Er I også blandt dem, som ikke sletter produkter, som ikke længere anvendes på virksomheden, fra jeres bruger i Dansk Kemidatabase? Det er jo rart at kunne finde frem til disse produkter, hvis I nu vil købe dem igen – og I skal jo også gemme sikkerhedsdatabladene i en årrække efter sidste anvendelse.
Produkterne, som ikke længere bruges, kan dog ende med at ”rode” på jeres bruger – og ved at have gamle produkter liggende i oversigten, skal jeres medarbejdere forholde sig til mere end det nødvendige.
Ryd bare op. Selv om I sletter de gamle produkter, som ikke længere anvendes fra jeres bruger, så forsvinder ikke helt. De ender i stedet i jeres arkiv.
Under menuen ”Indstillinger” finder I arkivet. Når I sletter et produkt fra jeres bruger, ender det her. Går I ind i arkivet, kan I se jeres slettede produkter samt oplysninger om, hvornår I har gemt produktet ned på jeres bruger, hvornår det er blevet slettet, hvilket arbejdssted(er) det har været anvendt, og sidst men ikke mindst, ligger sikkerhedsdatabladet her også:
I skal altså ikke bekymre jer om ikke at kunne genfinde slettede produkter – de ligger i jeres arkiv. Så ryd bare op – vi gemmer sikkerhedsdatabladene for jer.