Hvad er asbest?
Her er hvad, du skal vide

Asbest er en naturligt forekommende mineralgruppe bestående af mikroskopiske fibre, der er kendt for deres styrke og modstandsdygtighed over for varme. Derfor har asbest tidligere været meget udbredt i især bygge- og industrimaterialer. Men asbestfibre- og støv kan være årsag til flere farlige sygdomme, og det har ført til strenge reguleringer og forbud mod at anvende det. Men hvorfor hører vi stadig så meget om asbest over 30 år efter, det blev forbudt at anvende?

I dag er asbest årsagen til flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark. Men hvordan kan det være, når det er så længe siden, at det blev forbudt at anvende asbest? Og hvorfor er det vigtigt, at der fortsat sættes fokus på sikkerhedsforanstaltninger i arbejdsmiljøet i forbindelse med asbestarbejde?

Det – og meget mere – kan du læse om i dette indlæg.

Hvad består asbest af?

Asbest består af silikatmineraler, der naturligt danner lange, tynde fibre. Der findes flere typer asbest, herunder:

  • krysotil (hvid asbest)
  • amosit (brun asbest)
  • krokidolit (blå asbest)


De forskellige typer fibre har forskellige grader af sundhedsrisici: krokidolit (blå asbest) og amosit (brun asbest) anses generelt for at være mere sundhedsskadelige end krysotil (hvid asbest) på grund af deres fysiske og kemiske egenskaber. Alle former for asbest kan dog være farlige for helbredet. Krysotil den mest almindeligt anvendte type asbest. Sammen med ovenstående asbesttyper indgår disse også i Asbestbekendtgørelsen: actinolit, anthophyllit og tremolit.

Asbestfibre er kemisk modstandsdygtige, fleksible og meget holdbare, og sammen med en forholdsvis billig pris gjorde det dem attraktive for mange industrielle anvendelser, inden deres sundhedsskadelige virkninger blev kendt. I 1970’erne, da forbruget af asbest var på sit højeste, blev der næsten anvendt 30.000 tons asbest om året. 

Asbest har været benyttet i mere end 3.000 produkter, og derfor har mange personer været eksponeret for fibrene uden at vide det.

Asbest i byggematerialer

Asbest har været brugt i en lang række byggematerialer til især gulv-, væg-, loft- og tagplader. Asbest i tagplader, også kendt som eternitplader, blev tidligere brugt i vid udstrækning til både private byggerier og industrielle bygninger. Eternitpladerne bestod af cement blandet med asbestfibre, som ud over deres isolerende og brandsikre egenskaber gjorde dem stærke og vejrbestandige.

Asbest har også været brugt til ventilationskanaler og rør til vandforsyning og kloakering, til at isolere varmerør og beholdere samt i forskellige tekstilprodukter – for eksempel arbejdstøj – til beskyttelse mod kraftig varmepåvirkning. Tidligere har man også isoleret skibe og tog med asbest, hvor asbesten blev sprøjtet på. Det har endda været brugt til blomsterkasser, bremsebelægninger, drivremme, pakninger og som filtermateriale. Asbest findes altså flere steder, end man lige tror. Læs mere om asbest i boliger.

Hvorfor er asbest farligt?

Asbest er farligt, fordi det består af meget små, bøjelige og nålelignende fibre, som er meget stærke, kemisk stabile og modstandsdygtige over for nedbrydning. De enkelte fibre er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, og fibrene kan modstå både varme, kulde, slid og sol.

Fibrene bliver heller ikke opløst af kemikalier, og netop asbestfibrenes hårdførhed er med til at gøre dem sundhedsskadelige. Når asbesten frigives i luften og indåndes, kan kroppens naturlige processer nemlig ikke nedbryde eller opløse asbestfibrene, når de først er kommet ned i lungerne og ophober sig i lungevævet .

Forskning viser, at asbest kan give uhelbredelig kræft selv efter en kort eksponering på mellem blot to og fire uger.

Hvilke love og regler om asbest gælder i Danmark?

Den første lov om forbud mod at bruge asbest blev vedtaget allerede i 1972. Her blev det forbudt at anvende asbest eller asbestholdige produkter til støj-, fugt- og termisk isolering. I 1980 blev det forbudt at anvende asbest med undtagelse af tagbeklædninger, friktionsbelægninger og pakningsmaterialer. I 1986 blev kravet skærpet til at der nu kun måtte anvendes asbest i to typer tagplader samt pakningsmaterialer og friktionsbelægninger. I 1988 blev det helt forbudt at anvende asbest i tagbeklædninger. Indtil 2005 har det dog været lovligt at anvende asbest til produktionen af friktionsbelægninger. Læs mere på Arbejdstilsynets side om asbest.

