Nyt år – nye asbestregler

Den 21. december 2025 blev der implementeret nye reger på asbestområder. De nye regler omfatter ændringer i tre af Arbejdstilsynets bekendtgørelser samt i en enkelt af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser. I det følgende giver vi dig en indflyvning til de nye regler samt, hvad de kan betyde for dig.

Ændringer i asbestbekendtgørelsen

De væsentligste ændringer omfatter nye krav til arbejdsmetoder og værnemidler, hvoraf flere af disse er fremhævet i det følgende:

  • Dekontaminering før pauser og arbejdsophør: Medarbejdere skal gennemgå passende dekontaminering både før pauser og før arbejdsstedet forlades.
  • Kontinuerlig befugtning af asbeststøv: Der skal være løbende befugtning af luften for at sikre, at støv lægger sig.
  • Støvtæt afskærmning med undertryk: Der skal etableres støvtæt afskærmning med undertryk ved alle opgaver, hvor der forekommer betydelige mængder asbeststøv.
  • Risikovurdering ved nedrivning: Arbejdsgiverens risikovurdering skal nu eksplicit omfatte nedrivning, så det kan prioriteres frem for anden håndtering af asbestholdigt materiale.
  • Deling af oplysninger mellem arbejdsgivere: En arbejdsgiver skal efter anmodning stille oplysninger om asbestforekomst til rådighed for en anden arbejdsgiver.
  • Opdaterede anmeldelseskrav: Asbestanmeldelser til Arbejdstilsynet skal fremsendes elektronisk via virk.dk med nye krav til indhold, herunder oplysninger om ansattes uddannelse og helbredsundersøgelser.
  • Færre undtagelser: Muligheden for at fritage visse typer arbejde fra krav om protokol og helbredsundersøgelse ophæves, og definitionen af »asbestarbejde med lavt støvniveau« fjernes.

De fleste af ændringerne har altså ikke direkte betydning for udførslen af selve arbejdet.

Ophør af dispensation til højtryk

Man må ikke højtryksrense asbesttage, da det frigiver farlige asbestfibre, men indtil nu har en række virksomheder haft dispensation ift. dette forbud. Dispensationen har været givet ved anvendelse af en særlig tagrensekasse til opsamling af fibre, men fra d. 21. december 2025 ophørte Arbejdstilsynet med at give disse dispensationer.

Tidligere givne dispensationer vil desuden bortfalde per 1. juli 2026. Selv om der ikke indføres et generelt forbud mod at rense eller male asbesttage, kan højtryksspuling ikke længere anvendes efter denne dato.

Grænseværdien for asbest skærpes igen

Grænseværdien for asbest er blevet skærpet flere gange i løbet af de sidste år. Nu skærpes den igen, men den nye grænseværdi implementeres først fra d. 21. december 2029.

Fra denne dato sænkes grænseværdien fra den nuværende 0,003 fibre/cm³ til 0,002 fibre/cm³.

Nye krav til uddannelse og dokumentation

Alle personer, der udfører asbestarbejde, skal fra 21. december 2025 have gennemført en relevant asbestuddannelse og kunne fremvise et gyldigt uddannelsesbevis som dokumentation.

Uddannelsen varierer efter hvilken type asbestarbejde, der udføres.

Samtidig skal autorisationskrævende virksomheder i deres kvalitetsledelsessystem (KLS) opbevare dokumentation for medarbejdernes asbestuddannelse eller eventuelt anerkendte kvalifikationer opnået i udlandet.

Du kan læse om alle ændringer HER.

Hvad kan ændringerne betyde for jer?

For kemiansvarlige og arbejdsmiljøansvarlige betyder de nye regler konkret, at:

  • arbejdsprocedurer og risikovurderinger bør opdateres,
  • uddannelse- og kompetenceregistrering skal være ajourført og dokumenteret,
  • elektronisk anmeldelse til Arbejdstilsynet er obligatorisk,
  • krav til arbejdsmetoder og tekniske forhold (fx befugtning og afskærmning) skal implementeres straks ved arbejde med asbest.

Med fokus på forebyggelse og dokumentation kan virksomheder reducere risikoen for eksponering for asbeststøv, sikre myndighedsoverholdelse og undgå bøder eller påbud.

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.

Har du brug for rådgivning om kemi?