Hmmm … hvad skete der i grunden med den nye mærkning?

Eller lidt mere specifikt …:

”Hvad skete der egentligt med de nye fareklasser for hormonforstyrrende og miljøfarlige stoffer? Jeg synes ikke, at jeg er stødt på dem?”.

Og det er der faktisk god grund til!

For selvom den nye mærkning blev vedtaget tilbage i april 2023, så var det med en lang indkøringsperiode. Så de nye fareklasser ER vedtaget, men afhængig af typen af dine kemiske produkter, så har du måske hverken set dem på etiketterne eller i sikkerhedsdatabladene endnu.

Reglerne om den nye mærkning har nemlig i første omgang betydning for de virksomheder, som har rollen som enten producent, importør eller distributør af kemiske produkter, der markedsføres i EU.

Grunden til dette er, at den nye mærkning implementeres med forskellige overgangsperioder.

Det gælder at:

  • Nye stoffer, der markedsføres for første gang efter den 1. maj 2025, skal klassificeres efter de nye fareklasser. For stoffer, der allerede er markedsført i EU, har virksomheder indtil den 1. november 2026 til at opdatere klassificeringen og mærkningen.
  • Nye blandinger, der markedsføres for første gang efter den 1. maj 2026, skal klassificeres efter de nye fareklasser. For blandinger, der allerede er markedsført i EU, har virksomheder indtil den 1. maj 2028 til at opdatere klassificeringen og mærkningen.

OG i overgangsperioderne er det frivilligt at anvende de nye fareklasser, og det er derfor, du højst sandsynlig ikke er stødt på dem endnu – medmindre du har en af ovennævnte roller.

En genopfriskning af den nye mærkning.

I nedenstående tabel ses de nye fareklasser, faresætningskoder og faresætninger:

Fareklasse- og -kategorikodeFaresætningskodeFaresætning
ED HH 1EUH380Kan forårsage hormonforstyrrelse hos mennesker
ED HH 2EUH381Mistænkt for at forårsage hormonforstyrrelse hos mennesker
ED ENV 1EUH430Kan forårsage hormonforstyrrelser hos miljøet
ED ENV 2EUH431Mistænkt for at forårsage hormonforstyrrelser hos miljøet
PBTEUH440Ophobes i miljøet og levende organismer, herunder i mennesker
vPvBEUH441Ophobes i høj grad i miljøet og levende organismer, herunder i mennesker
PMTEUH450Kan forårsage langvarig og diffus forurening af vandressourcer
vPvMEUH451Kan forårsage meget langvarig og diffus forurening af vandressourcer

Mærkningen er selvfølgeligt implementeret i Dansk Kemidatabase.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?