På mange arbejdspladser vil man i løbet af arbejdsdagen komme i kontakt med levende mikroorganismer. Det er en naturlig del af vores omgivelser, da bakterier, virus, svampe og parasitter findes overalt – i jord, vand, luft, på overflader og på mennesker. Langt de fleste mikroorganismer er harmløse, og nogle er endda nyttige. Der findes dog også mikroorganismer, som kan fremkalde sygdom, og det er særligt disse, man skal være opmærksom på i arbejdsmiljøet.
Når arbejdet indebærer risiko for kontakt med sygdomsfremkaldende mikroorganismer – også kaldet biologiske agenser – skal der udarbejdes en særlig arbejdspladsvurdering. En biologisk APV.
Hvad er en biologisk APV?
En biologisk APV er en systematisk biologisk risikovurdering. Formålet er at identificere, vurdere og forebygge de sundhedsrisici, der kan opstå ved arbejde med eller i nærheden af biologiske agenser. Det betyder, at arbejdspladsen skal kortlægge de konkrete risici, som medarbejderne kan blive udsat for i deres arbejde og sikre, at der er iværksat passende forebyggende foranstaltninger.
Den biologiske APV er en del af arbejdsgiverens ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og skal løbende opdateres, hvis arbejdsforholdene ændrer sig.
De tre grundlæggende trin i risikovurderingen
Uanset om der er tale om en biologisk eller kemisk APV, kan risikovurderingen overordnet opdeles i tre faser:
- Hvad er farligt?
- Hvordan kan man blive udsat?
- Hvad er der gjort for at forebygge?
Din risikovurdering kan så vise, at du, på trods af dine forbyggende foranstaltninger, stadig kan komme i kontakt med ”det farlige” i større eller mindre grad, eller om der er styr på sikkerheden. Er der ikke det, skal du forbedre og forebygge de eventuelle tilbageværende risici.
Hvad er farligt?
Først skal man identificere de biologiske agenser, der kan forekomme i arbejdet. Det kan fx være bakterier i spildevand, virus i sundhedssektoren eller skimmelsvampe i fugtskadede bygninger. Her vurderes det, hvilke mikroorganismer der kan udgøre en risiko, og hvor alvorlige konsekvenser en eventuel infektion kan have.
Hvordan kan man blive udsat?
Dernæst skal man kortlægge, hvordan medarbejderen kan komme i kontakt med det farlige. Smitteveje kan fx være:
- Kontakt med forurenede overflader
- Indånding af aerosoler eller støv
- Stik- eller skæreskader
- Kontakt med hud, især ved sår eller rifter
- Kontakt via slimhinder i øjne, næse og mund
Det er vigtigt at vurdere både hyppigheden og omfanget af eksponeringen.
Hvad er der gjort for at forebygge?
Til sidst vurderes det, hvilke foranstaltninger der allerede er iværksat for at forebygge smitte, samt om disse fungerer/ eller bliver brugt efter hensigten. Det kan fx være:
- Tekniske løsninger (indkapsling, ventilation)
- Arbejdsprocedurer og instruktion
- Hygiejnetiltag
- Brug af personlige værnemidler
- Vaccination
Hvis risikovurderingen viser, at der fortsat er en uacceptabel risiko, skal arbejdspladsen iværksætte yderligere tiltag for at reducere eller eliminere risikoen.
Mikroorganismer og risikogrupper
Ikke alle mikroorganismer udgør den samme sundhedsrisiko. Derfor inddeles biologiske agenser i fire risikogrupper. Inddelingen bygger blandt andet på:
- Hvor alvorlig sygdommen kan være
- Risikoen for smittespredning
- Om der findes effektiv forebyggelse (fx vaccine)
- Om der findes behandling (fx antibiotika)
- Om sygdommen allerede forekommer naturligt i området
I Risikogruppe 1 er mikroorganismer, som normalt ikke fremkalder sygdom hos mennesker.
I Risikogruppe 2 er mikroorganismer, som kan forårsage sygdom, men hvor infektionen typisk kan behandles, og hvor risikoen for samfundsspredning er begrænset. Et eksempel er parasitten Enterobius vermicularis (børneorm).
I Risikogruppe 3 er mikroorganismer, der kan forårsage alvorlig sygdom og udgøre en betydelig risiko for den enkelte. Der kan være behandling, men sygdomsforløbet kan være alvorligt. Rabies-virus er et eksempel.
I Risikogruppe 4 er mikroorganismer, der medfører meget alvorlig sygdom, ofte med høj dødelighed, og hvor der typisk ikke findes effektiv behandling. Der er samtidig høj risiko for samfundsspredning.
Hvornår opstår infektion?
For at en mikroorganisme kan forårsage sygdom, skal den have adgang til kroppen. Det sker typisk via:
- Brud på huden
- Slimhinder (øjne, næse, mund)
- Indånding til luftvejene
- Indtagelse via mave-tarm-kanalen
Derudover skal der være en tilstrækkelig mængde (dosis) af mikroorganismen til stede. Den nødvendige smittedosis varierer fra mikroorganisme til mikroorganisme og afhænger også af den enkelte persons immunforsvar. Personer med svækket immunforsvar kan blive syge ved en lavere eksponering end raske personer.
Vil du gerne vide mere om biologisk APV, kan du hente vores gratis guide til emnet.
Biologisk eksponering og krav om vaccination
I nogle brancher er risikoen for biologisk eksponering så høj, at der ud over en biologisk APV også kan være krav om vaccination. Det gælder blandt andet medarbejdere, der arbejder med:
- Spildevand (kloakvand)
- Kloakslam
- Rensningsanlæg
- Andre former for biologisk forurenet materiale
Ifølge Arbejdstilsynets regler skal disse medarbejdere være vaccineret mod bestemte sygdomme for at beskytte dem mod alvorlige infektioner. De lovpligtige vaccinationer omfatter typisk:
- Smitsom leverbetændelse (hepatitis)
- Polio
- Stivkrampe
Vaccination er en vigtig forebyggende foranstaltning, men den står ikke alene. Den skal ses som en del af en samlet arbejdsmiljøindsats, hvor tekniske løsninger, arbejdsrutiner, hygiejne og brug af værnemidler også spiller en afgørende rolle.
Bag Dansk Kemidatabase står Joblife a/s – nu CreceaJoblife A/S. Joblife a/s og CRECEA fusionerede ved udgangen af 2025, og med fusionen har vi fået tilført et fagligt stærkt hold af sygeplejersker, som kan hjælpe med de lovpligtige vacciner.
