Som mange andre virksomheder har JYSK Logistics i flere år arbejdet systematisk med kemiske risikovurderinger og sørget for løbende at holde dem opdateret. Opgaven har været et lovkrav siden 1. juli 2019 – og selvom den er blevet løst samvittighedsfuldt, har den også været både tidskrævende og administrativt tung.
Men et vigtigt spørgsmål melder sig ofte i sådanne processer:
Løser vi egentlig opgaven på den smartest mulige måde?
Det spørgsmål blev aktuelt, da JYSK Logistics for nylig blev onboardet i Dansk Kemidatabase. Her udfordrede laborant Mette Larsen den eksisterende tilgang og satte fokus på, hvordan arbejdet kunne gøres både enklere og mere værdiskabende.
Fra 109 til 7 risikovurderinger
JYSK Logistics havde – helt klassisk – udarbejdet én kemisk risikovurdering pr. produkt. Det er en tilgang, mange virksomheder genkender, men som sjældent er optimal.
I stedet blev JYSK Logistics introduceret til en anden måde at tænke på, nemlig at tage udgangspunkt i arbejdsopgaver og den faktiske anvendelse af produkterne.
Ved at gruppere produkter efter, hvordan de bruges i praksis, og hvilke arbejdsprocesser de indgår i, lykkedes det – på blot en halv dags arbejde – at reducere antallet af kemiske risikovurderinger fra 109 til 7.
Resultatet var tydeligt:
- Et markant bedre overblik over risici og arbejdsprocesser
- Mere præcise og anvendelige risikovurderinger
- En væsentlig reduktion i tid brugt på fremtidige opdateringer
- En løsning, der er lettere at arbejde med i hverdagen
Og vigtigst af alt! En tilgang, der i højere grad understøtter sikkerheden i praksis.
Problemet: Vi gør, som vi plejer
Mange virksomheder tager stadig udgangspunkt i den metode, der tidligere blev brugt til arbejdspladsbrugsanvisninger:
Ét produkt → ét sikkerhedsdatablad → én vurdering
Denne tilgang giver umiddelbart struktur, men har en væsentlig svaghed. Den beskriver ofte det ideelle arbejde – altså hvordan man ønsker, at arbejdet skal udføres. Men virkeligheden er sjældent så enkel.
Medarbejdere tilpasser arbejdsgange, kombinerer produkter og løser opgaver på måder, som ikke altid er beskrevet i databladene. Og det er netop her, de reelle risici opstår.
En anden tilgang: Fokus på arbejdsopgaven
Formålet med kemiske risikovurderinger er ikke at dokumentere produkter – men at beskytte mennesker. Derfor skal vi tage udgangspunkt i den måde, arbejdet faktisk udføres på. En mere effektiv model er:
Arbejdsopgave → anvendte produkter → kemisk risikovurdering
Når man starter med arbejdsopgaven, bliver det muligt at identificere:
- Hvor og hvordan medarbejdere eksponeres
- Hvilke kombinationer af produkter, der anvendes
- Hvilke situationer, der kan give anledning til øget risiko
Det er her, man finder “hullerne i det kemiske sikkerhedsnet” – og får mulighed for at lukke dem.
Hvorfor er det så vigtigt?
Hvis man udelukkende ser på produkter enkeltvist, risikerer man at overse væsentlige farer, der opstår i selve arbejdet. Det kan fx være:
- Procesgenererede påvirkninger som støv, røg og dampe
- Fysiske risici ved forkert håndtering eller brug
- Kemiske reaktioner ved sammenblanding af produkter
Et klassisk eksempel er rengøring, hvor blanding af klorholdige og sure produkter kan udvikle farlige klordampe. Disse situationer opdages sjældent, hvis man kun vurderer produkterne hver for sig.
Ved at se på helheden og den konkrete anvendelse, bliver risikovurderingen både mere realistisk og langt mere værdifuld.
En smartere måde at arbejde på
JYSK Logistics’ case er ikke en enlig svale – vi ser ofte, at virksomheder bruger unødvendigt mange ressourcer på kemiske risikovurderinger uden at få det fulde udbytte.
Den gode nyhed er, at der ofte er et stort potentiale for at arbejde både smartere og mere sikkert. Det handler ikke om at gøre mindre – men om at gøre det rigtigt.
Har I brug for sparring, inspiration eller friske øjne på jeres nuværende setup, står vores kemikere, herunder Mette Larsen, klar til at hjælpe jer videre.
