Kemisk arbejdsmiljø handler om meget mere end de kemiske produkter, der står på hylderne. Det oplevede TV2 Øst, da de i forbindelse med opstarten i Dansk Kemidatabase valgte at få hjælp fra en Ekstern Kemikollega til at komme helt i mål med deres kemiske risikovurderinger.
For selv på en arbejdsplads, hvor kemi måske ikke fylder mest i hverdagen, kan medarbejderne blive udsat for kemiske og biologiske påvirkninger gennem deres arbejdsopgaver.
Fra kemikalieregister til arbejdsprocesser
Vores kemiker Mette Larsen besøgte TV2 Øst for sammen med virksomheden at gennemgå de arbejdsprocesser og opgaver, der kan indebære en risiko for medarbejderne.
Under rundgangen blev der blandt andet sat fokus på:
- Savning i træ, hvor medarbejderne kan blive udsat for træstøv.
- Lodning, hvor der kan dannes sundhedsskadelige røg.
- Udskiftning af ventilationsfiltre, hvor der kan være risiko for udsættelse for støv og biologiske påvirkninger.
- Ukrudtsbrænding med gas, hvor der blandt andet skal være opmærksomhed på forbrændingsprodukter og risikoen for udsættelse for røg og partikler.
Derudover blev der talt om relevante værnemidler, og hvordan medarbejderne bedst beskyttes under de forskellige arbejdsopgaver.
Kemiske risici findes ikke kun i produkter
En vigtig pointe fra besøget er, at kemiske risikovurderinger ikke kun skal tage udgangspunkt i virksomhedens indkøbte kemiske produkter.
Kemiske påvirkninger kan også opstå, når medarbejderne udfører helt almindelige arbejdsopgaver. Det kan fx være støv fra bearbejdning af materialer eller røg og partikler, der dannes under en arbejdsproces.
Derfor er det vigtigt at komme rundt på arbejdspladsen, tale om de konkrete arbejdsopgaver og undersøge, hvordan arbejdet faktisk udføres.
En hjælpende hånd til at komme helt i mål
Med tilkøbet Ekstern Kemikollega fik TV2 Øst mulighed for at kombinere opstarten i Dansk Kemidatabase med praktisk, faglig sparring om deres kemiske arbejdsmiljø.
Det giver et godt udgangspunkt for at arbejde systematisk med de kemiske risikovurderinger og sikre, at både kemiske produkter og arbejdsprocesser bliver tænkt ind.
Har I også brug for hjælp til de kemiske risikovurderinger?
Med en Ekstern Kemikollega får I adgang til en erfaren kemiker, som kan hjælpe jer med at skabe overblik, identificere kemiske risici og omsætte lovgivning til konkrete løsninger i hverdagen.


