Mangler du også et dansk sikkerhedsdatablad?

“Vi har købt et kemisk produkt i udlandet – kan I hjælpe os med et dansk sikkerhedsdatablad?”

Det er et spørgsmål, vores kemikere får stadig oftere!

Flere og flere virksomheder køber i dag kemiske produkter direkte fra udenlandske leverandører. Det kan være, fordi produktet ikke kan købes i Danmark, fordi det indgår i en international koncernaftale, eller fordi det ganske enkelt er billigere at købe i udlandet. Grundene kan være mange!

Men når produktet skal bruges eller sælges i Danmark, opstår der ofte en udfordring, som mange virksomheder ikke er bekendte med.

Sikkerhedsdatabladet er måske på engelsk, tysk eller et helt tredje sprog. I nogle tilfælde følger der slet ikke et sikkerhedsdatablad med. Andre gange lever dokumentet ganske enkelt ikke op til de krav, der gælder i Danmark.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at en almindelig oversættelse sjældent er nok. Et sikkerhedsdatablad skal ikke blot være på dansk – det skal også være tilpasset den lovgivning, der gælder i Danmark.

Hvornår har virksomheder typisk brug for hjælp?

Behovet opstår i mange forskellige situationer, men de henvendelser, vi oftest modtager, handler om virksomheder, der:

  • har købt et kemisk produkt uden for Danmark
  • importerer produkter fra lande uden for EU
  • modtager sikkerhedsdatablade på engelsk fra et udenlandsk moderselskab
  • ønsker at sælge et kemisk produkt på det danske marked
  • selv fremstiller kemiske produkter/blandinger og ønsker et sikkerhedsdatablad udarbejdet.

Fælles for virksomhederne er, at de gerne vil være sikre på, at dokumentationen lever op til gældende regler, og at medarbejderne får de rigtige oplysninger om produktets farer og sikker håndtering.

Importerer I produkter? Så følger der også et ansvar med …

Mange virksomheder bliver overraskede over, at de selv får en række forpligtelser, når de køber kemiske produkter uden for EU.

Hvis den udenlandske leverandør ikke er omfattet af de europæiske regler, er vedkommende heller ikke forpligtet til at levere et sikkerhedsdatablad, som lever op til REACH-forordningen. I den situation bliver virksomheden selv importør til EU – og dermed følger ansvaret også med.

Det betyder blandt andet, at virksomheden skal sikre, at produktet har et sikkerhedsdatablad, som:

  • følger den europæiske opbygning med 16 faste punkter
  • er udarbejdet på dansk, hvis produktet skal anvendes eller sælges i Danmark
  • indeholder de oplysninger, som europæisk og dansk lovgivning kræver.

Det er et ansvar, som mange virksomheder først bliver opmærksomme på, når de står med produktet i hånden.

Kan man ikke bare oversætte sikkerhedsdatabladet?

Det korte svar er … Ikke nødvendigvis.

Et sikkerhedsdatablad er langt mere end en teknisk tekst, der skal oversættes fra ét sprog til et andet. Indholdet skal samtidig vurderes op imod de nationale regler, der gælder i det land, hvor produktet skal anvendes.

Det betyder blandt andet, at der kan være krav eller oplysninger, som ikke fremgår af det oprindelige sikkerhedsdatablad, men som alligevel har betydning i Danmark.

Vi ser fx ofte, at udenlandske sikkerhedsdatablade ikke tager højde for:

  • danske anvendelsesbegrænsninger
  • ”Kræftbekendtgørelsen”
  • reglerne om kodenummererede produkter (MAL-koder)
  • danske krav til værnemidler
  • andre nationale arbejdsmiljøregler.

Samtidig oplever vi, at klassificeringen eller anbefalingerne i sikkerhedsdatabladet ikke altid stemmer overens med produktets faktiske indhold eller den måde, produktet anvendes på.

Det europæiske kemikalieagentur (ECHA) har tidligere fundet fejl eller mangler i omkring halvdelen af de undersøgte sikkerhedsdatablade. Derfor kan det være en god investering at få dokumentationen kvalitetssikret, inden produktet tages i brug.

Vi hjælper med både oversættelse og udarbejdelse

Hos Dansk Kemidatabase hjælper vores kemikere virksomheder med hele processen – uanset om der er behov for en oversættelse af et eksisterende sikkerhedsdatablad eller udarbejdelsen af et helt nyt sikkerhedsdatablad.

Vi kan bl.a. hjælpe med:

  • Oversættelse af sikkerhedsdatablade
  • Kvalitetssikring af eksisterende sikkerhedsdatablade
  • Udarbejdelse af nye sikkerhedsdatablade.

Vi hjælper også med generelle spørgsmål om og til sikkerhedsdatablade.

Oversættelse af sikkerhedsdatablade
Vi oversætter sikkerhedsdatablade mellem flere sprog og sikrer samtidig, at dokumentet lever op til de krav, der gælder i det land, hvor produktet skal anvendes.

Kvalitetssikring af eksisterende sikkerhedsdatablade
Har I allerede et sikkerhedsdatablad, men er i tvivl om kvaliteten eller om det lever op til de danske regler, gennemgår vi dokumentet og vurderer, om der er behov for ændringer eller opdateringer.

Udarbejdelse af nye sikkerhedsdatablade
Hvis I selv producerer eller importerer kemiske produkter, kan vi udarbejde et helt nyt sikkerhedsdatablad fra bunden.

Vi udarbejder og oversætter bl.a. sikkerhedsdatablade på:

  • dansk
  • engelsk
  • svensk
  • norsk
  • tysk

Men også på andre sprog.

Et korrekt sikkerhedsdatablad skaber værdi flere steder

Et opdateret og korrekt sikkerhedsdatablad er ikke kun vigtigt for at leve op til lovgivningen. Det danner også grundlag for en lang række af virksomhedens øvrige arbejdsmiljøopgaver.

Det gælder bl.a.:

  • udarbejdelse af kemiske risikovurderinger
  • instruktion og oplæring af medarbejdere
  • valg af værnemidler
  • vurdering af anvendelsesbegrænsninger
  • korrekt registrering af produkterne i Dansk Kemidatabase.

Jo bedre kvalitet sikkerhedsdatabladet har, desto lettere bliver det efterfølgende arbejde med virksomhedens kemiske arbejdsmiljø.

Download vores gratis guide til sikkerhedsdatablade

Er du i tvivl om, hvilke krav der gælder til et sikkerhedsdatablad? Så kan du ganske gratis dykke ned i dette emne vha. vores guide til netop sikkerhedsdatablade.

I vores gratis guide gennemgår vi bl.a.:

  • hvornår der er krav om et sikkerhedsdatablad
  • hvilke punkter der er de vigtigste
  • hvad du kan forlange af din leverandør
  • hvordan du vurderer kvaliteten af et sikkerhedsdatablad
  • hvilke fejl vi oftest møder i praksis.

Med denne guide får du altså et bedre overblik over reglerne og de mest almindelige faldgruber.

Brug for hjælp?

Har I et udenlandsk sikkerhedsdatablad, som skal oversættes?

Er I blevet importør af et kemisk produkt?

Eller mangler I et helt nyt sikkerhedsdatablad til et produkt, som I selv fremstiller eller sælger?

Vi hjælper virksomheder med oversættelse, kvalitetssikring og udarbejdelse af sikkerhedsdatablade på flere forskellige sprog – altid med fokus på, at dokumentationen lever op til både europæisk og dansk lovgivning.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?