er beskrevet af flere – dem vil vi dog ikke uddybe i denne artikel. Vi tager udgangspunkt i Henrik Høgh-Olesens model, hvor alle mennesker placerer sig på spektret mellem risikovillighed og forsigtighed (Bogen hedder ’Personlighedens positioner’).
Nogle befinder et sted i midten, imens andre er længere ude i enderne af spektret, hvor de enten er meget forsigtige eller meget risikovillige. Dette kan også afhænge af situationen vi befinder os i eller af kulturen på arbejde.
Almindelige kendetegn for begge typer ses i nedenstående tabel.
Forsigtig | Risikovillig | |
|---|---|---|
Højt strukturbehov | Lavt strukturbehov | |
Lav ukendthedstolerance | Høj ukendthedstolerance | |
Regntøj i det danske sommervejr | Går det, så går det. Går det ikke, så går det nok alligevel… | |
Holder af kontinuitet, gentagelse, faste regler og klare aftaler | Nonchalant forhold til strukturer og regler | |
God til at holde orden, systematisere og organisere | God til at gå nye veje og improvisere | |
De risikovillige bliver ofte anset som en ”supermand” (særligt af sig selv), imens de forsigtige kan blive anset som en rigtig ”forsigtigper”.
Hvis du ikke kan genkende dig selv som enten ”supermand” eller ”forsigtigper”, så kan du sikkert genkende en eller flere af dine kolleger. For at ”supermand”, ”forsigtigper” og alle dem midtimellem kommer til orde fx i forbindelse med udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, er virksomhedens niveau af psykologisk tryghed vigtig.
“Psykologisk tryghed er troen på, at man ikke vil blive straffet eller ydmyget for at tale om sine idéer, spørgsmål, bekymringer eller fejltrin” – Professor Amy Edmondson, Harvard Business School.
I psykologisk trygge teams giver man hinanden feedback og udfordrer hinanden, hvor åbenhed og ægthed er centrale elementer. Det vil sige, at det opleves som sikkert at give udtryk for relevante tanker og følelser, uden en frygt for hvad det kan føre til. Samtidig vil der i de psykologisk trygge teams være en forståelse for, at vi alle bidrager med noget unikt og mangfoldighed anses som en gave.
Psykologisk tryghed og kemisk risikovurdering
Når forskellige personlighedstyper er med i udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, kan processen understøttes med fokus på den psykologiske tryghed på følgende måde:
- Fælles forventninger og formål
- Tillid til at input er ønskede
- Orientering mod kontinuerlig læring
Fælles forventninger og formål
Sæt scenen og tal om de forskellige måder I griber kemiske risikovurderinger an på. Ved at italesætte opgaver og de forskellige tilgange kan I få afstemt jeres forventninger og formålet med opgaven.
Tillid til at input er ønskede
Forsøg at få alle personligheders input – også dem der ikke får sagt så meget. Her er rollen som facilitator vigtig, da nogle har nemt ved at tage store dele af taletiden, imens andre har en tendens til at blive glemt.
Orientering mod kontinuerlig læring
Imødekom og anerkend de forskellige typers behov. Dette er grundlaget for at opnå et fælles fodslag og fælles forståelse for opgaven. Forvent dog ikke alle ender med at gå ”i takt”, men kan du få gruppen til at trække i samme retning, så er du nået meget langt!
Med en fælles forståelse, et fælles sprog og tilgang/forventningsafstemning kan mange arbejdsopgaver lettes. Én medarbejder kan nemlig forstærke kulturen og herunder risikovilligheden både i positiv og negativ retning.
”Psykologisk tryghed kommer ikke fra den ene dag til den anden – det kræver kontinuitet, dialog og at der er nogle, der tør at gå forrest – særligt i virksomheder, hvor både supermand og forsigtigper er repræsenteret” – Cand.psych.aut, Gulsah Eroglu, Joblife a/s.
Fælles værktøj og fælles fodslag
Hvis et fælles system, som Dansk Kemidatabase, anvendes til udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger kan der spares tid og videndeles på tværs, men det bliver også nemmere at finde et fælles fodslag og omfang i forhold til de kemiske risikovurderinger. Vidensdelingen understøtter samtidig en fælles forståelse og systematisk tilgang til opgaven.
