En kemisk risikovurdering er ikke noget, man laver én gang og så lægger i skuffen. Alligevel sker det ofte, at virksomheder glemmer at opdatere denne, når forholdene ændrer sig – med potentielt alvorlige konsekvenser for både sikkerhed og sundhed.
Formålet med den kemiske risikovurdering er at kortlægge medarbejdernes kemiske arbejdsmiljø – er der arbejdsopgaver, hvor de unødigt udsættes for kemiske stoffer/materialer, og hvor sikkerheden kan forbedres, så skal det dokumenteres og forbedres. Den kemiske risikovurdering har altså til formål at finde hullerne i medarbejdernes kemiske sikkerhedsnet, så de kan lappes.
De kemiske risikovurderinger skal ikke kun udarbejdes, når virksomheden har medarbejdere, som arbejder med eller bliver udsat for kemiske stoffer/materialer – de skal også revideres.
De kemiske risikovurderinger skal nemlig, ligesom den almindelige APV, revideres mindst hvert tredje år. Men der er faktisk en længere række af andre ting, som gør at den kemiske risikovurdering skal opdateres.
Hvad er det, man typisk overser?
Her får du et overblik over 6 situationer, der kan udløse et behov for at revidere en eksisterende kemisk risikovurdering – samt gode råd til, hvordan du holder styr på det i praksis.
Nye kemikalier eller materialer
Det mest oplagte, men også det hyppigst oversete tidspunkt at revidere din kemiske risikovurdering på er, når du introducerer et nyt kemikalie.
Der kan fx være tale om et nyt rengøringsmiddel, lim, spray eller andet. Selvom det nye produkt skal løse den samme opgave som det gamle, er det altså stadig nødvendigt at revidere den eksisterende kemiske risikovurdering. Kemiske stoffer kan have helt andre fareklasser og kræve ny håndtering, ventilation eller værnemidler – både lempelser eller skærpelser.
Ændrede arbejdsmetoder
Der kan også være situationer, hvor du ikke skifter ud i de kemiske produkter, men bruger de eksisterende produkter på en ny måde. Det ændrer ofte både eksponeringsform og risikoniveau. Ændringer i temperatur, tryk, påføringsmetode eller dosering kan betyde, at et ellers ufarligt stof nu bliver sundhedsskadeligt (eller omvendt).
Opdatering af grænseværdier eller lovgivning
Arbejdstilsynet og EU opdaterer løbende grænseværdier og regler for kemiske stoffer, især dem, der er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Ny eller opdateret lovgivning samt grænseværdier kan derfor også udløse behovet for revision af de kemiske risikovurderinger.
Den 1. januar 2025 blev grænseværdierne for både chrom 6 og dieseludstødning fx skærpet. I begge tilfælde er der tale om væsentlige skærpelser, hvor grænseværdien for chrom 6 gik fra 0,001 til 0,00025 mg/m3, mens den for dieseludstødning gik fra 0,01 til 0,005 mg/m3. Ved væsentlige skærpelser som i disse tilfælde, vil det være meget relevant at genbesøge de kemiske risikovurderinger.
Uheld eller nærved-ulykker
Som skrevet er formålet med den kemiske risikovurdering at kortlægge om virksomhedens medarbejdere udsættes unødigt for kemi. Sker der et uheld, er der tale om en utilsigtet udsættelse, som man skal arbejde på at forebygge.
Så hvis der opstår uheld, nærved-ulykker, udslip, eller hvis medarbejdere oplever gener som hovedpine, eksem eller svimmelhed, er det et klart tegn på, at den nuværende vurdering ikke er tilstrækkelig og skal revideres.
Ændringer i arbejdssted eller omgivelser
En arbejdsopgave kan også blive flyttet fx fra værksted til byggeplads, fra udendørs til kælder, eller fra åbent til lukket rum. Dette kan ændre eksponeringsbilledet markant, da de forebyggende foranstaltninger typisk vil være forskellige fra lokation til lokation. Risikoen afhænger ikke kun af de kemiske produkter, men også af, hvordan og hvor de bruges.
Ny viden om sundhedsskadelige virkninger
Vi bliver hele tiden klogere på de kemiske stoffers sundhedsfarlige påvirkning. Så selvom du fx ikke har skiftet ud i dine kemiske produkter eller ændret måden, hvorpå de anvendes, kan det alligevel være relevant med løbende revision – fx hvis produkternes indholdsstoffer skifter klassifikation.
I Dansk Kemidatabase kan du følge med i, hvad der sker med dine produkter ved opdatering af disse (hvis du har et Service eller Service Plus abonnement) ved at bruge søgefunktionen ”stjernemarkering” i menuen ”produkter og kemikalieinstruktioner”:
På den måde får du et overblik over ændringerne på dine produkter samt en graduering af ændringerne.
Hvad kan du gøre?
Kemisk risikovurdering bør være et dynamisk værktøj, der skal følge med virkeligheden. Ændringer sker løbende i stort set alle virksomheder – og hver af de seks nævnte situationer er en oplagt anledning til at tage vurderingen frem igen. Det handler både om forebyggelse af ulykker og sygdom og om at overholde lovgivningen.
For at holde fokus på denne opgave kan du med fordel:
- Sætte revisionsopgaven i årshjulet.
- Sørge for at holde din kemikalieliste opdateret.
- Håndtere dine kemiske risikovurderinger digitalt og sætte opfølgningsdatoer (fx Dansk Kemidatabase).
- Lave en simpel ændringsprocedure – “når noget ændres, skal risikovurderingen med.”
- Træne og involvere medarbejderne – de er ofte de første, der opdager problemer med lugt, irritation eller ændringer i produkter.
Et opdateret overblik over jeres kemiske påvirkninger er ikke blot god praksis – det er en forudsætning for et sikkert kemisk arbejdsmiljø.
Et opdateret overblik over jeres kemiske påvirkninger er ikke blot god praksis – det er en forudsætning for et sikkert kemisk arbej
