Kræftrisikable stoffer – herunder kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer – er blandt de mest alvorlige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Konsekvenserne viser sig ofte først efter mange år, men kan være alvorlige og i værste fald livstruende.
Netop derfor stilles der skærpede krav til, hvordan disse stoffer håndteres i praksis.
Samtidig er det ikke altid åbenlyst, hvor de findes. Kræftrisikable stoffer optræder ikke kun i rene kemikalier, men kan også være en del af helt almindelige produkter eller opstå under arbejdsprocesser. Det betyder, at mange virksomheder kan være eksponeret uden nødvendigvis at være bevidste om det.
For at håndtere disse risici korrekt kræver det både overblik, faglig indsigt og en systematisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet.
I de kommende nyhedsbreve sætter vi derfor fokus på kræftrisikable stoffer og de forpligtelser, der følger med. Det gælder blandt andet krav til:
- Substitution
- Særlig instruktionspligt og/eller uddannelse
- Risikovurdering/APV
- Målinger
- Ventilation
- Håndtering, skiltning, mærkning og affald
- Personlige værnemidler
- Velfærdsforanstaltninger
- Arbejdsmedicinske undersøgelser
- Liste over udsatte medarbejdere
I denne omgang zoomer vi ind på to centrale områder: den kemiske risikovurdering og kravet om at føre en liste over medarbejdere, der har været udsat for kræftrisikable stoffer.
Kræftrisikable stoffer og risikovurdering
Den kemiske risikovurdering er en central del af arbejdspladsvurderingen (APV) og skal som minimum revideres hvert tredje år. Den skal dog også opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i virksomhedens brug af kemi – fx ved nye produkter eller ændrede arbejdsprocesser.
Formålet er at afdække, om medarbejdere udsættes unødigt for kemiske påvirkninger – herunder kræftrisikable stoffer. Med andre ord handler det om at identificere og lukke de “huller”, der kan være i det kemiske sikkerhedsnet.
Arbejdet med risikovurderingen skal ske i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen og skal dokumenteres skriftligt. Selvom der ikke er faste formkrav, er der en række elementer, som altid skal indgå i vurderingen:
- Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
- Alle eksponeringsveje, fx gennem hud eller indånding
- Eksponeringens grad, type og varighed
- Arbejdsforholdene, herunder mængder og arbejdssituationer
- Effekten af eksisterende og planlagte forebyggende tiltag
- Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
- Gældende grænseværdier fra Arbejdstilsynet
- Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed
Hvis risikovurderingen afdækker mangler eller risici, skal disse håndteres og i tilfælde med kræftrisikable stoffer, dokumenteres. Det kan fx være gennem tekniske løsninger, ændrede arbejdsgange eller brug af værnemidler. Tiltagene skal indgå i APV’ens handlingsplan med klare ansvar og tidsfrister. I nogle tilfælde kan midlertidige løsninger være nødvendige, indtil en permanent løsning er på plads.
Samtidig kan risikovurderingen pege på muligheder for substitution – altså at erstatte farlige stoffer med mindre skadelige alternativer.
“Kræftprotokol” – liste over udsatte medarbejdere
Hvis risikovurderingen viser, at medarbejdere har været udsat for kræftrisikable stoffer – eller hvis der er tvivl om det – er virksomheden forpligtet til at dokumentere det.
Det sker ved at føre en liste over udsatte medarbejdere, ofte kaldet en “kræftprotokol”. Denne skal opbevares i 40 år efter, at udsættelsen er ophørt.
Formålet er at sikre dokumentation for eksponering, så der kan følges op, hvis der senere opstår helbredsmæssige konsekvenser.
For hver medarbejder skal protokollen indeholde:
- Navn og CPR-nummer
- Ansættelsesperiode
- Arbejdssted i virksomheden
- Beskrivelse af arbejdet og perioden for udførelsen
- Hvilke kræftrisikable stoffer der er arbejdet med
- Vurdering af eksponeringen (målinger eller kvalificeret skøn)
- Oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og værnemidler
Vær opmærksom på de “almindelige” produkter
Det er en udbredt misforståelse, at kræftrisikable stoffer kun findes i specialiserede kemikalier.
I virkeligheden kan mange helt almindelige produkter – fx fra byggemarkeder eller dagligvarebutikker – indeholde stoffer, der er klassificeret som kræftrisikable.
Det betyder, at der også her kan være krav om både risikovurdering OG ekstra dokumentation – i form af oprettelse af en kræftprotokol.
Brug for hjælp?
Arbejdet med kræftrisikable stoffer kan være komplekst og kræver både overblik over lovgivningen og indsigt i de konkrete arbejdsprocesser.
Har I brug for hjælp til at få styr på jeres kemiske risikovurderinger, vurdere eksponering eller etablere de nødvendige procedurer og dokumentation, kan vores kemikere hjælpe jer hele vejen.
Vi kan fx:
- gennemgå jeres nuværende risikovurderinger
- identificere potentielle kræftrisikable stoffer og eksponeringer
- hjælpe med opbygning af kræftprotokol
- rådgive om substitution og forebyggende tiltag
Vi hjælper jer med at få lukket hullerne i det kemiske sikkerhedsnet – så jeres medarbejdere kan arbejde trygt og sikkert.
