Kom på webinar

Vi afholder løbende webinarer om kemirelaterede emner. Er I interesseret i at få en intro til vores løsning, så er “Introduktion til Dansk Kemidatabase”, et godt sted at starte.

For alle

Indkøberen – virksomhedens kemiske dørmand (spar tid og ressourcer)

26. august 2025 - 9.00–11.30
Ved at tage stilling til de kemiske produkter som lukkes ind på virksomheden, letter du din kemistyring og sparer både tid og ressourcer.

Jo flere kemiske produkter, jo mere arbejde for dig!
Som virksomhedens indkøber af kemi kan du ligeledes forhindre, at skadelig kemi kommer ind på virksomheden – både af sundhedsfarlig og miljøfarlig karakter – og dermed sikre et bedre arbejdsmiljø.

Ved at sætte krav til både de kemiske produkter og leverandørerne heraf undgår du, at virksomhedens medarbejdere skal håndtere unødigt skadeligt kemi samtidig med, at du kan undgå en række ekstra forpligtigelser ift. dokumentation, opbevaring, fremtidig substitution m.m.

Bliv også klogere på, hvilke krav du kan sætte til dine leverandører, samt hvad du skal modtage fra dem efter kemiindkøb. Kurset belyser desuden, hvad du skal være opmærksom på afhængigt af, om du køber produkterne i Danmark, indenfor EU eller i resten af verdenen.
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Uddannelse i kemisk risikovurdering

15. maj 2025 - 8.30–12.00
Deltagerne klædes på til at foretage en kemisk risikovurdering på virksomheden med anvendelse af risikovurderingsmodulet i Dansk Kemidatabase.

Formålet med en kemisk risikovurdering er at kortlægge, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så virksomheden kan fjerne eller forebygge risikoen.

På uddannelsen gennemgås følgende emner

Hvad er en kemisk risikovurdering, og hvornår skal den laves?
Hvilke vurderingselementer skal indgå?
Hvor findes oplysningerne i Dansk Kemidatabase?
Hvordan kan risikovurderingen bruges, og hvor tit skal den revideres?
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

DGNB og kemiske produkter

12. juni 2025 - 10:00-10.45
DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. I en DGNB-certificering ses bl.a. på de kemiske produkter under ENV 1.2, som anvendes i byggeriet. Ved opførelse af nye bygninger indgår der nemlig altid en lang række kemiske produkter, som fx malinger, fugemasser, støvbinder, spartelmasser m.m.

Når de kemiske produkter vurderes, kigges der på flere parametre, så som hvilken indikator produktet hører under, og hvilket kvalitetstrin produktet lever op til. Dette gøres for at undgå, at der anvendes “grimme kemikalier” med problematiske indholdsstoffer, når man gerne vil levere et bæredygtigt byggeri.

Disse parametre kan dog nogle gange gøre det sværere at vælge de rigtige produkter til et byggeri. For hvad gør man, hvis man som byggevirksomhed fx skal vælge mellem en række forskellige vægmalinger til byggeriet? Og hvilken dokumentation skal sendes med hvilke produkter?

Deltag på webinaret og få en indflyvning til DGNB. På webinaret viser vi samtidig, hvordan relevante dokumenter og informationer, som kvalitetstrin og indikatorer, kan samles i Dansk Kemidatabase og på den måde både være med til at gøre jeres ansøgningsproces nemmere og undgå forsinkelser.
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Kemisk risikovurdering i Dansk Kemidatabase

16. september 2025 - 10:00-11:00
Hvornår er det bedste tidspunkt at få udarbejdet de kemiske risikovurderinger? Det korte svar er: i går. Og med 'i går' mener vi for over 5 år siden, da regelændringer på området trådte i kraft (den 1. juli 2019).

Hvis I endnu ikke har påbegyndt udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, kan vi give jer en overskuelig indflyvning til emnet. Vi kan spare jer tid og frustrationer ved samme lejlighed.

I løbet af de sidste 5 år har vi nemlig set mange eksempler på, hvordan opgaven med de kemiske risikovurderinger kan gribes an – både rigtig mange gode, men også en del meget omstændige eksempler. De kemiske risikovurderinger skal nemlig ikke kun udarbejdes nu, men de skal som minimum også revideres hvert 3. år. Det betyder, at den metode, I anvender nu, kommer til at afgøre, hvor meget tid I kommer til at bruge nu og fremover.