I dag er det Asbestbekendtgørelsen, der er gældende for korrekt håndtering af asbest. I 2025 sker der en ganske væsentlig ændring i den, da der fra januar indføres en autorisationsordning for alle, der håndterer asbestholdigt materiale som en del af deres arbejde.

Autorisationsordning fra 2025

Fra januar 2025 skal alle virksomheder, der håndterer asbestholdigt materiale, være autoriserede. Det betyder, at både private og offentlige aktører skal sikre, at de samarbejder med autoriserede fagfolk, når der er behov for fjernelse eller håndtering af asbestholdige materialer. Formålet med autorisationsordningen er at nedbringe den generelle eksponering for asbest på arbejdspladser og sikre, at asbestholdige materialer kun håndteres af fagligt kyndige virksomheder og deres medarbejdere.

Autorisationsordningen trådte egentlig i kraft allerede 1. juli 2024, men virksomheder fik indtil 1. januar 2025 til at indrette sig efter den nye ordning og søge om at blive autoriseret, hvis de fortsat vil kunne arbejde med asbest.

Kravet om autorisation sikrer, at de involverede har den nødvendige viden og uddannelse til at håndtere asbest sikkert. Autorisationen sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende love og standarder. Sammen med implementeringen af autorisationsordningen indføres dog også en bagatelgrænse.

Krav for at kunne søge autorisation

For at kunne søge en autorisation er der to grundlæggende krav, som skal imødekommes:

  1. Virksomheden skal have et kvalitetsledelsessystem, der er forhåndsgodkendt af en kontrolinstans.
  2. Virksomheden skal have en godkendt, faglig ansvarlig, som skal være tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid. Det betyder, at den fagligt ansvarlige skal være til stede i virksomheden for at sikre bemanding, instruktion og tilsyn med virksomhedens autorisationskrævende opgaver.


Kvalitetsledelsessystemet er virksomhedens egenkontrolsystem og har til formål at beskrive, hvordan virksomheden arbejder med nedrivning af asbestholdige materialer. Det skal også indeholde også en slutevaluering af, hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler om asbesthåndtering. Det er op til den enkelte virksomhed, om de selv vil udarbejde et kvalitetsledelsessystem, eller de vil have ekstern hjælp til opgaven. Det kan vi hjælpe med i
Joblife.

Den eller de personer, der skal arbejde som fagligt ansvarlig(e) i virksomheden, skal søge om at blive godkendt hos Sikkerhedsstyrelsen. Godkendelsen forudsætter, at at vedkommende har gennemført og bestået:

  • arbejdsmarkeduddannelsen “Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer” (varighed: 4 dage)
  • den nye uddannelse “Asbestcertifikat – Faglig ansvarlig” (varighed: 2 dage).


Læs mere om uddannelseskravene for nedrivning af asbest her.

Der vil løbende blive ført tilsyn af nedrivning i af asbest i forhold til, om virksomhederne er autoriserede. Såfremt en virksomhed udfører arbejde, der involverer asbestholdige materialer, uden den lovpligtige autorisation, kan virksomheden straffes med en bøde, der som udgangspunkt vil udgøre 30.000 kroner. Den kan dog blive større, hvis der er tale om en alvorlig sag.

Skal din virksomhed fortsat kunne nedrive og håndtere asbestholdige materialer efter 1. januar 2025?

Vi kan hjælpe dig med både kvalitetsledelsessystemet og ansøgningsprocessen ift. autorisationsordningen. Kontakt os her eller læs mere om autorisationsordningen.

 

Hvilke arbejdsmiljøregler gælder i forhold til asbest?

Først og fremmest er det altid arbejdsgiverens pligt at sørge for, at asbestarbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt, og så personerne på arbejdsstedet og i omgivelserne i så vidt muligt omfang ikke udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv. Arbejdsgiveren har bl.a. pligt til at anmelde arbejdet til Arbejdstilsynet.

Dertil kræver det grundig oplæring og instruktion at kunne håndtere asbest korrekt og dermed overholde reglerne på området. Men det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne bliver instrueret og oplært for at erhverve sig de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden med hensyn til forebyggelse og sikkerhed.

