I Dansk Kemidatabase scores alle kemiske produkter med en farve i forhold til, hvor sundhedsskadelige og/eller miljøfarlige de er. Når det gælder mulige sundhedsskader, tildeles et produkt enten en grå, to gule eller tre røde prikker:
Når vi taler med virksomheder, hører vi indimellem, at de produkter, der er markeret med rødt i Dansk Kemidatabase, ”må være dem, som medfører flest risici”. Virksomheder, der ikke abonnerer på databasen, siger ofte stort set det samme, blot med en lille justering: ”De produkter, som har den værste mærkning, må være dem med flest risici.”
Så simpelt kan det dog ikke siges.
Farlige egenskaber vs. sandsynligheden for eksponering
Ved håndtering af kemiske produkter kan risici bedst beskrives som en kombination af to faktorer:
- De farlige egenskaber – altså, hvor sundhedsskadeligt eller miljøfarligt stoffet er.
- Sandsynligheden for at blive eksponeret – altså, hvor stor risikoen er for, at medarbejdere faktisk kommer i kontakt med det farlige/kemien.
Mærkningen, uanset om den kommer fra lovpligtig fareklassificering eller fra Dansk Kemidatabase, fortæller alene om stoffets farlige egenskaber. Den siger derimod ikke noget om, hvordan produktet bruges i praksis, eller hvor meget medarbejderne reelt udsættes for.
Anvendelsen er afgørende
Derfor er det vigtigt at se på brugen af produktet:
Et rødt mærket produkt, der kun anvendes sjældent og under kontrollerede forhold, kan udgøre en lavere samlet risiko end et gult produkt, der bruges dagligt i store mængder.
Arbejdsprocesser og beskyttelsesforanstaltninger spiller en central rolle. Effektiv ventilation, god arbejdspraksis og korrekt personlig beskyttelse kan reducere risikoen markant – også ved håndtering af produkter med tre røde prikker.
Omvendt må man ikke undervurdere de produkter, som ser uskyldige ud. Rengøringspersonale arbejder fx dagligt med almindelige rengøringsmidler, der kun er ”mildt” mærket eller slet ikke mærket. Den langvarige og gentagne eksponering kan dog føre til hudlidelser, luftvejsgener eller allergier. Her er det altså ikke de ”værste” produkter på papiret, der giver de største problemer i praksis.
Den kemiske risikovurdering som værktøj
For at få det rigtige billede af de faktiske risici er den kemiske risikovurdering et uundværligt redskab. Den kombinerer viden om produkternes farlige egenskaber med oplysninger om, hvordan de bruges, i hvilke mængder, hvor ofte og under hvilke forhold.
På den måde hjælper risikovurderingen virksomheder med at se ud over farvekoder og mærkning og i stedet vurdere den samlede, reelle risiko. Det giver et solidt grundlag for at prioritere indsatsen, forebygge skader og skabe et sikkert arbejdsmiljø – uanset om det drejer sig om de røde, gule eller tilsyneladende ”ufarlige” produkter.
Er du endnu ikke kommet i gang med de kemiske risikovurderinger?
