Miljøstyrelsen har besluttet at forbyde brugen af to pesticidmidler, der indeholder aktivstoffet propyzamid. Beslutningen sker på baggrund af bekymring for, om stoffet kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet.
Der er tale om de to midler:
- Kerb 400
- LFS Propyzamid
Midlerne anvendes primært som ukrudtsmidler i blandt andet vinterraps, frøafgrøder, frugtbuske og planteskolekulturer.
Ifølge Miljøstyrelsen viser overvågningsdata, at både propyzamid og et nedbrydningsprodukt kan trænge ned gennem jorden og overskride den tilladte grænseværdi i grundvandet. Den fastsatte grænse ligger på 0,1 mg/L.
Forbuddet træder i kraft i to trin. Fra den 31. juli 2026 vil det ikke længere være tilladt at sælge midlerne, mens anvendelse og besiddelse bliver forbudt fra den 31. januar 2027.
Beslutningen er en del af en bredere indsats for at beskytte drikkevandet i Danmark, hvor myndighederne i stigende grad strammer reguleringen af pesticider, der kan udgøre en risiko for grundvandet.
Opdatering i Dansk Kemidatabase
I forbindelse med forbuddet har vores kemikere opdateret instruktioner i Dansk Kemidatabase, så de gør opmærksomme på forbuddet.
Har du behov for at komme kontakt med en kemiker?