Arbejdsgiveren skal sikre, at alle ansatte, der er involveret i asbestarbejdet, gennemgår et særligt oplærings- og instruktionsforløb.

I Joblife tilbyder vi netop sådan et forløb. Læs mere om det her.

Praktiske foranstaltninger ved asbestarbejdet

Der er flere måder, hvorpå man kan sikre, at man som arbejdsgiver lever op til lovkravene. For det første skal der i arbejdspladsvurderingen (APV’en) indgå en stillingtagen til, hvordan og i hvilket omfang, de ansatte kan blive udsat for asbeststøv.

Afhængigt af den pågældende APV – og for at sikre, at grænseværdien for asbest overholdes – skal der også regelmæssigt foretages målinger af koncentrationen af asbestfibre i luften på arbejdsstedet. Læs mere om luftmålinger her.

Rent praktisk skal følgende foranstaltninger følges i forhold til arbejdet med asbest. De handler om:

  1. Afgrænsning, skiltning og afskærmning.
  2. Arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler.
  3. Rengøring af arbejdsområder
  4. Personlige værnemidler
  5. Arbejdshygiejniske foranstaltninger
  6. Foranstaltninger ved øget risiko for udsættelse for asbeststøv

Arbejdsmiljø- og sundhedsmæssigt er de naturligvis alle relevante. Læs uddybningerne af foranstaltningerne i Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet, kapitel 7. I Dansk Kemidatabase har vi hjælpetekster til netop udarbejdelse af en APV, hvor håndtering af asbestholdigt materiale indgår.

Hvad er asbestprotokoller?

I forbindelse med asbestarbejdet har arbejdsgiveren et stort ansvar for at sikre de involverede medarbejderes sikkerhed så meget som muligt. Derfor skal arbejdsgiveren føre asbestprotokoller over hver enkelt medarbejder, der udfører arbejde med asbest og asbestholdige materialer, herunder rengøring for asbeststøv. Der skal også udarbejdes protokoller, hvis der er risiko for, at medarbejderen har været i risiko for at indånde asbestfibre – også, hvis det sker uforvarende.

Asbestprotokollen skal indeholde oplysninger med angivelse af arten og varigheden af arbejdet samt den potentielle asbestpåvirkning, der har fundet sted. Både Arbejdstilsynet og læger har ret til at se protokollen, og den skal opbevares i mindst 40 år efter, at det pågældende arbejde er ophørt. I tilfælde af virksomhedsophør skal protokollen sendes til Arbejdstilsynet, og ved opsigelse skal den ansatte have udleveret en kopi af sin protokol.

Der er enkelte undtagelser for asbestarbejde, hvor der ikke skal udarbejdes protokoller. De undtagelser kan du læse mere om her.

Helbredsundersøgelser

Jf. bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø er det et krav, at ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de går i gang med asbestarbejdet. Såfremt, det er nødvendigt, skal helbredstjekket regelmæssigt gentages og mindst én gang hvert 3. år efter arbejdets afslutning.

Helbredsundersøgelserne sikrer, at den ansatte er i god helbredstilstand til at arbejde under forhold med beskyttelsesdragt og åndedrætsværn i forbindelse med asbestarbejdet. Undersøgelserne kan dog ikke udelukke helbredspåvirkninger fra tidligere asbestarbejde.

Arbejdsgiveren skal betale for omkostningerne ved helbredsundersøgelserne, som normalt udføres i arbejdstiden. Undersøgelserne foretages af arbejdsmedicinske klinikker, ambulatorier eller andre lignende eksperter.

Efter undersøgelsen sender lægen en erklæring til Arbejdstilsynet og en orientering til den ansatte. De lægelige oplysninger er fortrolige og ikke tilgængelige for arbejdsgiveren.

Hvordan fjerner man asbest?

Asbest skal helst fjernes så intakt som overhovedet muligt for at undgå frigivelse af fibre til luften. Kan man undgå det, bør man derfor undlade at skære i asbestmateriale eller forsøge at brække det i mindre stykker.

I tilfælde af demontering af asbestholdigt materiale bør man sikre, at det ikke falder ned på underlag eller på anden måde spredes, men at det i stedet opsamles og opbevares i lukket emballage.

Hvilke procedurer skal følges ved asbestarbejde?

