Så har du et producentansvar og kan være omfattet af den nye registreringspligt …
Virksomheder, som tilgængeliggør emballage eller udsender emballerede produkter til det danske marked, har ansvaret for emballagerne – når det bliver til affald og ender både i private og virksomheders skraldespande. Derfor skal virksomheder som ”producerer” emballageaffald registrere deres forventede mængder emballageaffald i 2024 i Dansk Producentansvars register.
Denne registrering havde faktisk deadline d. 31. august 2024 …
Registreringen af virksomhedens producerede emballageaffald skal bruges til at opsætte det fremtidige system for håndtering af emballageaffald. Når systemet er fuldt implementeret, vil det være den egentlige mængde produceret emballageaffald, som skal registreres fremfor den estimerede mængde. Indrapporteringen af realiserede mængder skal foregå i første kvartal det efterfølgende år.
I forbindelse med registreringen til Dansk Producentansvars register skal din virksomhed betale et opstartsgebyr på 1000 kr. Hvis din virksomhed i forvejen er registreret for andre producentansvar, er gebyret 500 kr. Producentansvaret har generelt til formål både at mindske ressourceforbruget og forbedre miljøet.