Dette var et af emnerne, som blev behandlet på Joblifes netværk for kemiansvarlige.
Og svaret blev … på mange måder!
Der var nemlig rigtigt mange gode bud på, hvordan og hvornår de kemiske risikovurderinger skal revideres.
One size does not fit all!
Lige så mange deltagere i netværket – lige så mange bud på metode til revision af de kemiske risikovurderinger. For de kemiske risikovurderinger skal afspejle hverdagen, og det er derfor ting som sker i hverdagen, som typisk vil udløse et behov for revision.
En netværksdeltager fortalte fx, at de anvender kemirunderinger til bl.a. at vurdere, om noget skal ændres i risikovurderingerne. Viser en rundering, at der er ændring i beholdningen af kemiske produkter eller måden, hvorpå de bliver anvendt, udløser det et behov for revision af de kemiske risikovurderinger.
En anden delte, at de gennemgår de kemiske risikovurderinger løbende og én ad gangen på fx Teams-møder – nærmest som et fast punkt på dagsorden. På mødet er det så de ansatte selv som er med til at komme med ændringer, og risikovurderingen kan så revideres og få en ny opfølgningsdato i samme omgang.
Flere vælger også at opdatere risikovurderingerne, hver gang der kommer ny kemi eller opdaterede sikkerhedsdatablade ind, som hører til en bestemt risikovurdering. Denne metode sikrer, at de kemiske risikovurderinger ikke bliver for gamle.
Fælles for virksomhederne var dog, at de kemiske risikovurderinger bliver revideret oftere end hvert tredje år, som er minimumskravet for revision. De fungerer altså i højere grad som et dynamisk værktøj til sikring af det kemiske arbejdsmiljø.
Skal vi netværke?
Næste netværksmøde afholdes d. 11. december kl. 9.00 – 12.00. Dagsorden for mødet indeholder emner som:
- Krav til den biologiske APV
- Eksempler på arbejdsopgaver, som er omfattet af kravet om biologisk APV
- Kemirundering – hvordan kan det gribes an?
- Erfaringer med rundering (kemi og miljø)
- Beredskabsøvelser
Dagsorden sættes af netværkets deltagere fra gang til gang og afspejler både deres hverdag, fokusområder og ny lovgivning. Netværkene faciliteres af seniorkonsulent og kemiingeniør Kia Hundebøl.