Inden man påbegynder arbejdet på bygninger eller materialer, der potentielt kan indeholde asbest, er der forundersøgelsespligt. Den indebærer, at der skal laves en grundig undersøgelse ved nedrivning, reparation eller vedligeholdelse af bygninger for at identificere eventuel tilstedeværelse af asbestholdige materialer. Denne forundersøgelse skal udføres af en autoriseret person eller virksomhed, som kan sikre en korrekt vurdering og fortsat planlægning af arbejdet.

Det er som udgangspunkt bygherren, der skal sørge for, at der er udført forundersøgelser for asbest. Resultatet af forundersøgelserne skal danne grundlag for udarbejdelsen af projektets PSS (Plan for Sikkerhed og Sundhed). Ved tvivl eller mistanke om tilstedeværelsen af asbest i bygninger og konstruktioner før 1990, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres efter asbestreglerne. Hvis nærmere undersøgelser kan afkræfte mistanken, kan arbejdet fortsætte uden at være omfattet af asbestreglerne.

Har du brug for hjælp til forundersøgelser, udfører Joblifes rådgivere både screeninger og kortlægninger. Læs mere her.

Joblifes rådgivere kan også være behjælpelige med udarbejdelsen af projektets PSS.
Læs mere om PSS.

Hvordan kan man identificere asbest på arbejdspladsen?

Da asbestfibre ikke kan spottes med det blotte øje, er det kun i ganske få tilfælde muligt at genkende asbestholdige byggematerialer (fx på deres form og anvendelse). Men det kræver stor viden og erfaring at afgøre dette med sikkerhed, og derfor er det i mange tilfælde den bedste løsning at få lavet en prøveanalyse af materialet i et laboratorie. Som hovedregel er der stor sandsynlighed for, at der findes asbest i bygningen, hvis den er opført før 1990 – men under alle omstændigheder er det en god ide at alliere sig med fagfolk, der har forstand på asbest, som kan give et endeligt svar.

I Joblife har vi en uddannelse, hvor du bliver undervist i sikker håndtering ved nedrivning af udvendig asbest. Læs mere om uddannelsen.

Hvem må udføre arbejde med asbest?

Fra januar 2025 bliver det et krav, at alle virksomheder, der arbejder med fjernelse af asbest, skal være autoriserede. Denne ordning er indført for at sikre, at arbejdet udføres sikkert og i overensstemmelse med de gældende love og regler. Autorisationen sikrer, at de involverede har den nødvendige viden og uddannelse til at håndtere asbest korrekt og sikkert, og det minimerer risikoen for flere asbestrelaterede sygdomstilfælde i fremtiden.

Håndtering af asbestholdigt affald

På grund af de sundhedsskadelige fibre er det afgørende at håndtere asbestaffald korrekt. Det betyder, at affaldet skal pakkes forsvarligt i lukkede og mærkede beholdere, som er designet til at forhindre spredning af asbestfibre, og som er mærket med oplysningen om, at de indeholder asbestholdige materialer. Transporten skal ske under strenge sikkerhedsforanstaltninger og i overensstemmelse med de gældende regler for farligt affald. Støvende asbest skal befugtes, før det emballeres og transporteres.

Affaldet må ikke bare afleveres på genbrugspladsen, da asbestaffald hører under kategorien ‘Farligt affald’. Derfor skal man i stedet kontakte sin lokale kommune, hvor affaldet skal afleveres, som vil give præcise anvisninger til, hvordan og hvor det skal håndteres og afleveres.

Der er forskellige fremgangsmåder i forhold til håndtering af asbestaffald afhængigt af, hvilken type asbest og hvilke typer materialer, der er tale om. Læs mere om det her.

 

Lær Dansk Kemidatabase at kende på 75 sekunder

Tegn et
Gratisabonnement

Lær os at kende – helt gratis. Hvis din virksomhed har op til 10 kemiske produkter, kan du tegne et Gratisabonnement og få indblik i de mange fordele ved at samarbejde med Dansk Kemidatabase.

Overblik over
21.000 produkter

Dansk Kemidatabase indeholder instruktioner på over 21.000 gængse produkter fra mere end 2000 leverandører.
– Og der kommer hele tiden flere til.

Uddannelser
og kurser

Dansk Kemidatabase arrangerer kurser og uddannelsesforløb, som er målrettet vores kunder. Vi tilbyder bl.a. et dagskursus i arbejdsmiljø og et grundkursus i risikovurdering.   

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?