På webinaret viser vi også, hvordan Dansk Kemidatabase kan anvendes til at udarbejde de kemiske risikovurderinger.

Tilmeld dig via linket nedenfor:
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Introduktion til Dansk Kemidatabase og nye funktioner

6. maj 2025 - 9.30–11.30
Dette webinar er for dig, hvis:

Du har tvivlsspørgsmål til systemet
Du gerne vil blive klogere på nye funktioner i databasen
Du bare trænger til at få din viden om Dansk Kemidatabase støvet af
Du er ny medarbejder i en virksomhed, der anvender Dansk Kemidatabase, og du skal skal introduceres for jeres kemistyringssystem

På webinaret giver en af vores konsulenter dig en guidet tur i Dansk Kemidatabase. Du får eksempler på instruktioner, kemiske risikovurderinger og hvordan, du kan bruge systemet til at arbejde med substitution. Vi gennemgår både gamle og nye funktioner, og der er selvfølgelig plads til spørgsmål.

Webinaret er gratis, men kræver abonnement hos Dansk Kemidatabase.
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Hvilke af dine produkter er kemiske produkter?

23. oktober 2025 - 10:00-11:00
Inden I påbegynder udarbejdelsen af de kemiske risikovurderinger, skal I have et overblik over, hvilke kemiske produkter/kemikalier I har stående. I skal også finde ud af, hvad de bruges til.

Men i forbindelse med en kemikalieregistrering kan der hurtigt opstå tvivl om, hvilke af virksomhedens produkter, der egentligt er kemiske produkter og hvilke, der falder i andre kategorier som fx fødevarer, artikler, kosmetiske produkter og lægemidler.

Samtidigt er der en hel del almindelige produkter, som overses som værende kemiske produkter, men som medfører de præcis samme forpligtigelser som anden kemi. På webinaret fortæller vi bl.a. om:

Hvad er et kemisk produkt, og hvilke opgaver medfører det for dig?
De almindelige kemiske produkter, som ofte overses
Særlige kemiske produkter, som glemmes
Andre kategorier, som forveksles med kemiske produkter samt eventuelle opgaver

Ved at deltage i webinaret modtager du også vores guide ”Hvad er et kemisk produkt?”.

Tilmeld dig via linket nedenfor:
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Nyt om kemi

18. september 2025 - 9.00–10.00
Som Service- og Service Plus-abonnement kan I blive opdaterede på nyheder inden for det kemiske arbejdsmiljøområde. Til webinaret får I fx viden om ny lovgivning og nye bekendtgørelser samt retningslinjer og praksis.

Du vil også blive opdateret på nye informationsmaterialer og vejledninger fra Branchefællesskaberne samt andre relevante materialer. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til vores kemiker, der afholder webinaret.

Webinaret er gratis, men deltagelse kræver enten et Service eller Service Plus-abonnement. Vi afholder 'Nyt om kemi'-webinaret to gange om året, og det er en nem måde at sikre, at I holder jer opdaterede på gældende lovgivning samt aktuelle erfaringer.

Tilmeld dig via linket nedenfor:
Læs mere
Tilmeld dig her
For alle

Undgå forskelle mellem kemien på hylden og “papiret”

13. november 2025 - 10.00-10.30
Når I har kemiske produkter på arbejdspladsen, er der en række minimumsforpligtigelser, som skal imødekommes.

En af disse forpligtelser er en liste over de kemiske produkter. Men hvordan sørger du for, at produkter på denne liste stemmer overens med de kemiske produkter, som rent faktisk står på hylderne?

En god metode til dette er kemirunderinger!

En kemirundering kan faktisk bruges til meget mere end at sikre en opdateret liste over de kemiske produkter. En kemirundering kan nemlig runde enkelte punkter eller den helt brede gennemgang af forholdene omkring de kemiske produkter som fx skiltning, værnemidler, mærkning, affaldshåndtering m.m.

På webinaret giver vi dig en indflyvning til kemirunderinger som værktøj, temaer for runderinger og Dansk Kemidatabase som værktøj.

Tilmeld dig webinaret via linket nedenfor. Det er gratis!
Læs mere
Tilmeld dig her

Book en intro

Ønsker du en uforpligtende fremvisning af Dansk Kemidatabases digitale univers? Og vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få styr på kemien? Klik på en dato og book en online intro.