Oplever du, at kemiske produkter bliver købt, uden du får besked OG et sikkerhedsdatablad?
At der stilles spørgsmålstegn ved opgaven om de kemiske risikovurderinger ”er det nu også nødvendigt”?
Og at det kemiske arbejdsmiljø ikke bliver prioriteret i lige så høj grad, som netop du ønsker det?
SÅ er det måske fordi, dine kolleger ikke har de kemiske minimumsforpligtigelser under huden. De ved ikke, at købet af kemiske produkter medfører en række opgaver og forpligtigelser, som skal løses på jeres virksomhed.
Kommuniker de kemiske forpligtigelser ud med et kemisk escaperoom
Et kemisk escaperoom, som kan afholdes vha. simple værktøjer på din virksomhed! I løbet af et par timer ”leger” I de kemiske forpligtigelser igennem, og deltagerne får en forståelse af, hvilke opgaver de kemiske produkter kan medføre. Alle kan være med – forudgående kemisk viden er ikke en forudsætning for deltagelse.
Hvad består det kemiske escaperoom af?
I det kemiske escaperoom får du og dine kolleger en helt særlig mission! I skal få styr på kemien og dermed det kemiske arbejdsmiljø. I skal bl.a. kortlægge, risikovurdere og arbejde med de rette foranstaltninger for at komme ud af escaperoomet. Indledningsvis vil I få viden, så I er klædt på til at møde de kemiske udfordringer, der venter. I vil forlade escaperoomet med viden og redskaber inden for de minimumsforpligtigelser, der er til en virksomhed indenfor det kemiske arbejdsmiljøområde.
Der er tale om en kreativ læringsmetode til at få styr på jeres kemi – lige fra den simple håndtering af kemi til forståelsen af kemiske egenskaber og dens farer, og til hvilke krav, I kan stille til jeres leverandører af kemi. Lær om kemi på en anderledes måde!
Lyder det som en noget for din virksomhed?